Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandalay ... - Ordbøgerne: S - Schlamm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
schlank—Schlauch
gode aar give modne frugter saa langt mod nord som i
det sydøstlige Norge. I Syd-Europa giver et træ omtr.
25 kg. frugter om aaret. Frøene anvendes i
husholdningen og til fremstilling af m.-olje. Hos vildtvoksende
trær forekommer ogsaa bittert smagende frø, «bitre m.»;
af disse fabrikeres der bittermandelvand. Som
prydbusk dyrkes (i Norge til 67° 56’) den meterhøie m.-busk
(a. nana), som er vildtvoksende i Sydøst-Europa.
Mandelfamilien (amijgdalaceæ), frikronede,
tofrø-bladede planter, mest trær og buske med hele blade og
tidlig affaldende akselblade; paa bladstilken og i
bladranden er der ofte smaa kjertier. Blomsterne er
regelmæssige, 5-tallige med talrige støvdragere. 1-frøet
stenfrugt med glat eller haaret frugtkjød. Frøene er oljerige.
100 arter i den nordlige tempererede zone. Herhen
f. eks. aprikos-, mandel-, fersken-, kirsebær- og
plommetræ.
Mandelsten (amygdaloid). Mange vulkanske
bergarter er fulde af smaa hulrum, dannet af dampblærer.
Gjennemsivende vand kan senere fylde hulrummene ved
at afsætte forskjellige mineraler i dem, f. eks. grønjord
(et slags kloritlignende mineral), kalcedon, kvarts,
kalkspat, zeoliter. Herved opstaar i bergarten rundagtige
legemer, som i form og undertiden i størrelse ligner
mandler; de kaldes derfor ogsaa mandler, og bergarten
benævnes m. De almindeligste er basalt-m., diabas-m.
og melafyr-m.
Mandeltræ, se Mandel.
Manden med de tre koner, operette af Lehar.
Mander, Karel van (den tredje) (ca. 1610—70), holl.
maler, søn af Karel van M. (den anden) (1580—1623),
der havde udført tapeter for Kristian IV. M. selv, der
en tid var Rembrandts elev, flyttede til Danmark og
blev i 1638 hofmaler. Han har havt sin hovedvirksomhed
som portrætmaler (f. eks. i Galleriet, Kbh., og paa
Fredriks-borg), men har ogsaa udført større kompositioner, som
f. eks. «Prins Svends lig findes» (Gall., Kbh.) med
interessant lysvirkning.
Manderfelt, Karl Johan (omkr. 1750—1813), sv.
eventyrer, hed opr. In gm an, dukkede efter en
omflakkende og mislig ungdom op i Norge, hvor han kom i
forbindelse med grev Chr. Gonr. Danneskjold-Laurvigen,
hvis elskerinde, fru Ingeborg Akeleie, han egtede efter
grevens død. For midler, parret erholdt af grevens bo,
levede M. senere i Kbh., hvor han optraadte som
kongehusets loj^ale mand og erholdt en aarlig pension; men
samtidig virkede han som svensk spion og kaldtes 1790
til Varmland for sammen med G. M. Armfelt at
underhandle med nogle misfornøiede nordmænd; men hans
dobbeltspil blottedes, og hans senere forsøg paa at vinde
tillid i Danmark og Sverige mislykkedes. Dog anvendtes
han efter udbruddet af krigen 1808 som svensk politisk
agent og aabnede forhandlinger med kommanderende
general i Norge, prins Kristian August. M. døde i Vänersborg.
Manderström, Christopher Rutger Ludvig
(1806—73), SV. statsmand, 1830 ansat i diplomatisk tjeneste,
1838 legationssekretær i St. Petersburg, 1839 i London,
1840 kabinetssekretær, 1855 minister i Wien, 1856—58
i Paris og 1858—68 udenrigsminister. Som saadan syntes
han at nære skandinaviske sympatier, og enkelte
udtalelser af ham vakte i Danmark haab om, at han aktivt
Mandelfamilien—Mandi’ngo
504
schlank ® rankvokset, slank,
smekker. S. (weg) glat væk,
uden videre, bent frem.
schlapp ® slap.
Schlappe (f) f, slag, smek, (fig.)
ogs. afbræk; fiasko; tøffel,
morgensko.
schlappen (t) lepje; sikle;
være slap.
schlapperig (t) sødagtig,
vam-melsød, flau; dødt (veir).
Schlappermilch (t) f, tykmelk.
Schlapphut (t) m, blød liat.
Schlappohr (t) n, hængeøre.
Schlappschwanz (t) m,
ræd-hare, stor kryster.
Schlappseil ® n, (dans paa)
slap line.
Schlaps ® m, tølper, flab.
vilde støtte dets sag i det sønderjydske spørsmaal; det
føltes derfor som en skuffelse, da han stemte for at holde
Sverige udenfor krigen. Efter sin afgang som minister
blev han præsident i kommerskollegiet. Fra 1852
medlem af det svenske akademi, 1869—72 dets sekretær.
Udgav bl. a. «Recueil de documents inédits concernant
l’histoire de Suède sous le regne de Gustave III>.
Mandeville/mœ’77(i<?ï;z77, Bernard de (1670—1733),
eng. forfatter, f. i Holland, studerede medicin i Leyden,
men senere bosat i England. Et digt, «The grumbling
hive» (1705), danner grundlaget for hans hovedverk «The
fable of the bees or Private vices public benefits» (1714),
et satirisk digt med prosakommentar, hvor han i ret
kynisk form fremsætter den paastand, at samfundet
hviler paa den utøilede tilfredsstillelse af lidenskaberne.
Bogen vakte megen forargelse og fremkaldte en retslig
anklage mod forfatteren for umoralitet.
Mandeville [mæ’nddvil], Sir John, er det navn,
som forfatteren af en berømt middelaldersk reiseskildring
har givet sig selv i indledningen til sit skrift. Han
fortæller om en lang reise til Østerlandene (Ægypten, Indien,
Kina, Ætiopien m. fl.). Bogen vakte umaadelig opsigt og
blev oversat paa mange sprog. Man har i den nyere
tid indseet, at kun ved Ægj^pten og maaske nogle andre
steder kan forfatterens personlige oplevelser ligge til grund.
Resten er hentet fra andre kilder, hvoraf en del kan
paavises. Forfatterens virkelige navn var vistnok J e a n
de Bourgogne, en belgisk læge, død 1372.
Mandfjeld. 1. 1006 m. høit fjeld syd for Meråker
jernbanestation. I østskraaningen af M. ligger M.
kobbergrube, tilhørende Meråker brug, i en høide af 595 m.
I 1908 dreves der i gruben med en arbeidsstyrke paa
100 mand, der udbrød 19 523 tons raamalm. Fra gruben
fører taugbane ned til brugets vaskeri ved Tømmeraasen.
— 2. 1555 m. høit fjeld ved bunden af Lyngsfjorden,
Lyngen herred, Tromsø amt.
Mandhul er et ovalt hul i en dampkjedel el. 1.,
gjennem hvilket en mand skal kunne krybe ind for at
efterse eller rense kjedlen indvendig. Da hullet svækker
kjedlen, gives det mindst mulig udstrækning, 300 X 400
mm.; laaget sættes indvendig og fastspændes ved bolte
gjennem to udvendig anbragte tverbøiler.
Mandhusinger, se Landevern.
Mandi, indfødt stat i prov. Punjab, Indien, i det
vestlige Himalaja, 3100 km.^ med 174 000 indb. (1901).
Hovedstad M. ved elven Bias har omtr. 7000 indb.
Mandi^ngO, negerstammer, der fra Manding, det store
land paa vandskillet mellem Senegal og Niger, har
udbredt sig over en stor del af Senegambien og Øvre Guinea.
De er af høi, kraftig vekst og hører til de intelligenteste
negre. Før fulbernes (s. d.) fremtrængen var de
Vest-Afrikas mægtigste folk; allerede i 12 aarh. begyndte de
at antage muhammedanismen, trængte erobrende frem
og grundede i 13 aarh. riget Melli; i de næste par
hundrede aar bredte M. sin magt og sprog, men fra 15
aarh. begyndte rigets svækkelse efterfulgt af m.s
fremrykken mod Senegambien. M. er akerdyrkere, men driver
tillige, i modsætning til andre negre, med iver kvægavl;
smedehaandverket staar høit, og smeden hører til
samfundets øverste klasse; som handlende holder m.
samkvemmet vedlige i hele det nordvestlige Sudan.
schlapsig ® tølperagtig, flabbet.
SchlarafPe (t) m, dagdriver,
ladhans; dumrian.
Schlaraffenland ® n,
slaraffenland, eldorado.
Schlaraffenleben (t) n,
dag-driverliv; vellevnet.
Schlarfe, Schlarge (t) f,
pam-pusse, tøffel.
schlarfen, schlarren (t)
ladde, slarve, tøfle, sjokke.
schlau (t) kløgtig, slu, forslagen,
listig.
Sehl aube (t) f, belg, skolm(e).
Schlauberger, -fuchs, -köpf
m, sluing, fuling, fulas.
Schlauch ® m, hit, lædersæk,
belg; læderflaske; slange; rør;
drukkenbolt; (bot,) blærerod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
