Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magna charta ... - Ordbøgerne: S - scent-box ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Magna Charta—Magnetdetektor
446
fattigere (basiske) og kiselsyrerigere (sure) bergarter.
Saa-danne spaltebergarter er meget alm. i Kristianiafeitet,
hvor vi har en mængde gange, som har udgaaet fra
differentierede m.-masser. De bestaar dels af
kiselsyrefattigere, mørke, saakaldte melanokrate, dels af
kiselsyrerigere, lyse, saakaldte leukokrate bergarter. M.
leverer alt efter de herskende fysikalske betingelser ved
størkningen enten en af bare krystallinske bestanddele
bestaaende bergart; dette er tilfældet naar størkningen
foregaar i dybet; eller en ren glasagtig eller en
halvkrystallinsk, af en glasagtig grundmasse og krystallinske
dele bestaaende bergart; en saadan struktur har
gang-og dagbergarter.
Magna Charta (lat., det store frihedsbrev; eng. the
Great Charier), aftvunget kong Johan uden land 12 juni
1215 af adel og geistlighed, danner grundlaget for
den engelske forfatningsudvikling. M. bekræfter i 63
artikler tidligere love af Edvard bekjenderen og Henrik
I’s «Charta libertatum», men faar sin grundlæggende
betydning ved at udvides til at gjælde hele nationen og
forbinde den urgamle angelsachsiske personfrihed med
repræsentationsprincipet. Grundpillerne i M. er § 12:
Folkets selvbeskatningsret ved særlige repræsentanter for
første gang fastslaaet, og § 39: Ingen fri mand maa
fængsles uden efter lov og dom. M. er ofte stadfæstet
af senere konger. [Litt.: Blackstone, «The Great Charter
and Charter of the forest» (1753, den bedste udgave);
W. Stubbs, «Constitutional history of England» (3 bd.,
1880); McKechnie, «M. C., a commentary» (1905).]
Magnälium, se Aluminiumlegeringer.
Magnanimitêt (lat.), høimodighed.
Magnat (af lat. magnonatus) betegner i alm. stormand,
i Ungarn specielt hovederne for de høiadelige slegter,
der har adgang til overhuset (magnatentafel); fra 1886
er denne ret dog betinget af en vis aarlig skat. I
modsætning til m. tales om land- og lavadel, gentry (s. d.).
Magne, ifølge nordisk mytologi søn af Tor (s. d.).
Magne [man], Pierre (1806—79), fr. politiker og
jurist, 1843 deputeret (høire centrum), 1851 minister for
offentlige arbeider og nød under det andet keiserdømme
stor anseelse som finanspolitiker. 1853—55 handels- og
landbrugsminister, 1855-60 finansminister, 1860—63
minister uden portefølje, 1867 atter finansminister og
gjennemførte det store statslaan paa 700 mill, frc., der
overtegnedes 34 gange. Gik af dec. 1869, da det liberale
ministerium Ollivier dannedes. Aug.—sep. 1870 medlem
af Polikaos ministerium. 1871 medlem af
nationalforsamlingen. 1873—74 (efter Thiers’ fald) finansminister.
Magnesia, geografisk navn i den græske oldtid. Mest
bekjendt er landskabet M. i det østlige Thessalien og
byen M. ved Maiandros i Karien.
Magnesia, se Magnesium.
Magnesiaglimmer, se Glimmer.
Magnesi^t (talkspat, bitterspat), mineral, som kemisk
bestaar af magnesiumkarbonat, MgCOg. M. krystalliserer
romboedrisk, isomorf med kalkspat. Haardheden er
4—4^/2 og farven hvid, brunlig eller graa. Fra kalkspat
kjendes m. bedst ved, at den ikke bruser for kold syre.
M. forekommer hyppig sammen med serpentin. I Norge
er der et m.-verk i Snarum, hvor der 1910 blev udbrudt
ca. 28 000 tons m.
scent-box—Schachtel
Magnesi’tstene, se Ildfast sten.
Magnesium (kem. tegn Mg, atomvegt 24.32) er et
sølvhvidt metal, der er seigt, hammerbart og strækbart og
paa-faldende let (egenvegt 1.74). Det smelter omkring 650 ° og
koger ved lys rødglød. Over kogepunktet antændes det i
luften og brænder med en blendende hvid flamme. M.
forekommer ikke frit i naturen, men er derimod som salte
meget udbredt. Det findes saaledes i de fleste silikater,
i jordbunden, i havvandet og naturlige kilder og i
plante-og dyreverdenens mineralske bestanddele. Som kulsurt
salt danner det m agn es it (s. d.) og sammen med kulsur
kalk dolomit. M. findes i flere af stassfurtersaltene(s.d.),
saaledes navnlig i karnallit {MgC\^ . KCl. 6H2O). M.
fremstilles teknisk ved elektrolyse af karnallit og anvendes
som pulver eller baand til belysning, særlig ved
fotografiske optagelser. Endvidere som tilsætning til andre
metaller, navnlig aluminium og nikkel. M. opløses let
af syrer under udvikling af vandstof og er et energisk
reduktionsmiddel. Ogsaa ved ophedning med mange
metaloksyder reducerer m. disse til de tilsvarende
metaller. M.s forbindelser er hvide eller farveløse og har
en bitter smag, forsaavidt de er opløselige.
Magnesium-hydroksyd, Mg’0H)2, faaes som et gelatinøst nedslag,
naar m.s salte fældes med natronlud.
Magnesium-ok syd, magnesia, bitterjord, magnesia usta, MgO, er et
hvidt pulver, der faaes ved at gløde m.-karbonat og
anvendes i medicinen som let afførende middel. Det
kulsure m., m.-karbonat, MgCOg, faaes ved at fælde
en opløsning af m.-klorid med soda og indlede kulsyre.
Indledes ikke kulsyre, faaes et basisk karbonat,
magnesia alba, et hvidt pulver, der anvendes i medicinen.
Magnesiumsulfat, svovlsurt m., MgS04, bittersalt,
engelsk salt, forekommer i flere mineralkilder og i
stass-furtersaltet ki eser it. Det har ligeledes medicinsk
anvendelse som sterkt afførende middel.
Magnesiumklorid, klormagnesium, MgCl2+6H20, faaes ved
at opløse m.-karbonat i saltsyre og forekommer meget
udbredt, bl. a. i havvandet. Det indeholdes i mange
stassfurtersalte og faaes som affaldsprodukt ved disses
bearbeidelse. Ophedet spaltes det delvis i m.-oksyd og
saltsyre. Analytisk vigtig er magnesiu m-a m m o n i u
m-fosfat, Mg(NH4)P04 +6H2O, der opstaar, naar en
am-moniakalsk opløsning af et m.-salt tilsættes natriumfosfat.
Ophedet gaar det over til m.-pyrofosfat, Mg2P207.
Af m.-silikater kan nævnes olivin (Mg2SiOj^), serpentin
(MggSioO.-f2H2O), talk (Mg4Si.,Oi4) og merskum
(Mg2Si308-f 2H2O). Meget talrige er de blandede
silikater af m. og kalcium, hertil hører augit,
hornblende og asbest.
Magnêsiumlys er et hvidt, intenst lys, der
fremkommer ved brænding af metallet magnesium enten
som traad eller som pulver. I sidste tilfælde iblandes
der ofte et oksyderende stof som klorsurt kali og
frembringer derved saakaldt lynlys, der benyttes ved
fotografering.
Magnesiumsulfat, se Magnesium.
Magnet, se Magnetisme.
Magnêtdetektor, et af Marconi opfundet apparat,
der bruges som modtager ved radiotelegrafi (s. d.). Bestaar
af en jernkjerne, som bibringes langsomt varierende
magnetisme ved rotation af en staalmagnet. Kjernen
tæften; lugt, duft; parfume;
(jagt-udtr.) næse, tæft, fod; (flg.) spor.
scent-box (e) hovedvandseg.
sceptic sceptique (?)
skeptisk, tvilende. Sb m, skeptiker,
tviler.
scepticism (e), scepticisme
(D m, skepticisme, skepsis, tvil.
sceptre @ & (g m, scepter.
Schabab ® m, skrab, affald.
Schabe (t) f, skavjern, skrabe;
møl; kakerlak.
Schabe ® f, (bot.) skjæve.
Schabeisen ® n, skavjern,
skrabe.
schaben ® skrabe.
Schabernak (Î) m, (skøier)streg,
puds, skjelmstykke.
Schabhals (t) m, gnier(pind).
schäbig (t) skabbet; fnattet;
luslidt, lurvet; gnieragtig, tarvelig,
sjofel.
Schablone ® f, mønster,
model, skabion.
Schabmesser (g n, skrabekniv.
Schabracke (i) f, schabraque
® f, hestedækken, skabrak.
Schabsel (t) n, affald, skrab.
Schach (t) m, schak.
schach s. (und) matt
schakmat.
Schacher (t) m, sjakring =
Schacherei f. Schachern n.
Schächer ® m, røver, ein
armer S. en stakkars fyr.
schachern ® sjakre.
Schacht ® m, schakt (i grube).
Schachtel ® f, æske. alte
S. gammel kjærring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
