Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maître ... - Ordbøgerne: S - Scheidepunkt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
Maître—Major
470
Scheidepunkt—scheiteln
Maître [mœtr] (fr.), herre, mester, lærer; m. d’hôtel
[-dotœ’l], hushovmester; m. de plaisir [-ddplœsi’r],
muntrationsraad; m. des requêtes [-dærøhæ’t],
embedsmand i Frankrige, som modtog de til kongen stillede
bonskrifter.
Maitresse [mœiréssd] (fr.), elskerinde, især en fyrstes.
Maittaire [mœtœr], Michel (1668—1747), fr. filolog
og bibliograf, gjorde sig særlig fortjent ved sine «Annales
typographici» (5 bd., 1719—41), en fortegnelse over bøger
trykt før 1665. Dette verk, forsynet med to tillægsbind
af Denis (1789), dannede grundlaget for Panzers (s. d.)
arbeide med samme titel.
Maja, olditalisk gudinde, hvis navn gjenfindes i
maa-neden mai, paa hvis første dag der i Rom bragtes hende
et særligt offer. Senere antoges hun at være Hermes’
moder M. I ældre tid var M. en naturguddom, senere
antoges hun at beskytte handel og samfærdsel, ligesom
sønnen.
Maja, se Maya.
Maja, elv i Øst-Sibirien, udspringer 100 km. fra det
Ochotske hav, rinder mod nord og falder efter et 1100
km. langt løb i Aldan.
Majäno, Benedetto da (1442—97), florent.
billedhugger og arkitekt, udførte som ung hovedsagelig
intar-siaarbeider, men begyndte senere at arbeide i marmor.
Til hans bedste verker hører prækestolen i St. Groce
(Florens), marmorindramningen til en dør i Palazzo
Vecchio (Florens), marmorciboriet i S. Domenico (Siena),
portrætbuste af Filippo Strozzi (Louvre) etc. samt enkelte
arbeider i brændt 1er, ofte bemalet. M. er en af de
fremste florentinske billedhuggere i det 15 aarh. Som
arkitekt har han skabt Palazzo Strozzi i Florens.
Majavand (el. Store M.), 16.86 km.^ stort vand i
Vefsen herred, straks nord for amtsgrænsen mod Nordre
Trondhjems amt. M. flyder til Lille M. (3.14 km.^) og
derfra videre gjennem Svenningdalselven til Vefsenelven.
M., der ligger nær vandskillet mellem Nordre Trondhjems
og Nordlands amter, har en høide over havet af 346 m.
Majestâèt er et ydre værdighedsnavn, som lige fra
romersk keisertid har været brugt af og knyttet til den
personlige bærer af den øverste politiske myndighed. 1
middelalderen hævdede den tyske keiser i egenskab af
den romerske keisers arvtager i lang tid eneret til denne
titel, men maatte lidt efter lidt anerkjende andre
europæiske suveræne fyrsters ret til den; den engelske og
den svenske konge faar slig anerkjendelse i 1633, den
franske i 1641, den dansk-norske og de fleste andre m.-er
under forhandlingerne om Maria Theresias arveret (den
pragmatiske sanktion).
Majestætsbrev kaldes det af keiser Rudolf II 1609
udstedte edikt, hvorved der sikredes de böhmiske
protestanter religionsfrihed.
Majestætsforbrydelse. Kongens person er efter den
n. grundlovs § 5 hellig; han kan ikke lastes eller anklages.
Drab af kongen (eller regenten) samt forsøg herpaa, vold
og legemsfornærmelse eller æresfornærmelse mod kongen,
hvilke forbrydelser betegnes som legemsfornærmelse,
medfører høiere straf end tilsvarende forbrydelser mod
andre personer. Det samme gjælder til en vis grad
tilsvarende forbrydelser ogsaa mod andre medlemmer af
det kongelige hus samt fremmede statsoverhoveder. Se
Scheidepunkt (t) m,
skillepunkt.
Scheidewand (t) f, skillevæg.
Scheidewasser (t) n,
skedevand.
Scheideweg (t) m, skillevei,
korsvei.
Scheidung (t) f, skilsmisse,
adskillelse.
Schein ®m, skin; skjær; lys;
(fig.) skin, udseende; aspekt (i
almanakken); (penge)seddel,
banknote, anvisning; attest, bevidnelse,
skudsmaal; pas; bevis; kvittering.
scheinbar ® tilsyneladende;
antagelig, sandsynlig; bestikkende.
Scheinbehelf ® m, paaskud,
udflugt.
Scheinbild ® n, fantom.
Scheinchrist (t)m, skinkristen.
navnlig straffelovens §§ 100—104 samt 96. — I enkelte
andre lande, ikke mindst i Tyskland, spiller anklagen
for m. en langt større rolle end hos os.
Ma’jkov, Apollo’n Nikola’jevitsj (1821—97), rus.
digter. Som son af en kunstmaler var M. først sterkt
tiltalt af malerkunsten, men maatte opgive denne paa
grund af svagt syn, og allerede som ung juridisk student
gav han sig da ikast med poesien. Efter en længere
udenlandsreise, der fik afgjørende betydning for M.s
kunstneriske udvikling, beklædte han forskjellige embeder,
var tilsidst censor. M. hører til de idealistiske digtere,
og hans digtning udmerker sig ved stor formfuldendthed.
I sit hovedverk «To verdener» (1872) med prologen «Tre
mænds død» skildrer han brydningen mellem den
græsk-romerske og den kristne verden. Forøvrigt kan nævnes
«Romerske skisser», «Alkibiades», de episke digte
«Savonarola», «Dronningens skriftemaal» og «Fyrstinden» samt
en række udmerkede oversættelser af Heines digte.
Samlede verker udkom i 4 bd. i 1901.
Majolika. Betegnelsen bruges i vore dage hyppig
omtrent ensbetydende med fajance, men bør kun
anvendes om en gruppe spansk-mauriske og italienske
ugjennemsigtige og med metallustrer overtrukne lervarer.
Navnet hænger sandsynligvis sammen med øen Majorka,
hvor varen i middelalderen forarbeidedes. Om
tilvirk-ningsmaaden, se Fajance. Den ældste spansk-mauriske
m, er vægfliserne (Alhambra); senere frembragtes
alleslags fade og kar; Ornamentiken har et maurisk præg.
Tilvirkningen stod høiest i det 14—16 aarh., og det
mest bekjendte tilvirkningssted er Valencia. Den italienske
m. falder i fire grupper: 1. Fra 1450 — 1520 forarbeides
mest store fade, bemalet med livlige farver, dog ikke
rødt. 2. 1520—30 mindre fade og tallerkener, hvis
rand smykkes med arabesker; gult er den fremherskende
farve. 3. 1530—70 bliver figurlige fremstillinger hj^ppige;
mest historiske scener hentet fra Livius eller
mytologiske efter Ovid; efter 1560 optages landskabet som
dekorationsmotiv. 4. 1570 til begyndelsen af 17 aarh. er
forfaldsperioden. De mest bekjendte produktionssteder er
Gubbio, Faenza, Urbino, Gaffagiolo, Deruta, Savona. —
Nyere forsøg paa at gjenoplive m.-tilvirkningen har ikke
bragt resultater, der kan maale sig med de gamle. [Litt. :
G. D. E. Fortnum, «Majolica» (London 1882); O. v. Falke,
«M.» (Berlin 1896).]
Major, Georg (1502—74), t. luthersk teolog, prest i
Wittenberg, Melanchtons aandsfrænde. I en bitter litterær
feide, «den majoristiske strid», forfegtede M. overfor
Amsdorf og Flacius læren om gode gjerningers
nødvendighed for saligheden.
Major, Herman Wedel (1814—54), n.
sindssygelæge. Har væsentlige fortjenester af organisationen af
sindssygevæsenet i Norge og af forarbeiderne til
sindssygeloven af 1848.
Ma|or (lat.), større, ældre (af to).
Major er i mange arméer laveste stabsofficersgrad.
Graden var hos os før kun undtagelsesvis benyttet. Efter
vor nye hærordning har de fleste bataljonschefer ved
infanteriet, halvdelen af betaljonscheferne ved
feltartilleriet og ingeniører samt af kavaleriets korpschefer m.s
grad. Ligeledes indehaves enkelte andre stillinger af m.
General-m. (s. d.).
scheinen (t) lyse, skinne; synes,
forekomme, lade til. es scheint
mir jeg synes.
Scheinfreund (D m, falsk ven.
scheinfromm (t) skinhellig,
hykkelsk.
scheinheilig (t) skinhellig.
Scheintod (tj m, skindød,
scheintot ® skindød.
Scheisse (Î) f, lort, skidt.
scheissen ® skide.
Scheisserei ® f, skidt, skrab.
Scheit (t) n, vedtræ, vedski;
bret; (træ)stykke, stump, zu S.ern
gehen slaa sig istykker, strande,
forlise.
Scheitel (t) m (f), top, spids;
isse; (vinkels, bues) toppunkt;
deling, skil (i haaret).
scheiteln ® dele, skille fhaaret).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
