Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maki ... - Ordbøgerne: S - schelmisch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
Maki—Makre’
474
dalvidder, ofte omkring en sjø og indeholdende større
bosteder, saaledes f. eks. Monastir (Bitolia, 600 m. o. h.),
knudepunktet for alle veie til Albanien og Adriaterhavet,
nu endepunktet for den af strategiske grunde til Albaniens
grænse fremskudte jernbane. Den vigtige jernbane fra
Saloniki gjennem Vardardalen deler sig ved Uskûb
(Skoplje, 200 m. o. h.), hvor Vardar bliver farbar, i linjen
til Serbien (over i Moravas dalj og linjen langs Sjar dagh
og over Amselmarken til Mitrovitza (500 m. o. h ). —
Historie. M. beboedes i oldtiden af et med grækerne
sterkt besiegtet folk, der er blevet tilbage paa vandringen
mod syd. Det gamle M.s kjerne var landet om
Saloniki-bugten, hvorfra riget bredte sig til siderne. I 7 aarh.
f. Kr. grundede Perdikkas et kongerige, der kjæmpede
mod illyrer og perser og bl. a. blomstrede under
Archelaos (413—399), indtil Filip II (359-36) gjorde sig til
herre over Grækenland og Alexander den store (336—23)
hævede riget til den høieste magt. Efter Alexanders død
var der lange tronstridigheder, indtil Antigonos Gonatas
grundede et dynasti 276. Filip ÎII (221 — 179) kom i
kamp med romerne og blev slaaet 197; efterfølgeren
Perseus (179—68) mistede kronen 168, og M. deltes i fire
republiker. 148 romersk provins; 395 e. Kr. under det
østromerske rige. I 7 aarh. begyndte slavernes indfald,
og bulgarerne satte sig fast i M., hvorved grunden lagdes
til de indviklede nationale forhold, der bestaar endnu.
Ved det østromerske riges fald kom M. under tyrkerne.
Den græske befolkning har gjort oprør 1769 og 1821—22,
og i de sidste aartier har bulgarernes optræden vakt
de største ulemper. Med støtte fra den bulgariske stat,
hvis maal er at knytte M. til sig, har især siden 1900
saakaldte «makedoniske komitéer» anstiftet oprør og
voldsgjerninger mod den tyrkiske befolkning; samtidig
har serber og grækere agiteret. Stormagterne har
forgjæves søgt at tvinge Tyrkiet til et virksomt
reformarbeide i M., og heller ikke efter den tyrkiske revolution
1908, der fandt en væsentlig støtte i M., synes nogen
virkelig bedring at være indtraadt.
Maki, se Halvaber.
Makkabæer (el. Hasmonæer), den jødiske
preste-slegt, der anførte religionskrigene mod syrerne i 2 aarh.
f. Kr. Den syriske konge Antiochos Epifanes vilde 170
paatvinge jøderne græsk sprog og religion; mange jøder
faldt tilfode, andre gjorde passiv modstand (se
Ghasi-dæer), men presten Mattatijas fia Modin opfordrede til
væbnet modstand, og . hans sønner Johannes, Simon,
Judas, Eleasar og Jonatan, «de makkabæiske brødre»,
ledede krigen. (Makkabæus, d. e. hammer, først brugt
som tilnavn til Judas.) Judas M. restituerede
tempeltjenesten 25. Kislev 164 (se T e m p e 1 v i e 1 s e s f e s t).
Alle brødrene fik en voldsom død, men syrernes
helleni-seringsplaner strandede.
Makkabaeerbøgerne. Vor bibel har to, men der
kjendes i alt fire skrifter af dette navn. 1 Makk. er et
fortræffeligt kildeskrift om tidsrummet fra Antiochos
Epifanes’ tronbestigelse til de makkabæiske brødres død.
2 Makk. behandler samme tidsrum, men er uden
historisk værdi. 3 Makk. er et mislykket historisk arbeide
om Ptolemæus IV Filopators angreb paa Jerusalem.
4 Makk. er et jødisk-filosofisk skrift i stoisk aand. Luther
og Vulgata har udeladt de to sidstnævnte.
schelmisch Schenk
Makkarï, Achmed al- (ca. 1590—1632), berømt arab.
historieskriver, studerede i Fez og Marokko, besøgte
gjentagne gange Mekka og Medina, opholdt sig afvekslende
i Kairo, Jerusalem og Damaskus, hvor han døde. Hans
hovedverk er en fremstilling i to dele af Spaniens historie,
som han skrev efter tilskyndelse af nogle lærde i Damaskus.
Uddrag af dette verk er foretaget af Gayangos y Arce (s. d.)
Makkaröni (nudler) stammer fra Italien, men tilvirkes
nu for størstedelen i Tyskland. M. laves af hvedemel,
som med kogende vand knades til en stiv deig. Denne
presses gjennem forskjellig formede huller til rør, tynde
traade, baand o. 1., som siden tørres. M. gaar ogsaa i
handelen som stjerner eller andre smaafigurer. M. med
parmesanost er en italiensk nationalret.
Mako, by i Ungarn, komitat Gsanad, ved Maros; 33 722
indb. (1901). M. har gymnasium, teglverk og
maskinfabrik, frugt- og vinavl og driver livlig handel.
Makolôlo, britisk Syd-Afrika, en Basuto-stamme, som
oprindelig boede i den østlige del af Oranje-kolonien.
Som følge af Matabele-høvdingen Moselikatse’s angreb
drog de 1824 under sin høvding Sebituane (d. 1851), en
af Syd-Afrikas kraftigste og mest sympatiske
herskerskikkelser, Livingstones ven, mod nord over Sambesi’s
midtre løb og stiftede et mægtigt rige med Linyanti ved
Ischobe og Sesheke ved Sambesi som hovedstæder, efterat
Sebituane havde undertvunget marutserne og ved deres
hjælp slaaet matabelerne ved Victoria-faldene og hindret
Moselikatse’s gjentagne forsøg paa at sætte over til
Sambesi’s nordlige bred. Men m. var faa i antal og
reduceredes desuden ved krige og malaria, som bortrev
mændene og indskrænkede kvindernes frugtbarhed.
Eftersom m. uddøde, blev marutserne og ved siden af
dem Mabunda-stammen de herskende i det af m. stiftede
rige, hvor m.s sprog, sesuto, vedblev at være omgangssprog.
Makovsky, Konstantin (1839—), rus. maler. Kjendt
som portrætmaler, har dog paa sine ældre dage
hovedsagelig udført historiemalerier som «Ivan den grusommes
død», «Peter den store i sit verksted» etc. —
Wladimir M. (1846—), foreg.s broder, maler. Har udført
genrebilleder, ofte med humoristisk anstrøg. Nævnes kan
«En læges modtagelsesværelse», «Landsbyjøderne» o. a.
M. har ogsaa udført dygtige raderinger.
Makrell (-fangst). M. (scomber scomber) er udbredt
i det nordlige Atlanterhav fra 30° n. br. Paa den
amerikanske side forekommer den fra Kap Hatteras til
Labrador. I Europa forekommer den mellem
Middelhavet og som yderste nordgrænse Nordkap. Forekommer
ikke ved Grønland og Island og er meget sjelden i
Østersjøen. Hos os optræder m. stimvis fra midten af mai
maaned aarvist paa strækningen mellem Bergen og
Svenskegrænsen. Enkelte aar kan den forekomme massevis
længer nord, dog særlig senere paa sommeren. M. gyder
i juni og juli i vore kystfarvande, i almindelighed i lidt
større afstand fra kysten. Dens eg er ca. 1.25 mm. i
diameter, glasklare, forsynet med en næsten farveløs
oljedraabe, og de udklækkes svævende i vandet nær
overfladen. Smaa m., der sandsynligvis er aarsungerne,
optræder langs syd- og vestkysten om eftersommeren og
høsten i store masser og fiskes og sælges under navn af
pir eller spir. Efter gydningen trækker en del m. ind
i fjordene, endel samler sig i skjærgaarden, og atter
schelmisch ® fantagtig,
tyvagtig; skjelmsk, skalkagtig.
Schelte (D f, skjend,
schelten @ skjelde, skjende;
laste, dadle, sich mit elm
schelten skjendes med.
Scheltname ® m, øgenavn.
Scheltwort ® n, skjeldsord.
schema — ® Schema n — (e)
form, schedule, scheme — (f)
schéma, schéma, modèle m.
schematisere — ®
schematisieren — (e) schematize — (¥)
schématiser.
schematisk ~ (t) schematisch
— (g) skeleton like — (f)
schématique.
schematism @ (sjelden)
schema, plan, omrids.
schematist @ projektmager,
schematize (e) lægge planer,
lage projekter.
scheme @ system, plan;
forehavende; anslag; (matematisk,
astrologisk) figur; (lov)udkast ;
schema; planlægge; tænke (lure)
paa.
Schemel (t) m, skammel.
Schemen (|) m, skygge, fanlom.
schemenhaft ® skyggeagtig,
skygge-.
schemer @ en som lægger
planer; anstalt-, projektmager;
spekulant, intrigant.
scheming (e) fuld af planer,
projekter; spekulativ; beregnende;
udspekuleret, intrigant.
Schenk ® m, mundskjænk;
vertshusholder, sUjænkevert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
