Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnus ... - Ordbøgerne: S - Schankwirt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
Magnus - Magyarisk sprog og litteratur
458
Magnus den hellige, jarl, søn af orknøjarlen Erlend,
som blev afsat af Magnus Barfod, ansattes i Magnus’s
hird, men rømte herfra; blev efter Magnus’s død jarl
over Katanes og senere af kong Eystein forlenet med
halvdelen af Orknøerne. M. vandt ry for fromhed og
askese, men kom, skjønt selv fredsommelig, i strid med
sin trættekjære og herskel^’-stne fætter, Haakon Paalssøn,
som styrede den anden halvdel af øerne. Under et
forligsmøde paa Egilsø 16 april 1115 blev han overfaldt,
fanget og halshugget paa Haakons foranstaltning. Han
ansaaes derefter for en hellig mand, og hans lig blev
13 dec. 1135 optaget og bisat i Kristkirken i Birgisaa.
Hans søstersøn, Ragavald, som senere, ikke mindst paa
grund af M.s ry, blev jarl paa Orknøerne, byggede den
prægtige Magnuskirke i Kirkevaag til hans ære.
Magnus, Eduard (1799—1872\ t. maler, professor
ved Berlinerakademiet, har malet enkelte genrebilleder
og landskaber, men er bedst kjendt som portrætmaler;
nævnes kan portræterne af Jenny Lind (Nationalgalleriet,
Berlin), Thorvaldsen, Mendelssohn o. a.
Magnus, Heinrich Gustav (1802—70), t. fysiker og
kemiker, 1834—69 professor ved Berlins universitet,
fortrinlig eksperimentator, har leveret klassiske
undersøgelser bl. a. over gasarters udvidelse ved varme. Jfr.
Langberg, L. G
Magnusen, Finn, se Magnùsson, Finnur.
Magnuskatedralen, se Kirkwall-katedralen.
Magnussen, Harro (1861—1908), t. billedhugger, søn
af den holstenske portrætmaler Christian Karl M.
(1821—96). Uddannede sig bl. a. under Begas i Berlin.
Har udført en række karakterfulde portrætbuster,
Bis-marckmonumenter (bl. a. i Kiel), «Fredrik den store paa
sine sidste dage» (marmor, 1899, Sanssouci) etc.
Magnusson, Arne, se Arne Magnusson.
Magnusson, Eirikur (1833—), isl. lærd, cand. theol.
1859, nedsatte sig 1866 i England, blev 1871
underbibliotekar ved universitetsbiblioteket i Cambridge og
1893 privatdocent ved universitetet smst. Har udgivet
oldskrifter (sagaer o. s. v.) og skrevet en mængde, særlig
mytologiske, afhandlinger, der vidner om stor lærdom,
1893 fik M. guldmedalje fra Société des inventeurs for
en plan til en biblioteksbygning, som kan udvides
ubegrænset.
Magnusson, Finnur (Finn Magnusen) (1781 —
1847), isl. oldgransker, først sagfører ved overretten i
Reykjavik, fik senere en ansættelse ved universitetet i
Kbh. og blev 1829 geheimearkivar. M. var med at stifte
det Islandske litterære selskab og det Kgl. nordiske
old-skriftsclskab og udgav en mængde oldskrifter, bl. a.
sammen med Rask. Af hans skrifter maa merkes «Bidrag
til en nordisk arkæologi» (1820) og «Eddalæren» (4 bd.,
1824—26), som bærer vidne om stor lærdom og belæsthed,
men er altfor fantastiske og nu ganske forældet.
Magnusson, GuSmundur (1873—), isl. digter, f. i
smaa kaar, har forsøgt sig baade som tjenestegut og
sjø-mand; nu (1911) ansat ved et større trykkeri i Reykjavik.
Efter et par digtsamlinger og noveller samt et skuespil,
der ikke hæver sig over det almindelige, udgav M. under
pseudonymet Jon Trausti novellen «Halla» (1906; overs,
paa dansk 1909 , som senere er blevet fortsat af romanen
«HeiÔarbyliS » (hedegaarden), hvoraf tre bd. er udkommet.
Schankwirt ® m,
vertCshus-holder).
Schanzarbeiter ® m, skanse
graver, pionér.
Schanze (t) f, skanse.
schanzen ® opkaste skanser;
arbeide haardt, slide og slæbe.
Schanzer, Schanzgräber ®
m, skansegraver, pionér.
Schanzkleid ® n, -kleidung
f, skanseklædning.
Schanzpfahl (t) m, skansepæl,
palissade.
Schar (t) f, skare; flok.
Scharade (t) f, büledgaade,
charade.
Scharbe (t) f, skarv.
Scharben, schärben ® sniUe,
skjære smaat.
Schankwirt—Scharfsicht
Desuden har M. 1907 udg. «Leysing» (tøbrud) og 1909
«Borgir» samt en mængde mindre noveller og skisser.
M er en dygtig fortæller; hans karakterer er skarpt seet
og tegnet, og hans skildringer af islandsk natur og folkeliv
er baade levende og stemningsfulde.
Magnusson, Skùli (1711—94), isl. landfoged (den
første indfødte), var meget interesseret i Islands ophjælp
og søgte paa enhver maade at modarbeide
monopolhandelen, der ogsaa tildels hævedes 1787. Med støtte fra
den danske regjering oprettede han en klædefabrik i
Reykjavik, foretog skogplantning, indførte nye
landbrugsmetoder, statshjælp til opkjøb af moderne
fiske-fartøier, men modarbeidedes i disse bestræbelser af
hørkræmmerne i Kbh., som paa den tid havde
monopolhandelen ihænde. M. fik dog indført en bedre vævstol
og mere moderne fiskeredskaber. 1760 udarbeidede M.
en stor jordebog over Island. [Litt.: «Safn til sögu
Islands», III.]
Magog, se Gog.
Magyar [mådzar], Laszlo (1817—64), dristig ung.
Afrika-reisende. Udforskede 1848 Kongos nedre løb til
Jellala-faldet, drog 1849 til Biké i portugisisk Benguella,
hvor han egtede en negerfyrstes datter. Ved hjælp af
dennes bevæbnede slaver foretog M. 1850—64 vidtstrakte
reiser i Vest-Afrika, udforskede Lunda-riget, hvor han
naaede længer indover end nogen før ham, undersøgte
Kunenes midtre løb og Sambesis kildeelve. Udfyldte
Livingstones forskninger i disse egne (mellem 3 og 20^
s. br.). Skrev «Reisen in Südafrika», oversat fra ungarsk
(Pest 1859).
Magyarer [madjårdr], den herskende befolkning i
kongeriget Ungarn. De kalder sig selv magyarok og
landet Magyarorszag. Navnet ungarer, der i
regelen bruges om dem af andre folkeslag, forekommer
først i russiske og byzantinske krøniker og er det samme
ord som jugra, hvormed syrjænerne benævner de
finsk-ugriske folk voguler og ostjaker (omkring Ural), m.s
nærmeste stammefrænder. I det 9 aarh. findes m. ved
Dnjepr, hvorfra de efterhaanden trænges vestpaa af andre
folkestammer. I aarene 889 — 96 nedsatte de sig i
Panno-nien under anførsel af Årpad. Fra slettelandet mellem
Donau og Theiss har de bredt sig over sit nuværende
omraade (se Magyarisk sprog og litteratur). De
har i tidens løb optaget mange forskjellige fremmede
elementer.
Magyarisk sprog og litteratur [madjârisk -].
IVIagy-arisk er hovedsproget i kongeriget Ungarn og tales af ca. 8
mill, af deltes ca. 18 mill. indb. Det har sin største
udbredelse omkring Donau og Theiss, medens det meste
af landet øst herfor er rumænsk og grænsestrækningerne
til de andre sider slaviske og tyske. En enkelt dialekt,
sekler-dialekten i Siebenbürgen, er saa godt som helt
adskilt fra det øvrige sprogomraade. Enkelte mindre
sprogøer findes udenfor riget i Moldau. Magyarisk er en
gren af de finsk-ugriske sprog (s. d.) og blandt disse
nærmest besiegtet med vogulisk og ostjakisk, der
sammenfattes under betegnelsen ugrisk, hvoraf gjennem russisk
formen ungersk, ungarsk. Sproget skrives med latinske
bogstaver og udmerker sig ved en konsekvent
lydbetegnelse. Akcenttegn anvendes til betegnelse af vokallængde,
men ikke af trykket, som altid ligger paa første stavelse.
Scharbock ® m, skjørbug.
scharen (t) flokke, fylke, samle.
Schären (t) pi, skjær(gaard).
scharenweise (t) flokkevis, i
flok og følge.
scharf (t) skarp.
Schärfe® f, skarphed; (knivs)eg.
schärfen ® hvæsse, skjærpe,
slibe; spidse.
Schärfen ® n, skjærpning,
hvæssing.
Scharfhörigkeit ® f, lyd
hørhed.
Scharfkraut (t) n, gaasefod.
Scharfrichter ® m,
skarpretter.
Scharfschütze ® m,
skarpskytte.
Scharfsicht ® f,skarpsyn(thed).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
