Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makulatur ... - Ordbøgerne: S - Scherenschleifer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
Scheuern—Schicksalsfügung
115 000 indb. Alt i 1874 fik engelskmændene fast fod
i nogle af disse stater, og senere i alle de andre. I 1896
blev de fire førstnævnte forenet under en fælles britisk
generalresident, dog med hver sin indfødte sultan, og i
1910 sluttede saa Trengganu, som før havde været under
siamesisk beskyttelse, sig til dette forbund. Ordenen
opretholdes af en bataljon paa omtr. 900 mand indfødte
tropper og et politikorps paa 2863 mand.
Malaki’t, et rombisk krystalliserende mineral, som
kemisk bestaar af basisk kobberkarbonat af formelen
CuGOg .Gu(0H)2. Haardheden er 4, farven smuk grøn.
M. forekommer som en sekundær dannelse oftest i tætte
eller traadige masser og benyttes tildels som materiale
for vaser, skaaler, nipsgjenstande eller finér. Den har
desuden ogsaa nogen betydning som kobbermalm (s. d.).
Det mest bekjendte findested for m. er i Ural.
Malaki’tgrønt, se Bittermandeloljegrønt.
Malakka, lang, smal halvø, som stikker ud fra den
vestlige del af Bagindien med den Bengalske bugt og
M.-strædet i vest og det Sydkinesiske hav i øst. Længden
er omtr. 1500 km., bredden optil 300 km., fladeindhold
200—250 000 km.^ (afhænger af begrænsningen i nord).
M. har flade kyster, men er i det indre fyldt af
parallelt-gaaende fjeldkjeder, som naar en høide af 3000 m.
Klimaet er hedt og fugtigt. Fjeldene er rige paa
mineraler, særlig tin, men ogsaa guld og sølv. Befolkningen
kan anslaaes til 2 mill. Den bestaar af siamesere i nord
og malaier i syd; i de indre fjeldegne findes mange vilde
folkestammer, som endnu er lidet kjendt. M. er delt
mellem England og Siam. Den sydlige del bestaar af
en hel del engelske lydstater (Johore, Malaistaterne, s. d.)
og engelske direkte besiddelser, deriblandt Penang og
Malakka (vestkysten). Saa følger nordover de tidligere
siamesiske lydstater Kelantan, Keda, Trengganu etc., som
i 1909 er afstaaet til England. Den nordlige del af M.
er delt mellem Siam og Birma. I 1511 kom portugiserne
til byen M., som i 1641 blev taget af hollænderne. I
1786 erhvervede det britisk-ostindiske kompani Penang,
indledningen til det britiske herredømme i M.
Malakkastrædet, mellem Malakka og Sumatra,
forbinder den Bengalske bugt med det Sydkinesiske hav,
700 -800 km. langt, 60—300 km. bredt.
Malakoii’t, et monoklint, lerjordfrit pyroksenmineral,
der bl. a. steder kjendes fra flere forekomster i Sverige.
Malakologï, studiet af bløddyrene.
Malakön, en varietet af mineralet zirkon, som bl. a.
steder er fundet paa Hitterø i Norge.
Malamocco (el. Lido), Italien, en af de smale øer,
som dækker den Venetianske lagune, rækkende fra Porto
di Lido i nord (sundet ret i øst for Venedig) til Porto
di M. i syd, hovedindseilingen til Venedig. M. heder
ogsaa en liden bebyggelse, 1500 indb., midt paa øen,
befæstet, med sjøbad.
Malangen (el. M al a ngs fjor den), ca. 17 km. lang og
mellem 3 og 6 km. bred aaben fjord, der fra
Tromsøleden straks s.v. for Tromsø skjærer mod syd mellem
steile bredder. I den indre del, ved Maalsneset, deler
den sig i tre arme: Malangsfjorden, Sørfjorden og
Nordfjorden.
Malangen, kystherred i Tromsø amt, omkring fjorden
af samme navn (s. d.), straks sydvest for Tromsø by.
Malaki^t-Malecki
480
Scheuern ® n, skuring,
skrub-bing.
Scheuersand (t) m, skuresand.
Scheuertenne ® f, laavebro,
Scheuerthor (t) n, laavedør.
Scheuerweib (t) n, skurekone.
Scheuerwisch (t) m, skurefille.
Scheuheit, Scheuigkeit ® f,
skyhed.
Scheuklappe ® f, -leder n,
skylap.
Scheune ® f, laave, lade;
skur, skjul.
Scheunendach ®n, laavetag.
Scheunenflur ® m (f),
laave-bro = Scheunentenne f.
Scheusal ® n, afskum, uhyre,
scheusslich ® gyselig,
græsselig, gruelig, rædsom.
342.80 km.’^ med 1672 indb. (1910); 4.9 pr. km.^ deraf
var i 1900 74 finner (lapper) og 7 kvæner. Fjeldene
stiger til betydelige høider op fra den sterkt forgrenede
fjord og naar i Maartind i syd 1324 m. Af arealet
opgives 5.27 km.^ at være aker og eng, 67.88 km.’^ er skog
(væsentlig løveskog), resten er udmark, snaufjeld, myr og
vand; areal ferskvand ialt 15.35 km.^ Der opgives at
være 3640 maal udyrket, men til dyrkning skikket jord ;
i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 340 maal.
Den vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift) og fiskeri.
Inden herredet fiskes en del laks (i 1908 til en værdi
af 1000 kr.), forøvrigt drager befolkningen paa fiske
udenfor herredets grænser. Antagen formue 1909
571 000 kr., indtægt 177 000 kr. Herredet staar i
dampskibsforbindelse med Tromsø.
Malaria, se Koldfeber.
Malaspmabræen, se Eliasfjeldet.
Malchin, by i Mecklenburg-Schwerin, ved Kleine Peene;
7178 indb. (1905). M. har evangelisk kirke, synagoge,
realgymnasium, sukkei fabrik, maskinverksted, møller og
kalkovn.
Malcolm [mælkdm], Sir John (1769—1833), eng.
guvernør og historiker; kom 1783 til Indien, blev officer,
sendebud til Persien 1800—01, 1808 og 1810, 1817
guvernør i Mellem-Indien efter Mahratkrigen, 1827 — 31
guvernør i Bombay; viste glimrende administrative
evner. Skrev «History of Persia» (1815) og «Political
history of India 1784—1823> (2 bd., 1826).
Malczevski/’maZ/se’/s/c/y, Antoni (1793—1826), polsk
digter. Førte længe et uroligt og omflakkende liv,
ødelagde sin formue paa reiser og tilbragte den senere del
af sit liv i fattigdom og tragiske livsforhold. Hans
fornemste digtning «Marya», en ukrainisk fortælling i
by-ronsk stil, gjorde først ingen lykke, men efter M.s død
er den blevet overmaade populær og ansees nu som en
perle i den polske litteratur.
Maiden [må’lddn], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 8 km. nord for Boston; 38 037 indb. (1905).
Livlig industriby.
Maldon [må’lden], by i det s.ø. England, grevskabet
Essex, ved Ghelmers udløb i Blackwaterbugten ; 5565 indb.
(1901). M. har gammelt raadhus, gotisk Mariakirke,
latinskole, maskinfabrik og driver østersfangst. Dens havn
kan anløbes af skibe paa indtil 200 tons.
Malebranche [malbrä’s], Nikolas d e (1638—1715),
fr. filosof, opr. teolog, blev sterkt grebet af Descartes’
filosofi og forfattede bl. a. verket «Recherche delà vérité».
Vanskelighederne ved at tænke sig to absolut uensartede
substanser, materie og aand, vekselvirke med hinanden,
saaledes som Descartes antager det, kom han udenom
ved den saakaldte okkasionalisme, d. e. ved at gjøre
Gud til den eneste aarsag og reducere alt det, vi kalder
for aarsager, til «anledninger» for Gud til at gribe ind.
Malecki [-Uski], Anton (1821—), polsk lærd og digter,
professor i filologi og polsk litteratur. Har skrevet det
historiske drama «Jernbrevet» med livegenskabet i det
17 aarh. som tema, komedien «Ertekransen», en polsk
grammatik, en «Historisk-sammenlignende grammatik
over det polske sprog» (1879) m. m. Som
litteraturhistoriker har M. særlig gjort sig fortjent ved en udmerket
biografi over Slow^acki og en udgave af dennes verker.
Schicht (t) f, lag; arbeidstid,
skift (i bergvæsenet).
schichten ® lægge i lag,
lagdele; stable; skifte tænder.
schicht(en)weise ® lagvis, i
lag.
Schichtung (t) f, lagdeling.
Schick ® m, (den rette) skik,
(haand)lag.
schicken (t) sende, sich in
etw. S, finde sig i; føie, lempe
sig efter, finde sig til rette i. sich
S. passe, egne sig; sømme sig,
være passende.
schicklich ® passende,
sømmelig, anstændig.
Schiksal ® n, skjæbne.
schiksalergeben ® resigneret.
Schicksalsfügung ® f,
skjæb-nens tilskikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
