Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnetisme ... - Ordbøgerne: S - Schaffnerei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Magnetic sme
450
Schaffnerei-Schäke
m., men de forskjellige jernkvaliteter adskiller sig fra
hverandre ved det forhold, hvori de forøger kraftlinjernes
antal. Dette forhold kaldes vedkommende jernsorts
permeabilitet eller magnetiske ledningsevne.
Den er for haardt staal knapt 300, for blødt jern optil
4000. — Det totale antal kraftlinjer, som gaar gjennem et
solenoid, kaldes ogsaa den magnetiske strøm. Den
afhænger altsaa foruden af den magnetomotoriske kraft
ogsaa af den substans, som kraftlinjerne under sit hele
løb i rummet passerer gjennem. Forholdet mellem den
magnetomotoriske kraft og den magnetiske strøm kaldes
«strømløbets» magnetiske modstand el. reluktans.
Denne er mindst, hvis strømløbet i hele sin
udstrækning dannes af blødt jern, altsaa i et solenoid med
ringformet jernkjerne (Faradays ring). — Et solenoid trækker
en jernkjerne, som befinder sig foran dens ene aabning,
ind i sit indre; denne virkning benyttes i visse
elektriske strømmaalere (se Elektrotekniske
maalein-strumenter A, 1). — Foruden jern bliver, som Faraday
først fandt, ogsaa alle andre stoffer magnetiske i et
magnetisk felt, men i forskjellig grad og paa forskjellig
maade, idet nogle, de saakaldte paramagnetiske,
tiltrækkes af en magnet, medens de øvrige, de dia m
agnet i ske, frastødes. Til de første hører nikkel og kobolt,
til de sidste vismut. Andre stoffes m. er dog ubetydelig
i styrke sammenlignet med jernets. Visse legeringer er
langt sterkere magnetiske end bestanddelene, f. eks.
Heusslers legering (kobber—aluminium—mangan. —
Jord-m. En stavformet magnet, som kan dreie sig frit om en
vertikal akse gjennem sit tyngdepunkt
(deklinations-naal), stiller sig i en bestemt retning i horisontalplanet.
Et vertikalt plan gjennem magnetens akse kaldes
stedets magnetiske meridian. Denne danner i
almindelighed en vinkel med den astronomiske meridian,
som kaldes deklination el. kompassets misvisning
(se Kompas) og som maales med et deklinatorium,
d. e. en deklinationsnaal, som dreier sig over en
inddelt cirkel. Hænges magneten op saaledes, at den
kan dreie sig om en vandret akse, der er lodret paa den
magnetiske meridian og gaar gjennem stavens
tyngdepunkt, stiller magneten sig saaledes, at dens akse danner
en for hvert sted bestemt vinkel med horisontalplanet,
som kaldes inklinationen el. heldningen.
Aarsagen til, at magneten stiller sig i en bestemt retning,
er, at der ved jorden eksisterer et magnetisk felt, som
antages at skyldes magnetiske kræfter, der har sit sæde i
jordkloden, den saak. jord-m. Ved at kjende deklination
og inklination kjender man retningen af kraften i det
jordmagnetiske felt. For at maale styrken el.
intensiteten paa et sted, lader man magneten udføre
svingninger. Intensiteten kan da beregnes omtrent paa samme
maade, som man ved et pendels svingninger kan
bestemme tyngdekraftens størrelse. Deklination, inklination
og intensitet kaldes de jordmagnetiske elementer.
Ved undersøgelse af jord-m. har arbeidet først og fremst
været rettet paa at bestemme elementernes værdi paa
saa mange steder af jorden, som man har kunnet
overkomme. For at skaffe bedre oversigt tegner man ind
paa karter linjer gjennem de steder, hvor elementerne
har samme værdi. Linjer for samme deklination kaldes
isogoner, for samme inklination i sokliner og for
samme intensitet isodynamer. Endelig tegnes ogsaa
magnetiske meridiankarter, idet man gaar ud fra
visse punkter og drager linjer fra punkt til punkt stadig
i den retning, magnetnaalen viser. Betragter man et
saadant meridiankart, sees det, at meridianerne løber
sammen mod to punkter, som kaldes jordens magnetiske
poler; nordpolen ligger for tiden omtr. 70° 30’ n. br.,
97° 40’v.l., sydpolen omtr. 72° 25’ s. br., 154° ø. 1.
Jord-magnetisme: Deklinationskart for 1885.
Deklinationen er for tiden vestlig 1 Europa (undtagen
Rusland), Afrika over Atlanterhavet og i det østlige af de
amerikanske kontinenter, østlig i Asien, over Stillehavet
og den vestlige del af Amerika. Dog er der i Øst-Asien
et isoleret strøg, hvor deklinationen er vestlig. Grænsen
mellem østlig og vestlig misvisning dannes af en linje,
langs hvilken deklinationen er O ° ; denne linje kaldes
a gon en. Inklinationen er 0° langs en linje (aklinen,
den magnetiske ækvator), som i Amerika løber nogle
grader søndenfor, i Afrika og Asien nogle grader
nordenfor den geografiske ækvator, og den tiltager henimod de
magnetiske poler. Ret over disse er den 90°;
magnetnaalen stiller sig her ret op og ned og paavirkes ikke
af nogen horisontal rettekrah, hvorfor ogsaa kompasset
nær ved disse poler er ubrugeligt. Intensiteten er mindst
langs den magnetiske ækvator og tiltager henimod
polerne. Men den horisontale komponent af intensiteten,
som det alene kommer an paa ved kompasset, aftager
fra ækvator mod polerne, eftersom inklinationen vokser.
De jordmagnetiske elementer er foranderlige med tiden.
Forandringerne er dels pludselige og uregelmæssige
(magnetiske uveir), dels periodiske, dels sekulære, som
gaar i samme retning gjennem lange tidsrum. Saaledes
gik agonon i 1885 gjennem St. Petersburg, i 1673
gjennem Berlin og 1492 over Azorerne. Paa Columbus’ tid
var deklinationen østlig over hele Europa. Ogsaa de
magnetiske poler har i tidens løb forandret sin
beliggenhed betydelig. — De uregelmæssige saavel som de
periodiske forandringer iagttages bedst med særlige
«variationsinstrumenter», der gjerne er selvregistrerende.
Der finder regelmæssige daglige svingninger sted i alle
elementer. Variationerne er dog smaa, saaledes i
deklinationen kun nogle faa minutter. Variationerne er større i
aar med mange solflekker end i aar med faa saadanne. De
Schaffnerei®f, forvalterplads.
SchaffneHn ® f,
husbestyrerinde, husholderske.
Schafgarbe (t) f, almindelig
røllik.
schafmässig ® faareagtig.
Schafmutter ® f, moderfaar,
søie.
Schafott (t) n, skafot.
Schafpelz ® m, saueskindspels.
Schafschur® f,
saueklipning(s-tid).
Schafkopf ® m, tosk.
schafköpfig ® enfoldig, dum.
Schaft (t) m, skaft; (spyd-,
støvle, søile)skaft; stang, stake;
(gevær)skjæfte.
Schäften, schaften (Î) skjæfte,
sætte skalt (skjæfte) paa.
Schafzecke (t) f, faaretæge.
Schafzucht ® f, sauea(v)l.
schak — (t) Schach n - (g
chess; check! (sige s.) check, give
(say) check - ® échecs m pl ;
(donner, faire) échec (au roi). holde
is. — ® einen in S. halten - @
hold one’s own against, keep one
at bay (in check) - ® tenir en
échec, en respect.
Schakal - ® Schakal m - (§
shakal — (?) shacal m.
schakbret - ® SchachbreU n
— chess board - ® échiquier m.
schakbrikke — ® Schachstein
m, ■ figur f — © chess man — ®
pièce f (d’un jeu d’échecs).
Schäker® m, spøgefugl, lysUg
fyr; narrestreg, spøg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
