Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maine de Biran ... - Ordbøgerne: S - Schaugepränge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Maine de Biran—Maire
466
lait omtr. 3500 km., men hele den nordvestlige del af
landet mangler baner. Hovedstaden er Augusta. I Orono
er et statsuniversitet, grundet 1868, med 90 professorer
og omkr. 900 studerende. M. blev optaget som stat i
1820. Til kongressen i Washington sendes to senatorer
og fire repræsentanter.
Maine de Biran [mæn-dd birå’J, François Pierre
Gauthier (1766 — 1824), fr. filosof. Imod Condillac’s
sensualisme, der gjør bevidstheden til passiv modtager
af indtrykkene udefra, opstiller han aktiviteten i
sjælelivet som det væsentlige. Hans verker er først udgivet
efter hans død. [Litt.: Høffding, «Psykologiske
undersøgelser» (1889).]
Maine-et-Loire [mænelwår], Frankrige, departement
omkring Nedre-Loire; 7218 km.^ med 573 500 indb.,
71 pr. km.^, med fem arrondissementer: Angers, Baugé,
Cholet, Saumur, Segré. Hovedstad Angers.
Mainland [ménlænd] (d. e. «hovedlandet>). 1. Største
og sydligste af Shetlandsøerne; 938 km.^ med 19 000 indb.
Hovedplads Lerwick. — 2. iM. (Pomona), største og
midterste af Orknøerne; 528 km.^ med 16 000 indb.
Hovedplads Kirkwall.
Mainöter (maniöter), beboerne af bjerglandskabet
Maina i det sydlige af halvøen Morea mellem
Marathon-isibugten og Koronbugten (det gamle Taygetos). De udgjør
ca. 40 000, er frihedselskende og gjestfrie, men røveriske
og holder paa blodhevnen; først efter opstanden 1834 er
de kommet under kulturpaavirkning og driver akerbrug,
kvægavl, handel og skibsfart. De anser sig som
efterkommere af de gamle spartanere (lakones).
Maintenon [mœldnô’], Françoise d’Aubigné,
markise af (1635—1719), fr. forfatterinde, pædagog og
kongehustru, sønnedatter af Agrippa d’Aubigné (s. d.),
blev som barn opdraget protestantisk, men gik 1650 over
til katolicismen. 17 aar gammel, fattig og moderløs, blev
hun gift med den legemlig nedbrudte 42-aarige digter
Scarron (s. d.) og kom nu ind i en forkommen og
holdningsløs litteratselskabelighed, der, vistnok uden grund,
har kastet en skygge paa hendes ungdoms rygte. Scarron
døde 1660. Hans enke var fattig, men praktisk og meget
hjælpsom og vandt sig fornemme venners støtte. 1669
blev hun opdragerinde for Ludvig XIV’s børn med
Madame de Montespan og kom derved i forbindelse med
kongen, der satte megen pris paa den omhyggelige og
forstandige opdragerinde. 1674 kjøbte hun for sine
opsparede penge godset M. Med oprigtig, religiøs-sedeligt
alvor søgte hun at faa kongen bort fra hans
elskerindeforhold og føre ham tilbage til dronningen, noget der
dog ikke lykkedes før 1681, da Mile de Fontanges døde.
Dronningen døde 1683, og vistnok 1685 (tidspunktet er
ikke sikkert, da intet dokument findes) blev Madame M.
hemmelig gift med kongen. Med sin strenge ortodoksi
har hun sikkert bidraget meget til at ændre hoftonen i
bigot retning. Hendes indflydelse paa regjeringspolitiken
er omstridt. Hendes egentlige interesse tilhørte imidlertid
sikkert ikke hoffet, men hendes store, merkelige
opdragelsesanstalt for unge adelige pigebørn Saint-Cyr.
[Litt.: En sympatisk skildring er givet paa dansk af
H. St. Holbech 1908 (med bibliografi).]
Mainz, Tyskland, by i storhertugdømmet Hessen,
hovedstad i dettes provins Rhinhessen, ligeoverfor sammen-
Schaugeprange Schecke
løbet af Rhinen og M., 85 m. o. h , omgivet af forter;
113 000 indb. (1910), deraf 35 000 protestanter, 3600 jøder,
9000 soldater. M. ligger ved krydspunktet af vigtige
veie langs Rhinen, som her bøier af mod vest (langs
Main (Frankfurt—Berlin) og mod s.ø. (over Darmstadt)
og har en vældig stor centralbanegaard. M. bestaar af
den trange maleriske Altstadt og den elegante Neustadt,
mellem hvilke gaar den brede Kaiserstrasse med den
prægtige Kristuskirke. I Altstadt Liebfrauenplads med
den gamle Dom med de seks taarn, Gutenbergpladsen
med Gutenbergmindesmerket (af Thorvaldsen) og
Schillerpladsen med Schillermonumentet, endvidere det
forhenværende kurfyrstelige slot med bybiblioteket, det
rom.-germ. centralmuseum m. m. Udenfor byen ligger rester
af en romersk vandledning. Paa den anden side af
Rhinen, over hvilken tre vakre broer fører, ligger det
nu indlemmede Kastel (s. d.), samt ved Mainmundingen
Gustavsburg. M.s industri omfatter forfærdigelse af
møbler, vogn- og maskinbyggeri m. m. I omegnen betydeligt
gartneri. Betydelig handel med kul, tømmer, korn, vin.
Vigtig musikforlags\irksomhed. Betydelig elveskibsfart.
M. er anlagt aar 13 f. Kr. af Drusus (hvis gravminde
den 13 m. høie taarnbygning Eigelstein i citadellet
antages at være) som romersk borg (Moguntiacum)
og vigtigste vaabenplads ved Rhinen. Allerede dengang
og indtil folkevandringstiden en blomstrende handelsby,
ligesom ogsaa paany senere, da det første erkebispedømme
i de tyske lande fik sit sæde her 747, og M. blev en
rigsfristad. Siden 1298 var erkebiskopen den første af
rigsfyrsterne, og 1356 knyttedes kurfyrsteværdigheden til
erkebispedømmet M. (Kurmainz). 1792 erobret af
franskmændene, 1803 ophørt som erkebispedømme (nu kun
bispedømme), af Wienerkongressen indlemmet i
storhertugdømmet Hessen.
Mainzerbækkenet kaldes i geologien et omraade
omkring Mainz—Frankfurt—Wiesbaden, hvor der findes en
serie fossilrige tertiære afleiringer. Af fossilernes natur
har man kunnet slutte, at her først var en havarm, som
senere afsnøredes og blev til en indsjø.
Maiöii, Tom ass o (1500—49), ital. bogsamler. Hans
store bibliotek udmerkede sig ved sine skjønne bind,
der afgav forbillede for Groliers (s. d.).
Maiorescu, Titu (1840—), rumænsk forfatter og
statsmand; 1862 professor i filosofi i Jassy, 1872 deputeret,
kultusminister indtil 1876 og 1888—89, justitsminister
1900—01. Stiftede 1867 det litterære selskab Junimea,
udgangspunktet for det indflydelsesrige politiske parti
junimisterne (se Rumænien, historie), og er en af førerne
for Rumæniens aandelige frigjørelse i slutningen af 19
aarh., ikke mindst ved sin skarpe kritik af den nationale
selvforgudelse. M. har virket mest ved sin veltalenhed
og sine mange begeistrede tilhængere, mindre ved sin
produktion; nævnes kan «Patru novele» (1886) og
«Discur-suri parlamentare> (2 bd., 1897). [Litt.: Kr. Nyrop,
«Romanske mosaiker».]
MaipO, Sydamerika, vulkan i Chile (prov. Santiago)
paa grænsen af Argentina, under 34° 10’ s. br., 5336 m.
Maire [mær], fr. embedsmand, der efter lov af 5 april
1884 vælges af og blandt det kommunale raad paa 4 aar.
Svarer omtrent til borgermester og byfoged (i byer) eller
ordfører og lensmand (i landkommuner).
Schaugepränge (t) n, prøgt,
pomp, (stort) oplog.
Schaugerüst (t) n, tribune;
tilskuer-, skueplads; katafalk,
ligstillads, castrum doloris.
Schaukel ® f, huske;
vippe-(bret) = Schaukelbrett n.
schaukeln ® huske.
Schaukelpferd ® n,
gyngehest.
Schaukelstuhl (t) m,
gyngestol.
Schaukeltrab ® m, luntetrav,
smaat dilt.
Schaulust (t) f, skuelyst.
schaulustig (t) skuelysten.
Schaum (t) m, skum, fraade.
schäumen ® skumme, fraade;
gaa hvid (sjøen).
Schaumgold (t) n, flitterguld.
schaumhaft, schaumicht,
schaumig, schäumig ®
skummende, skumbelagt.
Schaumkelle ® f, skumske,
-slev.
Schaumünze ® f, -pfennig
m, skuemynt.
Schaumwein (t) m, musserende
vin.
Schauplatz ® m, skueplads.
Schauspiel ® n, skuespil.
Schauspieler(î) m, skuespiller.
Schauspielhaus (t) n, teater.
Schaustück ® n, seværdighed;
merkelighed; paradestykke;
skuemynt, medalje.
schauwürdig ® seværdig.
Scheck (t) m, droplet dyr, hest.
Schecke (t) f, åkerrikse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
