Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malediverne ... - Ordbøgerne: S - Schicksel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
schîefwink(e)lig—Schiessplan
stændighed, medens den andetsteds leder til fuldstændig
manierisme. — Spansk m. har sin blomstring i det
17 aarh. med mestre som den realistisk prægede
Velasquez, en af verdens største portrætmalere, og Murillo
(genrebilleder og religiøse billeder). — I Frankrige fører
den italienske paavirkning til en strengt klassisk skole
inden m., med mestre som Lorrain og Poussin. —
Tysklands m. har sin renaissanceblomstring samtidig
med den italienske, i nær tilknytning til den ældre
tyske og flamske m., men ogsaa med indflydelse sydfra;
hovedmestrene er Holbein og Dürer. — I Nederlandene
virker den italienske indflydelse til en begyndelse skadelig;
men henimod aar 1600 fremtræder her to selvstændige
skoler, den flamske med nærmere tilknytning til
italiensk tradition, med mestre som Rubens og van Dyck,
og den hollandske, med intim virkelighedsskildring
af udpræget malerisk karakter. Det er genrebilledet,
portrætet, landskabsmaleriet, dyrebilledet og
stillebenbilledet, som her spiller hovedrollen. Blandt dens
mestre er først og fremst Rembrandt, endvidere Franz
Hals, Jacob van Ruysdael, Vermeer van Delft o. m. a.
— I det 18 aarh. er i første række at nævne fransk m.
med de elegante rokokomestre og engelsk m. med
udmerkede portrætmalere og henimod aar 1800 med
grundlæggeren af det moderne landskabsbillede. Constable
Spanien har en særpræget kunstner i Goya. — Det 19
aarh.s m. beherskes først af klassicismen, senere bl. a.
af romantiske strømninger eller arkaiserende tendenser,
saaledes nazarenerne i Tyskland og i anden halvdel af
aarhundredet prærafaeliterne i England. Men
hovedbevægelsen er det fra Frankrige udgaaende friluftsmalen,
med en række betydelige kunstnere, blandt dem Manet.
Denne bevægelse griber de fleste europæiske lande,
saaledes Tyskland og de nordiske lande, der kort tid i
forveien er indtraadt i kunsthistorien, og blandt hvis
kunstnere enkelte nu vinder et europæisk navn, som
svensken Zorn, dansken Krøyer, nordmændene Thaulow
og Munch. Til aarhundredets berømteste kunstnernavne
hører amerikaneren Whistler. Alle arter m. har været
dyrket i det 19 aarh., hovedrollen har dog
landskabsmaleriet spillet. — I Øst-Asien har gjennem aarhundreder
den kinesiske, men specielt den japanske m. staaet
paa en betydelig høide, med fint naturstudium og en
udpræget dekorativ karakter. Dyr og blomster
gjen-gives med stor sikkerhed, det menneskelige legeme
mindre godt. Akvarelmaleriet dyrkes med særligt held.
Se forøvrigt de enkelte landes kunst, samt de forskjellige
kunstneres biografier. [Litt.: Woltmann og Woermann,
«Geschichte der Malerei» (Leipzig 1879), R. Muther,
«Geschichte der Malerei» (Leipzig 1900).]
Malesherbes [malzœih], Chrétien Guillaume de
Lamoignon de (1721—94), fr. embedsmand, 1750—63
chef for censuren og som saadan meget liberal (bl. a. overfor
Diderot og «Encyklopædien»). Tilraadede allerede 1771
indkaldelse af rigsstænderne og blev derfor forvist til sit gods.
Under Ludvig XVI blev han 1775 minister, samtidig med
at hans ven Turgot var finansminister, men begge traadte
tilbage allerede 1776. 1787 atter en kort tid minister,
tilraadede atter rigsstændernes indkaldelse. Var under
Ludvig XVl’s proces en af hans forsvarere. 22 april
1794 guillotineret.
Malesherbes—Malle
484
Malet [malæ], Claude François de (1754 — 1812),
fr. officer, ivrig republikaner. 1799 general. Medlem af
filadelferne (s. d.). Blev 1808 arresteret som medskyldig
i forsøg paa at styrte Napoleon og slap ud af fængslet
1812. Han bragte Paris’ kommandant en efterretning
om, at Napoleon var død i Rusland og foreviste et falskt
senatsdekret, der udnævnte ham selv til kommandant og
fik en del af nationalgarden til at tro paa sig og besætte
raadhuset. Men planen blev dog hindret samme dag den
søgtes iverksat, og de sammensvorne blev skudt.
Napoleon blev meget uhyggelig tilmode ved at erfare, at
komplottet tilsyneladende havde været nær ved at lykkes,
og saa deri et vidnesbyrd om det skrøbelige grundlag
for sin magt.
Malgaigne [malgænj, Joseph François (1806—65),
fr. kirurg, taler og skribent. Kirurg ved forskjellige store
hospitaler, 1850 professor ved fakultetet. Indførte
forbedring ved behandlingen af patella- og tibia-frakturer.
1843—55 chefredaktør af det senere «Revue med. chir.».
Vigtigste arbeider: «Manuel de médicine opérative» og
«Traité des fractures et des luxations».
Malherbe [malœrh], François de (1555—1628), fr.
digter, kom paa moden ved Henrik IV’s protektion. Er
navnlig bekjendt som poetisk-æstetisk reformator og
lovgiver, som den der satte en stopper for renaissancens
svulmende og regelløse skrivemaade. Han forbød
misbrug af græsk-latinske ord og satte bestemte grænser i
metriken. Hans indflydelse gjorde sig ikke straks
gjæl-dende; han mødte ogsaa opposition en stund. Alligevel
blev hans paabud afgjørende for hele den følgende
franske poesis formelle udvikling. Hans egne digte
er kun faa, staar ikke høit, men indeholder smukke
enklt heder.
Malibran [malibrå], Maria Félicita (1808—36),
berømt sangerinde, f. i England, elev af faderen Manuel
Garcia, debuterede i London i «Barbereren», første gang
gift i Amerika med kjøbmanden M., siden med fiolinisten
Bériot. Hun vandt sig ved sin optræden paa flere
europæiske operascener et anseet navn og rigdom, særlig paa
grund af stemmens usedvanlige omfang.
Malign (fr.), ondartet, bruges særlig om svulster
(kræftsvulster), ogsaa om særlig ondartede, giftige infektioner.
Mälik (eg. Abu Abdallah M. ibn Anas) (716—95),
ophavsmand til den efter ham opkaldte «malekitiske»
skoleretning inden den ortodokse islam (se bd. IV, sp. 588).
Mälik, se ogsaa Malek.
Malines [mali’n], fransk navn for Mecheln (s. d.).
Mallarmé [malarmé], Stéphane (1842—98), fr.
digter, først parnassianer under Leconte de Lisle, siden
sammen med Verlaine symbolisternes høvding. Paavirket
af Edgar Poe, hvis digte han har oversat, og Baudelaire.
Blev berømt ved sit digt «L’après-midi d’un faune», rigt
paa smukké musikalske vers, men skruet og uklart. Han
lagde i den grad an paa at skrive dunkelt, at han ofte
bliver ganske uforstaaelig, maaske just derfor beundret af
mange. [Litt.: Joh.s Jørgensen i «Tilskueren» 1893.]
Malle, gaard, 5 km. fra Stavanger. Tilhørte engang
Stavanger bispesæde, var senere kongsgaard og omfattede
da næsten hele nuværende Malle sogn. Nu eksercerplads
for Stavanger og Kristiansands bataljoner, det nye
Vester-len regiment.
schiefwink(e)lig (t)
skjæv-vinklet.
schieläugig (t) skjeløiet,
blingset.
schielen ® skjele,blingse,skotte,
skule. S.d svævende, tvetydig.
Schieier (t) m, skjeløiet person,
blines.
Schiemann ® m, skibmand,
underofficer ombord.
schiemannen ® overhale
riggen; skibmande; skimane.
Schienbein (t) n, skinneben.
Schiene (t) f, skinne,
schienen (D lægge skinne om,
paa, spjelke.
Schienenbahn (t) f,
skinnegang, (jernbanejspor=
Schienen-geleise n.
schier ® næsten, nær; skjær,
ren. blot, bar.
Schierling ® m, skarntyde.
Schierlingstanne® f,
amerikansk gran.
Schiess- ® (i sammensætn.)
skvde-
Schiessbahn ® f, skydebane.
Schiessbaumwolle ® f,
skydebomuld.
Schiessbedarf (f) m,
(am)mu-nition
schiessen ® skyde; fare
(afsted); rapse; affire.
Schiesserei (t) f, skydning
(foragt.).
Schiesshund ® m, jagthund.
Schiessplan, -platz ® m,
skydeDane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
