Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magna charta ... - Ordbøgerne: S - scent-box ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
Schachtelhalm - Schaffner
har to vindinger, den ene i forbindelse med
modtager-traaden, den anden virkende paa en telefon, i hvilken
tegnene høres. Virkningen beror paa, at jernets hysterese
(s. d.) formindskes under indvirkning af de elektriske
svingninger.
Magnetisk felt, se Magnetisme.
Magnetisk induktion, m. inklination, m.
intensitet, m. kraftlinje, m. meridian, m. modstand,
m. moment, m. ækvator, se Magnetisme.
Magneti’sme. Enhver magnet har to poler, en
nordpol og en sydpol. Hænger man en magnet af
hvilkensomhelst form op i et punkt, saa den kan dreie
sig frit, stiller den sig i en bestemt retning. Den ende,
som peger mod nord, kaldes nordpol, og den, som peger
mod syd, sydpol. Endvidere har en magnet den
karakteristiske egenskab at tiltrække jern. To magneter
paa-virker hverandre saadan, at ensbenævnte poler (nord- og
nordpol eller syd- og sydpol) frastøder hverandre, medens
to modsatte (forskjellig benævnte) poler tiltrækker
hverandre. Visse jernholdige mineraler, navnlig
magnetjern-sten (s.d.) er magnetiske af naturen. Sedvanlig benyttes
kunstige magneter, som man i ældre tider fremstillede ved
strygning af staalstave med en naturlig magnet, men i
vore dage fremstiller ved at anbringe staalstaven mellem
polerne af en sterk elektromagnet (s. d.) eller ved at stryge
den med en anden kraftig staalmagnet. En magnetpols
styrke (dens «fri m.») maales ved den mekaniske kraft,
hvormed den frastøder en anden, ensbenævnt magnetpol.
Enhed for polstyrke har den magnetpol, som
paavirker en anden lige sterk pol i afstanden 1 cm. med en
kraft lig 1 dyn (s. d.). Coulomb viste, at kraften mellem
to magnetpoler er omvendt proportional med afstandens
kvadrat. — Et rum, hvori
magnetiske kræfter
virker, kaldes et
magnetisk felt. En liden
bevægelig magnetnaal vil
paa ethvert sted i feltet
indtage en bestemt
retning, som er kraftfeltets
retning paa stedet. —
Ved en kraftlinje
for-staaes en linje, som
tænkes konstrueret i feltet
paa den maade, at et
beskrivende punkt bevæger
sig fra sted til sted, altid i kraftens retning og til den side,
hvortil en nordpol vil bevæges af feltets kræfter. — Ved et
magnetfelts intensitet i et givet punkt forstaaes den
kraft, hvormed en enhedspol paavirkes i punktet. Man
kan tænke sig intensiteten repræsenteret ved et ligesaa
stort antal kraftlinjer gjennem en kvadratcentimeter.
Paa den maade vil kraftlinjerne saa at sige danne et kart
over feltet: deres retning viser kraftens retning, og deres
tæthed intensiteten paa hvert sted. Alle kraftlinjer er
lukkede linjer; fra magnetens nordpol gaar en kraftlinje
i en buet linje gjennem rummet udenfor magneten til
sydpolen og gjennem selve magneten tilbage til
nordpolen. — En magnets magnetiske moment er
produktet af dens polstyrke og afstanden mellem polerne.
Til at foretage en sammenligning mellem to magneters
Magnetisk felt—Magneti’sme
448
-JV-=
mm
Kraftlinjer omkring en magnet.
magnetiske momenter benyttes et magnetometer.
Dette bestaar af en ophængt magnetstav, som normalt
stiller sig i nord—syd. Lægges en anden magnet i
passende stilling i nærheden, gjør den ophængte magnet et
udslag, der kan benyttes som maal for den anden
magnets magnetiske moment. — Ørsted opdagede 1819, at der
Magnetometer
med speilaflæsning.
Solenoid, som tiltrækker en
jern stav.
ogsaa omkring en elektrisk
strøm eksisterer et
magnetisk felt. Omkring en lang
retlinjet strømleder danner
kraftlinjerne cirkler med
centrum i ledningen.
Feltets styrke er bestemt ved
Biot Savarts lov (s. d.).
Vikles ledningen op som en
snelle (solenoid), vil feltet
udenfor denne være af
samme form som omkring
en stavformet magnet. I solenoidets indre er
feltintensiteten proportional med produktet af vindingernes
antal pr. længdeenhed og strømstyrken
(ampèrevindin-ger, magnetomotorisk kraft). — Jern, som bringes ind
i et magnetisk felt, bliver selv magnetisk ved saakaldt
magnetisk induktion. Er jernet blødt
(smedejern), taber det sin m. næsten fuldstændig, naar det
bringes ud af feltet, er det derimod haardt (staal),
bevarer det en større eller mindre del af den inducerede
m., saakaldt remanent m. Jfr. Hysterese. — Da en
magnet ved at deles i to dele altid leverer to
fuldstændige magneter med hver sin nordpol og sydpol, hvor
smaa delene end er, slutter man, at m. er en egenskab
ved molekylerne, saaledes at hvert molekyl danner en
selvstændig magnet. Ved magnetisk induktion rettes disse
molekylærmagneter med ensbenævnte poler til samme
side. Ophører induktionen, fastholdes molekylerne i sin
nye stilling ved en saakaldt koercitivkraft, som er
betydelig i haardt, liden i blødt jern. At en staalmagnet
taber i styrke ved rystelser, forklares ud fra denne
antagelse ved, at molekylærmagneterne bringes ud af stilling.
— Lægges en jernkjerne inde i et solenoid, saa den
magnetiseres ved induktion, forøges antallet af kraftlinjer, som
gaar gjennem solenoidet, med dem, som skyldes jernets
Schachtelhalm (t) m,
skavgræs.
schachteln © lægge i en æske.
die Stücke in einander s. sætte,
putte stykkerne i hverandre.
Schächten ® slagte (efter
jødisk ritus).
schade ® (adj) skade, synd,
kjedelig.
Schädel (t) m, tijerneskalle.
Schädelbohrer ® m,
hjerne-bor, trepan.
Schädelstätte (t) f, Golgata.
Schaden (f) m, skade, tab; brøst,
schaden ® skade,
schadenfroh ® skadefro,
schadhaft (î) beskadiget,
daar-lig-
schädigen ® beskadige,
schädlich @ skadeüg.
schadlos (t) ubeskadiget,
skadesløs.
Schadloshaltung (t) f,
skadesløsholdelse.
Schaf (t) n, faar, sau.
Schäfer (î) m, (faare)hyrde,
sauegjæter.
Schäferei ® f, faarehold;
schæferi; hyrdespil =
Schäferspiel n.
Schäferhund ® m, buhund,
fæhund.
schaffen ® (for)skaffe, gjøre,
bestille; anskaffe; arbeide ; (tilsjøs)
skaffe; skabe.
Schaffensdrang ® m,
skabertrang.
Schaffner (î) m, hushovmester,
forvalter; konduktør; postfører;
Opvarter.
Solenoid med jernkjerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
