Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnus ... - Ordbøgerne: S - Schankwirt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
Scharfsinn—Schar wenzel
Sz er = s, s derimod = s, c (cz) = ts, es = ts, z = stemt s,
zs = z; y betegner mouillering af den foregaaende
kon-soiant. Aile stavelser i et ord maa indeholde vokaler
af samme kvalitet som første stavelses (vokalharmoni):
hal, fisk, plur. halak, ember, menneske, plur. emberek,
hos, helt, plur. hösök; öt, 5, ötven, 50, men hat, 6, hat
van, 60. Substantiverne bøies alle paa samme maade.
Kjønsforskjel findes ikke. Kasusendelserne, hvoraf der
er ca. 20, er ens i ental og flertal: kert, have, akkusativ
kertet, plur. kerteket. Attributive adjektiver bøies ikke:
a gazdag grofok, de rige grever, men a grofok gazdagok,
greverne (er) rige. Flertal udtrykkes ikke efter talord:
hårom ember, tre mennesker. Eiendomspronomener
gjen-gives ved endelser: låbam, min fod, låbad, din fod,
låba, hans fod. Samme endelser findes i verberne,
naar objektet er bestemt: låtom, jeg ser det, låtod, du
ser det, låtja, han ser det. Er objektet ubestemt, heder
det låtok, låtsz, låt. Fornavne sættes efter familienavnet:
Petöfi Sandor, d. e. Alexander P. Med hensyn til
ord-forraadet er der optaget mange ord fra andre sprog.
Nogle er i forhistorisk tid indkomet fra iranske sprog
og forskjellige tyrkiske dialekter. En mængde er optaget
fra slavisk, i nyere tid fra tysk. Derimod er magyarisk
maaske i høiere grad end noget andet sprog rent for
saakaldte «fremmedord». — Den magyariske litteratur
begynder med latinske skrifter (latin var officielt sprog
lige til 1832), saaledes en række krøniker fra slutningen
af 12 aarh. og en del religiøse verker. Den første trykte
bog paa magyarisk (Pauli breve) er fra 1533. Af digtere
i 16 aarh. er lyrikeren Valentin Balassa (d. 1594) den
mest fremragende. Sebastian Tinodi udgav 1554 to bind
historiske sange. Nikolaus Zrinyi (d. 1664) forfattede et
stort nationalt epos «Szigets beleiring». Ogsaa Gyöngyösi
(d. 1704) besang forskjellige samtidige begivenheder. Ellers
er der fra det 17. aarh. kun at nævne en samling
eiendommelige lyriske folkesange, der først er kommet for
lyset i vore dage. Det 18 aarh. betegner en tilbagegang
i litterær som i politisk henseende, og kun faa forfattere
optræder i den første halvdel deraf; de betydeligste navne
i denne periode er Faludi (d. 1779) og historieskriveren
Mikes (d. 1761). men deres verker udkom tildels først
efter deres død. Mod slutningen af 18 aarh. begynder
en opblomstring af litteraturen, dels under indflydelse
fra tysk, fransk og klassisk litteratur, dels grundet paa
en national bevægelse, og en skare fremragende forfattere
træder frem: Csokonai (d. 1805, lyriker), Kazinczy
(d. 1831, «Ungarns Ronsard»), Dagonics (d. 1818), Alex.
Kisfaludy (d. 1844) o. s. v. En hovedskikkelse i den
nyere magyariske litteratur er Vörösmarty (d. 1855),
frugtbar paa alle litteraturens omraader. Ungarns største
lyriker er Alex. Petöfi (d. 1849). Hos ham som hos Arany
(d. 1882), der regnes for den største sprogkunstner, Ungarn
har havt, spores indflydelse fra folkedigtningen. Nyere
lyrikere er Endrödi (f. 1850), Kiss (f. 1843\ Kozma (f. 1861).
Det magyariske drama blev grundlagt af Karl Kisfaludy
(d. 1830) og Katona (d. 1830), der efterfulgtes af Sziglegeti
(d. 1878), Csiky (d. 1891) og Herzeg (f. 1863).
Roman-og novelledigtningen udvikledes af Josika (d. 1864),
Kemény (d. 1875) og Eötvös (d. 1871). En folkelivsskildrer
af høi rang var Morits Jokai (d. 1904), nutidens
betydeligste novellist er Koloman Mikszâth (f. 1849). [Litt.: En
Mahabalipur—Mahanoy City
460
Scharfsinn (t) m,
sknrpsindüg-hed).
Schärfung ® f, skjærpelse,
skjærpning.
scharfzackig (t) skarptakket.
scharfzüngig ® hvastunget.
Scharlach ® m, skarlagen;
skarlagensfeber =
Scharlach-fieber n.
scharlachen (t) skarlagenrød
^ scharlachrot.
Scharmützel (t) n (m),
skjær-mydsel, forpostfegtning.
scharmütze(l)n,
scharmüt-zieren ® levere en
forpostfegtning, skjærmydsles.
Scharnier ® n, hængsel.
Schärpe (t) f, skjærf; bind.
Scharpie (t) f, charpi; linskav.
bekvem oversigt over den magyariske litteraturs historie
er Konts «Geschichte der ungarischen litteratur» (Leipzig
1906) i 3 bind af «Die Litteraturen des Ostens in [-Einzeldarstellungen.]-] {+Einzel-
darstellungen.]+}
Mahabalipur, landsby i Indien, paa
Koromandel-kysten, 50 km. syd for Madras, berømt for sine templer,
udhugget i fjeldet, med storartede relieffer, men nu delvis
ødelagt af havet.
Mahäbhärata, indisk epos, det omfangsrigeste digt i
verdenslitteraturen, egte indisk i sin umaadelighed. Som
det nu foreligger for os, omfatter det ca. 90 000
dobbeltvers samt nogen prosa-afsnit og er delt i 18 bøger. Efter
vidnesbyrd af en indskrift har «M.» havt dette omfang
allerede i det 6 aarh. e. Kr. Det stod i Indien i saa høi
anseelse, at det blev betegnet som den femte Veda (s.d.).
Til forskjel fra Veda’erne bliver imidlertid «M.» tilskrevet
én forfatter, nemlig Krishna Dvaipayana, sedvanlig kaldt
Vyasa; han skal have digtet eposet i løbet af tre aar.
Det kan imidlertid ikke være tvilsomt, at «M.» er et verk
af flere generationers digtning, kanske gjennem
adskillige aarhundreder. «M.» selv beretter, at der engang har
eksisteret en recension paa 26400 vers, ja endog en
endnu kortere. Den europæiske kritik har af de 90 000
vers villet lade bare 7000 gjælde som urbestanddel. Dette
er muligens for radikalt, men sikkert er, at der af epoets
store masse lader sig skille ud en forholdsvis liden kjerne.
Navnet «M.» betyder «det store digt om Bharata’erne»,
en fyrsteslegt, som afledede sin oprindelse fra en vis
Bharata, søn af Sakuntalä og Duhshanta. Siegten havde
spaltet sig i flere dele, deriblandt Kuru’erne og
Pandu-erne. Det er den spændende og eventyrlige kamp mellem
disse, som skildres i det gamle epos. Om den
oprindelige kjerne har senere sluttet sig stykker af
forskjelligartet indhold: kosmogoniske, teogoniske, didaktiske,
dogmatiske, eventyr, dyrefabler m. m. 1 epoets sjette bog
findes saaledes et filos. læredigt, «Bhagavadgëtâ » (s. d.).
Mahädeva, se Cîva.
Mahaffy [mæhæ’fi], John Pentland (1839—), eng.
historiker; 1869—1900 professor i oldtidshistorie ved
Dublins universitet. Foruden en bog om Kants filosofi
(1866) har han skrevet en række verker om den
klassiske historie, bl. a. «Social life in Greece» (1874), «Old
greek education» (1881), «Greek life and thought» (1887),
«Empire of the Ptolemies» (1896), «The silver age of the
greek world» (1906) samt udgivet «The Flinders Petrie
papyri» (3 bd., 1892—1904).
Mahagoninødder er frøene af afrikanske trær af
siegten parinarium.
Mahan [mœhœn], Alfred Thayer (1840—), amer.
sjø-officer og sjømilitær forfatter; officer 1859 og avancerede
1885 til kommandør; ansattes i 1896 som lærer i
strategi og taktik ved sjøkrigsskolen. M.s verker omhandler
sjøstrategiske og krigspolitiske forhold og den indflydelse,
krigsflaaderne har øvet paa krigshistoriske begivenheder.
Mahanädi, elv i Indien, gaar gjennem Gentralprov.
og Orissa; med et stort delta munder den ud i den
Bengalske bugt sydvest for Ganges. Længden er 836 km.,
vandomraadet 113 000 km.’^
Mahanoy City [mœhœnâi si’tij, by i de Forenede
stater, Pennsylvania, 130 km. nordvest for Philadelphia;
13504 indb. (1900). Anthracitgruber.
Scharre ® f, skrabefjern) =
Scharreisen n; afskrab; skover
(i gryden).
scharren (t) skrabe, kradse.
Scharren ® m, bager-,
slagterbutik.
Scharricht, Scharsel (t) n,
afskrab.
Scharte ® f, skure; skaar;
hareskaar.
Scharteke ® f, daarlig,
gammel bog.
schartig® skaaret, med skaar i.
Scharwache ® f, patrulje,
politi.
Scharwächter ® m,
politibetjent.
Scharwenzel, Scherwenzel
® m, skrab, buk; scherwenzel (et
kortspil).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
