Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maevatanana ... - Ordbøgerne: S - scamp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
Maevatanana—Magalhaes
438
scamp—scaphandre
Maurice Maeterlinck.
et Sélysette» (1896). M.s dramaer fra denne hans første
periode er ikke virkelighedsskildrende digtning, men
suggererende stemningsuddrag, det er angstfornemmelser,
uhygge eller rædsel, de kalder tillive hos læseren, alt er
usikkert og ubestemmelig, samtalen stammende og
søgende, menneskene beherskes og styres af varsler og
anelser. Med det
historiske skuespil «Monna
Vanna» (1902, i
dansk-oversættelse 1903) traadte
han virkeligheden
nærmere, men hverken dette
eller hans seneste
dramatiske arbeider «Joyzelle
(1903, oversat til svensk
s. a.) og komedien «Le
miracle de Saint Antoine»
(1905) staar paa høide
med hans tidligste
produktion. Sin
verdens-betragtning har han givet
udtryk for i «Les trésor
des humbles» (1896) og
«La sagesse et la
destinée» (1898, oversat til
svensk 1909), «La temple
ensebeli» (1902) og «Le
double jardin» (1904,
oversat til svensk s. a.). I høi grad indtagende er de to
filosofisk-naturvidenskabelige bøger «La vie des abeilles»
(1901, oversat til svensk 1902) og «L’intelligence des
fleurs» (1907, svensk oversættelse 1908). [Litt.: J.Schlaf,
«M. M.» (Berlin 1906).]
Maevatanana, vigtig by i cirkelen af samme navn
ved Ikopaelven, Madagaskar; 6873 indb. Livlig handel.
Mafeking, brit. Syd-Afrika, by i det nordøstl. hjørne
af Betschuana-land ved Molopos øvre løb, 1340 m. o. h.
med ca. 2500 indb. Under Boerkrigen indesluttedes M.
og undsattes først 16 mai 1900.
Maffei [-éi]. 1. An drea M. (1798—1885), ital. digter,
navnlig bekjendt ved sine smukke, omend temmelig frie
oversættelser af Gessner, Schiller, Goethe, Grillparzer,
Milton, Moore, Byron. — 2. Scipione marchese di
M. (1675—1755), ital. polyhistor og digter, medlem af
Arkadiernes akademi, blev berømt ved sin tragedie
«Merope» (1713), efterlignet af Voltaire og behandlet af
Lessing. Han vilde befri sit lands dramatik fra den
franske indflydelse og henledede publikums
opmerk-somhed paa de ældre italienske teaterstykker. Saaledes
blev han en forløber for Alfieri. M. har været virksom
paa mange andre gebeter. Sin fødebys historie gav han
i «Verona illustrata». Med to medarbeidere grundede han
1710 et litterært italiensk tidsskrift, skrev mod hekseri
og trolddom, kom i disput med teologerne, udgav
diplomatiske og arkæologiske studier. Hans to komedier
har intet værd. Han forsøgte sig ogsaa i syngespil.
Mafia, tysk Øst-Afrika, ø ved Sansibar-kysten under
ca. 8° s. br. ret ud for Rufijis delta, 523 km.^ med
ca. 6000 indb. Har kokosavl og fiskeri. Tschole er
den vigtigste by. M. var før et centrum for
slavehandelen.
Ma’fia, et forgrenet forbrydersamfund paa Sicilien,
grundlagt ca. 1800 med røveruvæsenet. Medlemmerne
er underkastet en særlig indbyrdes ret, hvis bistand ofte
paakaldes. Særlig landarbeiderne rekruterer M., men
denne tæller ogsaa adskillige fornemme folk i sin midte
og øver ved sin stramme organisation stor indflydelse
paa valgene. Dens pengemidler tilveiebringes ved at
afpresse rigmænd store summer under trusel om
blodhevn. Garibaldi erklærede 1860 M. for ophævet, men
desuagtet vidste den at hævde sig. 1872—74 skede der
5000 mord paa Sicilien, og forsøgene 1877 og 1895 paa
at komme uvæsenet til livs er strandet. I nær
tilknytning til M. er der i den senere tid fremvokset en
del socialistiske arbeiderforeninger. Udenfor Italien har
M. i de senere aar optraadt i amerikanske storbyer
(New York, New Orleans m. fl.).
Mafiti, zulustamme paa høisletten vest for Njassasjøen.
Den er dog først i 1820-aarene sydfra trængt over
Sam-besielven til sit nuværende bosted, hvor den undertvang
de derboende akerdyrkende folk. De oprindelige
kaffer-vaaben, spydet og det ovale skjold af oksehud, er nu
tildels afløst af bøsser, hvormed de forsynes af de
arabiske slavehandlere, for hvem m. er dygtige hjælpere.
Mafra, liden by n.v. for Lissabon, berømt for det
store kloster, kong Johan V lod opføre der 1717—31 med
det spanske slot Escorial (s. d.) som forbillede; klosteret
har kvadratisk plan, sidens størrelse er 245 m. ; det er
nu indrettet til militærskole og kaserne.
Magalaupet, et parti af Driva ca. 9 km. nord for
Drivstuen, hvor elven i en trang fjeldrevne stryger afsted
mellem glatskurede fjeldsider. M. opgives for tiden (1910)
at repræsentere 225 eff. hk.
Magalhaes [magaljdætjz], Domingo José
Gon-çalves de (1811—82), fremragende brasiliansk digter.
Begyndte som efterligner af den portugisiske klassicisme.
I Paris, hvor han var legationssekretær, paavirkedes han
af romantiken, og hans elegiske digte, «Suspiros poeticos»,
blev epokegjørende i brasiliansk poesi og indbragte ham
førerstillingen blandt de nationale digtere. Ogsaa paa
det dramatiske omraade feirede han triumfer (tragedierne
«Antonio José», «Olgiato»). Skrev en ode om Napoleon
ved Waterloo, endvidere et epos og et filosofisk, paa
fransk oversat verk.
Magsilhäes [magaljaæi]zj, Fernâo de (1480—1521),
berømt portug. sjøfarer, udmerkede sig først i
Nord-Afrika og Ostindien, men følte sig tilsidesat og gik i
spansk tjeneste. Fik af keiser Karl V i opdrag at søge
en ny vestlig vei til Molukkerne, drog ud fra Spanien
20 sep. 1519, fulgte Sydamerikas østkyst og fandt 21 okt.
1520 langt syd en gjennemgang (det efter ham opkaldte
M.-stræde) til det af Balboa opdagede vestlige hav, Mar
del Sur (Sydhavet), som M. kaldte Mar pacifico
(Stillehavet) paa grund af den rolige seilads i sydøstpassaten.
M. og hans mandskab led meget af sult og skjørbug, da
de merkelig nok ikke passerede nogen af Polynesiens øer,
førend de fik Ladronerne (nu Marianerne) i sigte 6 mars
1521. Endelig opdagedes Filippinerne (af M. kaldt San
Lazaro), hvor han faldt i kamp med de indfødte paa
øen Matan 27 april 1521. Med skibet «Victoria», det
eneste, som var igjen af fem, kom Sebastian del Cano
søndenom Kap hjem til Spanien 6 sep. 1522. Den første
scamp (e) stor slubbert, skarv;
jaske af; give knapt maal, knap
vegt.
scamper (e) nugt, løb; løbe,
fly (over hals og hoved),
scamping (e) fusk(ing).
scampish © fantagtig.
scandal scandale (f) m,
anstød, forargelse; skandale; ©
ogs. bagtalelse.
scandaleux scandalous
(e) anstødelig, forargelig; skandaløs;
(ê) ogs. (ære)krænkende,
fornærme-lig.
scandaliser (î), scandalize
(e) forarge, vække anstød hos.
scandent @ (bot.) klatrende,
rankende.
scander (g skandere (vers) ;
(mus.) markere.
scansion @ & (?) f, skandering,
scansores @ pi, klatrefugle.
scans0rial@ klatrende, klatre-;
klatrefugl.
scant (e) holde knapt, knappe
af for; beklippe, beskjære,
indskrænke: minke sterkt, slippe op;
skrale (vind); knap(t tilmaalt) ; skral
(vind); knaphed = scantiness,
scantling (e) bite, smule, stykke;
firkantet tømmer under 5 " ; (pi)
dimensioner; løst udkast.
scanty © trang, snæver; knap,
knipen.
scape © (bot.) skaft; søileskaft.
scapegallows © galgenfugl,
scapegoat © syndebuk,
scapegrace © døgenigt, drog.
scaphandre (f) m,
dykkerapparat, -dragt; svømmebelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
