Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maître ... - Ordbøgerne: S - Scheidepunkt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sch eitelpunkt—Schelmerei
471
Majorat—Makedonien
472
Majorât, betegnelse for stamhus eller for
sukcessions-ordenen til et stamhus, ifølge hvilken den ældste af flere
forøvr.lige nær beslegtede er den til stamhuset berettigede.
Majorca, se Mallorca.
Major dömus, en af de latinske titler for hofchef
hos de senere romerske keisere og hos
folkevandrings-kongerne, mest kjendt hos de frankiske Merovingerkonger.
Har paa kongens vegne opsigt med og doms- og
straffemyndighed over alle dem, der er knyttet til kongens hof
og alle kongens embedsmænd, er med andre ord den
øverste embedsmand næst kongen, over- eller eneminister.
I det 7 aarh., da alt fastere statsliv begynder at
opløses, bliver m. saa godt som uafhængig af kongen, og
enkelte sees, skjønt Frankerriget er delt i flere
kongeriger, at faa magt over hele riget, navnlig Arnulfingerne
elier Karolingerne (Pipin I ca. 630, Pipin II ca. 690,
d. 714, Karl Martel d. 741, Pipin III, den lille, der blev
frankisk konge 751).
Majoriänus, Julius Val er i u s (d. 461 e. Kr.),
vestrom. keiser, blev 457 sat paa tronen af Ricimer, de
fremmede troppers fører, og arbeidede paa at forbedre
rigets indre forhold, afslog 458 vandalernes angreb, men
blev 461 styrtet af Ricimer og myrdet.
Majoritet (nylat.), stemmeflerhed ved et valg eller en
afstemning (s. d.), flertal; modsat minoritet, mindretal.
Majüba el. Amajuba, brit. Syd-Afrika, fjeld paa
østsiden af Drakensbergen i det nordvestlige hjørne af
Natal, 2167 m. Her vandt boerne 27 feb. 1881 en
afgjø-rende seier over englænderne.
Maju’nga, Madagaskar, hovedstad i provinsen af
samme navn ved Betsibokabugten paa nordvestkysten,
med 6000 indb., hvoraf ikke faa europæere. B3xn har
en udmerket havn og er, hvad eksport angaar, øens
første, og med hensyn til import nr. 2 i rækken.
Udførsel af rafia, kautschuk, huder og kvæg.
Maju’skelskrift, den opr. form for latinsk skrift,
omtrent lig de store bogstaver i antikva.
Makadamisering, se Gade, Veie (jfr. Mc A dam).
Makak, siegt tilhørende de østlige aber. Paa en
enkelt undtagelse nær findes alle makaker i Asien. Den
almindeligste er inuus cynomolgiis, der lever paa de
Ostindiske øer. Er inklusive halen lidt over 1 m. lang.
Graalig hvid bug, grønbrun ryg, blygraat ansigt og sorte
hænder. Meget almindelig i dyrehaver og menagerier.
Makalüber, se Slamvulkaner.
Makame kaldes en eiendommelig art af arabisk
under’holdningslitteratur, hvis helt regelmæssig er en
litterært dannet vagabond, som tager sig frem i verden
ved hjælp af vid og sluhed og ikke mindst gjennem
sin evne til at udtrykke sig let og elegant i bunden og
ubunden stil. M., der fremtræder som rimet prosa med
indlagte digte, har sine to mest bekjendte
repræsentanter i Hamadhânï (s. d.) og Harîri (s. d.).
Makari’sme (af græ. makarios, salig), saligprisning
efter Salme 1 og indledningen til Bjergprækenen, Matt. 5.
Maka’rjev, Rusland. 1. By i guvernementet Nisjegorod,
ved Volgas venstre bred, et stykke nedenfor Nisjnij
Novgorod; 1400 indb. Her holdtes den berømte messe,
indtil den efter branden 1816 flyttedes til det bedre
beliggende Nisjnij Novgorod. — 2. By i guvern. Kostroma,
ved Unsha; 6000 indb.
Maka’rov, Stepan Ossipovitsj (1848—1904), rus.
admiral, en anseet officer, der allerede som løitnant
gjorde sig bemerket i den russisk tyrkiske krig 1877—78.
Ved den russisk japanske krigs udbrud i 1904 indehavde
M. stillingen som stationschef i Kronstadt, men straks
efter blev han udnævnt til høistbefalende for den i Port
Arthur stationerede flaade, der allerede fra krigens første
dag af japanerne var sat i en sterkt reduceret og
vanskelig stilling. M.s energiske virksomhed her blev af
kort varighed, idet han den 13 april gik tilbunds med
sit flagskib «Petropavlovsk», der stødte paa en mine
udenfor Port Arthur. M.s navn er ogsaa kjendt fra hans
virksomhed som hj^drograf, ligesom det var paa hans
initiativ den oprindelig til polarfærd bestemte svære
isbryder «.Termak» blev bygget; med dette skib foretog
han i 1901 en ekspedition til Frans Josefs land.
Makart, Hans (1840—84), østerr. maler. Elev af
Piloty i München. Hans kunst er yppig, farveprægtig
og effektfuld, ofte med betydelig dekorativ virkning,
men ogsaa ofte skjødesløst udført uden sans for tegning,
kunstnerisk seet ufin. Han tumler med store masser,
med prægtige stoffe, nøgne kvindeskikkelser etc. I 1869
blev han af keiseren kaldt til Wien, hvor han havde et
vældigt atelier, førte et fyrsteligt hus, udførte en mængde
arbeider, bl. a. flere vægbilleder, arrangerede optog etc.;
han blev sindssyk af overanstrengelse og døde kort efter.
Af hans verker kan nævnes «Moderne amoretter»
(trip-tychon, 1868), «Catarina Gornaro» (1873, Berlins
nationalgalleri) og «Karl V’s indtog i Antwerpen» (1878,
Hamburgs Kunsthalle). M.-buketter, buketter af
tørrede blade og blomster, opkaldt efter M,, der med
for-kjærlighed anvendte dem som udstyr i sit atelier. De
var i sin tid meget paa moden.
Makassar. 1. Strædet mellem Borneo og Celebes,
720 km. langt og 140 km. bredt gjennemsnitlig. — 2. By
nær sydspidsen af Celebes (en af de fire store Sundaøer),
hovedstaden i guv. Celebes, bestaar af en malaiisk by
bygget paa pæler og en hollandsk by Vlaardingen; omtr.
20 000 indb., deraf henimod 1000 europæere og 2—3000
kinesere. Udfører kaffe, kopra, gummi, muskatnødder,
kr3^dderinellikker, huder etc. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Batavia. — Riget M., som omfattede
størstedelen af Celebes, blev erobret af hollænderne
1667—69.
Makassarolje, eg. en fra Orienten stammende
haar-og hudolje af udseende som smør; nu navnet paa
forskjellige parfumerede blandinger, der benyttes som
raa-oljer (jfr. Antimakassar).
Makedonien (lat. Macedonia), Balkanhalvøen, den
midterste del af europæisk Tyrki, indbefattende vilajeterne
Kossovo, Monastir og Saloniki, 96 000 km.^; omtr. 3 mil.
indb. (tyrker, grækere, slaver, alban esere, vi akker,
fremmede). Fra Trakien skilles M. ved den store
grundfjelds-masse Rhodope, i hvis nordøstlige høifjeld Struma
udspringer. M.s hovedelv er dog Vardar, hvis mundingsland,
som ogsaa Vistritza har bidraget til at danne, mellem
halvøen Chalkidike og Olymp, udgjøres af den 1500
km.^ store makedoniske Kampania. Her ligger M.s
hovedstad Saloniki. M.s indre er et vildt opstykket,
uregelmæssigt berg- og aasland. Vilde skogrige fjeldlandskaber
gjennemskaaret af trange elvegjel veksler med aabne
Scheitelpunkt ® m, issepunkt;
senit.
scheitelrecht (t) lodret.
Scheitelung (t) f, deling,
skilling.
Scheitelwinkel (t) m,
topvinkel.
Scheiterhaufe(n) ® m, nying,
baal.
scheitern (t) (faa til at) strande,
forlise; (tig.) mislykkes, gaa over
styr.
Schelfe ® f, skal, belg; skolm(e);
hase.
schelfern ® skrælle, sich s.
skalle af.
schellak — ® Schellack m
-Cé) shellac, gumlac — ® laque (f)
en écailles.
Schelle (î) f, bjelde, klokke;
bøile, bolt, lænke; ørefik; ruder (i
kort).
schellen ® ringe.
Schellengeläut ® n,
bjelde-klang Schellenklang m.
Schellenkappe ® f, nanehue.
Schellentrommel ® f
tamburin.
Schellenzug® m,klokkestreng.
Schellfisch ® m, liyse.
schelling (f) m, (engelsk)
shilling.
Schelm (t) m, skjelm; bedrager;
skøier.
Schelmengezücht-pack, (t) n,
skarve-, fantepak.
Schelmenstreich ® m,-stück
n, skøierstreg.
Schelmerei ® f, skøierstreg;
skarve-, fantestykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
