Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen ... - Ordbøgerne: S - sayette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
scald—scammonée
Madura—Maeterlinck
436
landet har den tiltagende brug af kaffe (s. d.), der let
fører til underernæring, fordi den bl. a. døver sulten og
saaledes trangen til virkelig næring. Som en følge af
den nyvakte interesse for m. i 1860 aarene oprettedes i
1865 den første husholdningsskole paa Abildsø i Aker
(se Husholdningsskoler), og denne efterfulgtes af en
række andre skoler, som dels skyldtes Selskabet for
Norges vel, dels staten, dels privat initiativ. I 1909
begyndte Statens lærerindeskole i husstel sin virksomhed
for at uddanne lærerinder i madstel saavel til
husholdningsskoler som til folkeskolens skolekjøkkenundervisning.
M. som skolefag i folkeskolen og høiere pigeskoler skriver
sig hos os fra 1890 (se Skolekjøkken). Hermed maa
ikke forveksles de kommunale foranstaltninger for at
skaffe ubemidlede folkeskolebørn middagsmad (se
Skolebespisning). I den norske hær har m. i den senere
tid undergaaet store forandringer paa grundlag af
intendanturkomitéens arbeide af 1898. Fra 1900 indførtes
faste kokker ved alle hærens afdelinger og aarlige kurser
i m. for underofficerer med undervisning i praktisk og
teoretisk m., varekundskab og feltkogning. I 1903
oprettedes proviantmagasinet i Kra. med deraf følgende
forbedringer im. I de sidste aar er indført kjørende
feltkjøkkener og feltbagerier.
Madûra. 1. By i Indien, præsid. Madras, inde i
landet, 200 km. fra sydspidsen; 105 984 indb. (1901). M.
var engang hovedstad i riget Karnata, og fra den tid er
der endnu tilbage flere prægtige bygninger. — 2. 0 i
Asien, ved nordøstkysten af Java, skilt fra denne ø ved
et smalt og ikke farbart stræde; med tilhørende
smaa-øer 5400 km.® med over 1^/2 mill. indb. Politisk danner
M. et residentskab, som deles i distrikter under indfødte
fyrster, der kontrolleres skarpt. M. er en noksaa lav og
ikke videre frugtbar 0.
Madüro betyder mørk (om cigarer).
Madvig, Johan Nicolai (1804—86), d. filolog og
politiker, 1829 professor i latin ved Kbh.s universitet,
nov. 1848—dec. 1851 kultusminister, indtil 1853 medlem
af folke-, derefter til 1874 af landstinget og i længere tid
af rigsraadet, hvis præsident han var; 1879 tog han afsked
som professor. — Som klassisk filolog udførte M. et
banebrydende arbeide, der har skabt skole i Danmark og havt
den største indflydelse ogsaa i vort land. Udrustet med
en sikker hukommelse, glimrende kritiske evner og en
utrættelig arbeidskraft bidrog han meget til at skabe
klarhed og sikre metoder. Hovedverker: Udgaver af
Cicero, «De finibus» (1839), den dag idag et
mønster-verk baade ved behandlingen af teksten og indholdet,
12 udvalgte taler af Cicero, «Cato Major» og «Lælius»
og (sammen med Ussing) Livius (efter et kritisk arbeide
«Emendationes Livianæ»); en række vigtige mindre
afhandlinger er samlet i «Opuscula academica»;
banebrydende var «Latinsk sproglære» (1841) og «Græsk
ordføiningslære» (1846); «Adversaria critica» (tekstrettelser
til græske og latinske forfattere); «Den romerske stats
forfatning og forvaltning» (1881—82). — M.s navn er
knyttet til den danske skoleordning af 1850. Denne
ordning udmerkede sig ved sin faste plan, men stillede
store krav til eleverne og blev 1871 afløst af den
« Hallske». — Ikke alene som fagminister, men ogsaa ofte
som regjeringens ordfører i rigsforsamlingen udførte han
et stort arbeide, præget af hans dybe frisind og varme
fædrelandskjærlighed. I spørsmaalet om Sønderjylland
hævdede han, at en deling af dette land var den eneste
mulige varige løsning; da forholdene i 1851 væsentlig
ændredes, traadte han ud af ministeriet. Særdeles
interessante er hans efterladte «Livserindringer», udgivet af
hans søn 1887.
Maebasji, by i Japan, paa Hondo, 100 km. n.v. for
Tokio; 45183 indb. (1908). Midtpunkt for den bedste
silkeavl.
Maël [maæl], Pierre, pseudonym for Charles
Causse (1862—1904), fr. marineofficer og forfatter. Skrev
ganske gode sjøfortællinger og romaner, «Pilleur d’épaves»,
«Sauveteur», «Le sous-marin Le Vengeur», «Erreur
d’amour» (tysk oversættelse). I norsk oversættelse «
Reiseeventyr i Indien», andre paa dansk og svensk. Et par er
efter hans død og under hans forfatternavn skrevet af
medarbeideren Charles Vincent.
Maerlant [mariant], Jacob van (1235-ca. 1300),
flamsk digter. M. begyndte med at oversætte franske
ridderromaner, men efterhaanden som
modsætningsforholdet mellem det forfranskede ridderskab og det
nationalsindede og stadig mægtigere og mere selvbevidste
borgerskab traadte sterkere frem, sluttede han sig helt til det
sidstes parti. Han skrev en lang række religiøse og
belærende verker, alle paa vers. Mest bekjendt er hans
«Strophische Gedichten», ogsaa kaldt «Martins-digtene»,
fordi de gjengi ver samtaler med digterens ven Martin.
M. drøfter her moralske emner, svinger svøben over den
fordærvede adel og optræder som talsmand for
borgerskabets frihedsidéer. 1860 afsløredes et mindesmerke for
ham i byen Damme, hvor han levede og virkede.
Maes, Nicolas (1632—93), holl. maler, elev hos
Rembrandt omtrent 1648—52. I sin første periode er
han sterkt paavirket af sin lærer, maler genrebilleder
med varm kolorit og udmerket clair-obscur, som f. eks.
«Bedende gammel kone» (Rijksmuseum, Amsterdam),
«Den dovne kokkepige» (Nationalgalleriet i London); ialt
findes dog ikke mere end ca. 30 billeder fra denne tid.
Mellem 1660 og 65 reiser imidlertid M. til Antwerpen,
hvor han gaar over til at blive en maniereret, temmelig
flau portrætmaler i tidens smag. Fra 1673 til sin død
opholder han sig i Amsterdam. Portræter fra denne
periode findes rundt om i Europas gallerier, saaledes to
i Statens museum i Kbh.
Maëstôso (ital.), majestætisk (mus.).
Maëstro, mester, er den sedvanlige ital. betegnelse for
en tonekunstner, særlig en komponist. M. di cappella
er dirigenten for et kirkekor.
Maeterlinck [mâterlii^k], Maurice (1862—), belg.
digter. M. studerede retsvidenskab i sin fødeby Gent og
virkede her som advokat indtil 1896, da han slog sig
ned i Paris og ganske ofrede sig for litteraturen. Han
debuterede 1889 med en samling symbolistiske digte
«Serres chaudes» og vandt s. a. europæisk berømmelse
med dramaet «La princesse Maleine» (oversat til dansk
1892). Derpaa fulgte skuespillene «L’intruse» (1890),
«Les aveugles» (s.a., de to sidste oversat til dansk under
titel «De blinde», 1891),«Les sept princesses» (1891), «Pelléas
et Mélisande» (1892, norsk oversættelse 1906), «Trois petites
drames pour marionettes» (1895) samt idyllen «Aglavaine
scald @ skolde; koge; skolde-
scald scalde ® m, skald,
scale © vegtskaal ; (pl) (astron.)
Vegten; skjæl; skaller, skorpe;
slagg; stige; maalestok ; skala;
forhold; trinfølge, gradering, række;
klatre opover, bestige; afskalle,
skrælle ; rense for vinsten ; skalle af.
scale-armour @ skjælpanser.
scale-beam @ vegtbjelke.
scale-beetle © sandløber,
scaleboard @ træperm;
(sæt-terudtr.) spaltesteg; tynd finér,
scaled @ skjæliet.
scalene scalène ®
ulige-sidet, skjæv; @ ogs. uligesidet
triangel.
scaling-ladder @ stormstige,
scallion @ skalotteløg.
scallop @ rund udskjæring,
tunge ; slags østerspande ;
vievandskar; udtunge, s.ed oysters
gril-jerede østers.
scalp scalp(e) ® m,
hovedhud, skalp; © ogs. skalpere;
(skotsk) østers-, muslingleie, -banke.
scalpel © & ® m, skalpel,
dissektionskniv.
scalpement (F) m, skalpering.
scalper, scalping iron ©
kirurgisk rasp.
scalper ® skalpere,
scalpeur ® m, skalperer,
scaly © skjæliet; skjælagtig.
scaly-winged © skjælvinget.
scamander © drive, slentre,
scammonée (|) f, scammony
© skammonium, slags slimharpiks ;
(bot.) skammoniavindel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
