Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malleco ... - Ordbøgerne: S - Schiessprügel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
Malleco—Mallorca
486
Malleco, Sydamerika, prov. i Chile under ca. 38 °
s. br., 7701 km.^ med 109887 indb. (1907). Har stor
kornavl (især hvede). Hovedstad Angol i nord med
ca. 7000 indb.
Mal eolus (lat.), ankel.
Maller (siluridæ), en stor gruppe eller familie af
fiskene (har luftgaog), der udmerker sig ved at mangle
skjæl. Hvis huden ikke er helt nøgen, har den
ben-skjolde. De har altid skjegtraade om munden.
Rygfinnen er oftest liden eller kan htlt mangle. En
fedt-finne optræder undertiden. De fleste m. er gjerne lidt
afplattede fiske, der fortrinsvis lever ved bunden. Der
findes en mængde slegter med mere end 500 forskjellige
arter udbredt i forskjellige jordstrøg, dog hovedsagelig i
tropiske egne. De fleste lever i ferskvand, men no^le
faa findes ogsaa i sjøen i kysternes nærhed og i
elve-mundingernes brakvand. Flere slegter og arter tilhørende
denne gruppe er særdeles eiendommelige, saaledes den
elektriske m. (malapterurus electricus) og flere
nærstaa-endearter i tropisk Afrika, psiBser-m.(horicaria),en artrig
gruppe fra tropisk Amerika, der er helt pansret, og
endelig de bekjendte aspredo, hos hvem hanfisken bærer
de befrugtede eg fastklistret i bugens svampede overhud,
indtil de udklækkes. I Europa findes kun en eneste art,
nemlig mallen eller veisen (silurus glams), der er
almindelig i mange elve og sjøer i Mellem-Europa, navnlig
i Donaus vandomraade. I Skandinavien forekommer den
i enkelte danske sjøer, indført i munketiden. En liden
amerikansk art, amiiiriis catus, blev i 1890 indført i
Opsjøen ved Drengsrud i Asker ved Kra. og trives og
har formeret sig der.
Mallesletten, se Malle g a ard.
Mallet [malæ], Paul Henri (1730—1807), schw.-d.
skribent, f. i Genf, opholdt s?g i Danmark 1752—60 som
docent ved Kunstakademiet og skrev bl. a. «Introduction
à l’histoire de Dannemare» (1755) og «Histoire de
Dannemare» (3 bd , 1758—77).
Mallet du Pan [malædijpå’], Jacques (1749—1800),
fr. journalist og forfatter; redaktør af flere tidsskrifter
dels i Kassel, dels i Genève og fra 1783 i Paris. Han
var under revolutionen forsvarer af monarkiet og
maatte derfor atter forlade Paris og førte et meget
omflakkende liv, da han ogsaa angreb Bonaparte. Hans
forskjellige tidsskriftartikler og bøger er vigtige kilder
til samtidens historie og er navnlig blevet sterkt
benyttede af Taine.
Malleus, se Hammerøsters.
Malling, Ingrid Mathilda, f. Kruse (1864—),
sv.-d. forfatterinde, debuterede under pseudonymet Stella
Kleve med novellen «Berta Funke» (1885); 1888 kom en
anden novelle «Alice Brandt». 1890 egtede hun grosserer
P. M. i Kbh., hvor hun fra da af har boet. Først 1894
kom hendes næste bog (anonymt), «En roman om
førstekonsulen», der vakte megen opmerksomhed, især for sin
omhyggelige tidsskildring. De følgende bøger (samtidig
paa dansk og svensk) bærer forfatterindens navn,
saaledes «Guvernørensfrue» (1895), «Eremitage idyllen»(1896),
«Munkeboda» (1898), «Dona Ysabel» (1898) og endnu
flere romaner (især fra skånske herregaarde). Desuden
har fru M. skrevet en komedie, «Fru Leonora», samt et
historisk verk om Maria Stuart (1907).
Schiessprügel-SchifFpfund
Malling, Jørgen Henrik (1836—1907), d.
komponist, indtil 1872 organist i Svendborg, senere i Sverige og
Tyskland, har skrevet operaen «Lisinska» og «Frithjof».
klaver og koncertmusik. Forsøgte forgjæves at indføre
Ghevés notesystem i Danmark.
Malling, Otto Waldemar (1848—), d. komponist,
broder af forann., organist ved Frue kirke i Kbh., lærer
ved konservatoriet og medlem af bestjTelsen, har skrevet
korverker, symfoni, orkesterverker, piano- og orgelmusik.
1872—84 dirigent for studentersangforeningen.
Malling, Ove (1748—1829), d. embedsmand og
forfatter. Han fik af Guldberg det hverv at skrive en
fædrelandshistorisk lærebog, og 1777 udkom «Store og
gode handlinger af danske, norske og holstenere», en bog,
der blev overordentlig udbredt. M.s øvrige forfatterskab
er ubetydeligt; derimod spillede han en fremragende
rolle som embedsmand. Geheimestatsminister 1824.
Malling, Peter Tidemand (1807—78), n.
bogtrykker og boghandler, f. i Drammen, tog 1829 borgerskab i
Kristiania som faktor og begyndte en smule
forlagsvirksomhed, som han udvidede betydelig efter at have faaet
eget trykkeri 1842. M.s forlag og sortimentsboghande]
omfattede særlig skolebøger og fra 1873
undervisningsmateriel. Denne virksomhed gik efter M.s død over til
G. Kr. Jobs. Parmann og ophørte 1899. Trykkeriet blev
1875, under navn af det Mallingske bogtrykkeri,
solgt til et interessentskab og har senere udviklet sig tiJ
en af Norges største forretninger i denne branche.
Malling-Hansen, Hans Rasmus (1835—90), d.
døvelærer, fra 1858 lærer ved døvstummeinstitutet i Kbh.,
1865 forstander og prest ved samme, er opfinder af
skrive-kuglen, en meget sindrig skrivemaskine, som dog ikke
har faaet nogen praktisk betydning. Videnskabeligt værd
har hans gjennem en aarrække udførte maalinger og
veininger af barn, hvorved han bl. a. paa\iste, at deres
vekst i høide og tiltagen i vegt er underkastet periodiske
svingninger efter aarstiden. Jfr. hans «Perioder i børns
vekst og i solens varme» (Kbh. 1886). Han har ogsaa
væsentlige fortjenester af den nugjældende danske
organisation af døveundervisningen.
Mallophäga fpelslus og fjærlus) er en, oftest til de
retvingede (orihoptera) regnet insektgruppe, bestaaende
af smaa, luselignende, blege former. De er vingeløse,
flade, med stort hoved, der er bredere end forbrystet.
Forbrystet er frit, medens de to andre brystringe oftest
er fast forbundet indbyrdes. Munddelene er bidende.
Overlæben er skeformig. De korte ben er egnet til at
klamre sig fast med og ender med én eller to klør.
Ingen metamorfose. De lever paa fugles og pattedyrs
hud mellem haarene og fjærene. De suger dog ikke blod,
men lever af den henfaldende overhud, af at gnave paa
fjærene og haarene. — Pelslusene, der lever paa
pattedyr, f. eks. trichodectes paa kjør, heste, faar, gjeter og
hunde, har kun én klo paa foden, medens fjærlusene
paa fugle, som lipeurus og goniocotes paa duer og høns,
har to klør.
Mallorca, Spanien, den største af Balearerne, 3500
km.^ 250 000 indb. Nordvestkystens fjeldmur (Silla de
Torrellas 1571 m.), af jurakalk, beskytter øen for de
kolde nordenvinde (middeltemp. i Palma 18°). Øens
midtre, mellem to indbugtninger, udgjør et aasland med
Schiessprügel ® m, knaldert
(gevær).
Schiesspulver ® n, krudt.
Schies scharte ® f,
skyde-skaar, -hul ^ Schiessschîitz m.
Schiessstand ® m, skydebane.
Schiesswand (t) f, fangvold,
kuglefanger.
Schiff (t)n, skib; (væv)skyttel. S.
und Geschirr gaardsredskaber.
SchifFfahrer (t) m, sjøfarende,
sjømand.
Sc h iff fahrt ® f, sjøfart.
Schifffahrtskunde (t) f,
nau-tik.
Schifffahrtsschule (t) f,
navigationsskole.
schifPbar (t) seilbar.
Schiffsbau ® m, skibsbyggeri.
Schiffbauer® m, skibsbygger.
SchiflPbauholz ® n,
skibstømmer.
Schiffbruch ® m, skibbrud,
schiffbrüchig®: s. werden
lide skibbrud, forlise.
Schiffbrücke ® f, skibs-,
pontonbro.
Schiffchen ® n, lidet skib,
baad; (væv)skyttel.
schiffen ® pisse.
Schiffer ® m, skipper.
Schiffermärchen ® n, skip
perskrøne.
Schifferstechen ® n, dystJob
tilvands.
Schiffllände ® f, anløbsplads,
■sted.
Schifflleute ® pi, sjøfolk.
Schiffmann ® m, sjømand.
Schiffpfund ® n, skippund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
