Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maharadja ... - Ordbøgerne: S - scharwenzeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schaubühne—Schaufenste
463
Maidenhead—Maine
464
en lovfæstet 8 timers normalarbeidsdag. Tanken om en
saadan tilstelning kom op paa en socialistisk
arbeider-kongres 1888 i St. Louis. Dens iverksættelse blev
fast-slaaet paa socialistkongressen i Paris 1889, hvor 8 timers
dagen blev valgt som dagens agitationsemne. De
internationale arbeiderkongresser i Brüssel 1891 og Zürich
1893 gjentog beslutningen om m.s afholdelse. 1 mai har
senere været feiret af socialdemokraterne som en
«arbeidets verdensfest, viet proletariatets klassekrav, det
internationale broderskab og verdensfreden». I den første lid
gav m. paa enkelte steder anledning til
rolighedsforstyr-relser, men i de senere aar er dagen overalt forløbet
uden krænkelse af den offentlige orden.
Maidenhead [mèddnhed], by i det sydlige England,
Berkshire, ved Themsen, 10 km. n.v. for Windsor; 12980
indb. (1901). M. har flere kirker, raadhus, teknisk skole,
teater, bryggerier; driver handel med korn og trævarer.
Maidstone [medstônj, by i
det sydøstlige England,
Kent-shire; 33 516 indb. (1901). M.
har mange kirker, deriblandt
Alle-helgens-kirken fra
slutningen af det 14 aarh. M. er
centrum for Englands
humlehandel.
Maiguld (chrysosplenium),
planteslegt af
bergsildrefami-lien, smaa urter med hele,
nyreformede blade og
gulgrønne blomster i en
kvast-lignende blomsterstand. Hos
os to arter: c. alier ni folium
med opret stængel og
langstilkede blade og c. oppositifolium
med nedliggende stængel og
kortstilkede, modsatte blade;
den sidste findes kun paa
vestkysten.
Mailand, t. navn paa Milano.
Maillart [majar], Louis (kaldt Aimé) (1817—71), fr.
komponist, elev af Halévy; fik Romerprisen. M. er mest
bekjendt ved sin opera «Villars dragoner», som ogsaa
flere gange har været opført i Kristiania.
Mailovene, se Kulturkampen.
Maimatsjin, kinesisk handelsby (i Mongoliet) ved den
russisk sibiriske grænse, ret overfor den russiske by
Kiachta; 3000 indb. (bare mænd). Siden de kinesiske
havne blev aabnet for handelen og Kiachtas monopol
paa indførsel af te er gaaet tabt, har M. mistet sin
betydning.
Maimon, Salomon (1754—1809), t. filosof af jødisk
siegt, var meget tidlig udviklet, 13 aar gammel var han
baade gift og fader samt berømt for talmudisk lærdom.
Hans navn er især knyttet til hans kritik af Kants filosofi.
Selv kaldte han sig kritisk skeptiker. Han har skildret
sit liv i «Lebensgeschichte» (1792).
Maimonïdes (1135—1204), fremragende jødisk lærd,
søn af en rabbi. Som ungt menneske studerede han
bl. a. filosofi og medicin i Cordoba. Under de senere
forfølgelser maatte han gaa over til islam. Siden drog
han til Nord-Afrika, besøgte Jerusalem, tog sluttelig op-
Maiguld (chrysosplenium).
hold i Ægypten, hvor han blev læge hos sultan Saladin,
og hvor han døde (i nærheden af Kairo). M. har forfattet
lægevidenskabelige skrifter. Men hans væsentlige
fortjenester hører dog til paa filosofiens og teologiens
om-raade. Saaledes har han bidraget til kjendskabet til
Aristoteles blandt de kristne og har derigjennem faaet en
ikke ringe betydning for skolastiken. Stoffet i den jødiske
teologi har han givet en systematisk ordning; indgaaende
har han beskjæftiget sig med det jødiske gudsbegreb samt
med forholdet mellem tro og viden. De fleste af sine
verker skrev han paa arabisk, saaledes hovedverket
«Dalälat al-hâïrïn», senere oversat til hebraisk under titelen
«More ha-nebuchim («fører for de vildfarende»), en
filosofisk begrundelse af jødedommen.
Main, Tyskland, bielv fra høire til Rhinen, udspringer
med to kildeelve, Weisser M., hovedkilden, fra
Fichtelgebirge (Ochsenkopf), forbi Kulmbach, og Roter M. fra
østsiden af frankisk Jura, forbi Bayreuth. Derefter
gjennembr3^der M. frankisk Jura og strømmer, ligesom
ovenfor fremdeles i Bayern, i store vindinger som følge
af, at den rinder fra yngre til ældre geologisk formation,
forbi Bamberg, mellem Steigerwald og Hassberg, gjennem
den vinrige frankiske slette forbi Würzburg, videre et
stykke paa grænsen af Baden og mellem Spessart og
Odenwald ud i den øvrerhinske slette, hvor den gaar
gjennem Frankfurt og munder ud ligeoverfor Mainz.
514 km. Tilløb fra venstre: Regnitz (Rednitz—Pegnitz
forbi Nürnberg) ved Bamberg, fra høire (den frankiske)
Saale. Skibe gaar 390 km. op til Bamberg, hvorfra Ludvigs
kanalen (s. d.) forbinder med Donau (Altmühl). Ved
Frankfurten skibstrafik paa ca. 8000 skibe, 1433 000 tons.
Mainäder, se Dionysos.
Maindron [mœdrô], M a u r i c e (1857—), fr. forfatter,
reiste meget og drev antikvariske studier. Skrev
historiske romaner, som «Saint Gendre» (1898), og en
nutids-roman, «L’arbre de science» (1906).
Maine, Le [lømcen], fransk provins, i det nuværende
Frankrige, omfattede omtrent departementerne Sarthe
og Mayenne. Hovedby Le Mans. Det har navn efter den
galliske stamme, romerne kaldte ceromanerne. I
middelalderens feudaltid stod det under vekslende herskaber;
1481 under kronen.
Maine [mën], en af de Forenede stater i Amerika,
ligger længst i n.ø. ud mod Atlanterhavet og op til
grænsen af Canada; 85 570 km.’^ med 694 466 indb. (1900;
i 1907 iflg. anslag 714 500). Kysten er sterkt indskaaret
af fjorde som i Norge. Indo i landet strækker der sig
i n.ø. retning en fjeldkjede, som i Mt. Catahdin naar
1640 m., men udenfor denne er landet noksaa lavt.
Af elve og sjøer er der en mængde, heri ligner ogsaa M.
Norge. Klimaet er sundt; sommeren er kort og varm,
vinteren lang og forholdsvis meget streng. Jordbrug er
vigtigste næringsvei, men bare 10 pet. af overfladen er
opdyrket; mest dyrkes der af havre, dernæst mais; af
husdyr holdes der mest kjør og sauer. Hele det indre
land er endnu for en stor del urskog med faa veie, og
her hugges meget tømmer. Fiskerierne er meget store,
fra M. udrustes mange af de skibe, som fisker paa New
Foundlandsbankerne. Industrien er noksaa betydelig,
største industrigrene er tekstil-, trævare- og skofabrikation.
1 det sydlige og østlige er der noksaa mange jernbaner,
Schaubühne ® f, skueplads.
Schauder ® m, gysen, rysten,
skjælven, rædsel.
schauderregend (t) gyselig,
schauderhaft ® gyselig,
rædsom,
schaudern ® gyse, bæve,
skjælve.
schauderös (î) gyselig, rædsom,
schaudervoll ® gyselig, for-
færdelig, rædselsfuld.
schauen ® skue, blive var, se;
betragte.
Schauer (t) m, seer, profet;
synsmand; sjauer; ly, skjul; skur,
iling; gysen.
Schauer ® n, ly, læ, skur.
Schaueranblick ® m, gyseligt
^ Schauergefühl ® n, gjsen.
schauerhaft, schauerig,
schauerlich (t) gyselig,
rædselsfuld.
schauern (t) gyse.
Schauernis (î) n, rædsel.
schauervoll (t) rædselsfuld,
gyse ig.
Schauessen ® n, skueret.
Schaufel ® f, skuffe, skovl;
aareblad; ankerflig; skuffelgevir =
Schaufelgeweih n.
Schaufeler ® m, skuffelhjort,
schaufeiförmig ® skovldannet
= schaufelicht.
Schaufelhut ® m, jesuiterhat.
schaufeln (t) skuffe, skovle.
Schaufelrad ® n, skovlhjul.
Schaufenster ® n, butiks-,
udstillingsvindu ; kighul, glug(ge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
