Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandler ... - Ordbøgerne: S - Schlauderei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
Mandler—Manduria
506
Mandler, se Mandelsten.
Mandolin, et strengeinstrument, mindre end luthen,
men mere hvælvet, meget alm. i Italien. Strengenes antal
veksler fra 4 til 6—8 og kneppes med en stift af horn.
Mandorla, den ellipse- eller lancetformede straalekrans,
der paa middelaldererske billeder omgiver billeder af hellige
personer og som har en lignende betydning som glorien.
Mandragora, se Alrune.
Mandrill, se Bavianer.
Mandri’t, græ. munk (af mandra, indelukke, kloster);
se ogsaa Archimandrit.
Mandseidet, ca. 3 km. bredt, lavt eid ved roden af
halvøen Stadlandet, mellem den lille Moldefjord, en arm
af Sildegabet i syd og Vannelvsfjorden i nord. Over
eidet fører kjørevei.
Mandsjuer (mandsjurer), folk af den mongolske
folke-æts tungusiske gruppe. De levede i Mandsjuriet som et
krigersk røverfolk, der
stadig gjorde indfald over den
kinesiske grænse; deres
religion var schamanisme. Da
det kinesiske dynasti Ming
styrtedes 1644, indkaldte
oprørerne m. til hjælp; men
efter Mingdynastiets fald
tilrev m. sig selv magten
og grundede det endnu
regjerende dynasti Tsing
(se Kin a^ historie). Fra
den tid er m. blevet sterkt
paavirket af kinesisk kultur
og religion og opblandet
med kinesisk blod; m.
ud-gjør nu knapt Vs af
Mand-sjuriets befolkning. Kun
enkelte isolerede smaastammer som lamuterne ved det
Ochotske hav har bibeholdt den gamle livsførelse og religion.
Mandsjuriet, kinesisk land i Øst-Asien, n.ø. for det
eg. Kina, strækker sig fra det Gule hav i syd til elven
Amur i nord, i vest ligger Mongoliet, i syd og øst Korea
og den russiske kystprovins. Fladeindholdet er omtrent
940 000 km.^ medens folketallet anslaaes lige fra 5V2 mill.
(Gothakalenderen) til 22 mill.; i det følgende lægges til
grund «Statesman’syearbook»sangivelser(omtrent 16mill.).
M. er i det hele taget et fjeldland; i det nordlige er
fjeldene udløbere fra Ghingan og gaar mest i retning ost—
vest, i det sydlige og østlige stryger fjeldene mere i retning
nord—syd; den høieste top, Paiktosan, ligger lige ved
grænsen af Korea og er omtrent 2500 m. høi. Større
sletteland findes i syd omkring elven Liauho, som falder
ud i det Gule hav, og i nord omkring den mægtige
Sun-gari, som rinder gjennem landet ud i Amur. Klimaet
udmerker sig ved stor sommervarme og sterk vinterkulde ;
havnene ved det Gule hav fryser hvert aar. M. har
vældige skoge, og i dem lever mange vilde dyr, tiger, bjørn,
ulv, ræv, hjort, antilope, sobel etc. M. synes ogsaa at
være rigt paa mineraler; der findes guld, sølv, bly, kobber,
jern og kul; særlig udvindes meget guld, og ogsaa
kulgruberne har faaet betydning, efterat der er bygget
jernbaner. Befolkningen bestaar af mandsjuer, tsjuntsjuser,
kinesere og en mængde mindre stammer. Den mand-
Mandsj u.
Schlauderei—Schieb
sjuriske befolkning er for en stor del blevet absorberet
af kinesiske indvandrere, som har udbredt sig over hele
landet, men især i det sydlige, der er fuldstændig
kinesisk. Den vigtigste næringsvei er jordbrug, og mange
egne er bragt til høi blomstring ved de flittige kinesere;
foruden korn (hvede, mais, ris, rug o. s.v.) dyrkes indigo,
tobak, bomuld, hamp o. m. Husdyrholdet er betydeligt,
der findes en mængde smaa sterke heste, videre kjør og
svin. Næringslivet er i det hele i god vekst, hvilket
skyldes den sterke udvikling af jernbanerne. Den store
sibiriske bane fortsætter fra grænsestationen Mandsjuria
til Gharbin og deler sig saa i grene til Vladivostok og
Mukden; herfra gaar der saa linjer bl. a. til Port Arthur
og Peking. — Politisk seet deles M. i tre provinser,
Sjøn-king i syd med 9—10 mill, indb., for en stor del kinesere,
hovedstad Mukden (160 000 indb.), Kirin i midten, 6 mill,
indb., hovedstad Kirin, og Holungkiang i nord, 1—2 mill,
indb., hovedstad Tsitsikar. Store byer foruden Mukden
er Kvantsjøngtsu (80 000 indb.), Jingtse (60 000 indb.),
Liaujang etc. — M.s ældste historie er det vanskeligt at
faa greie paa. For verdenshistorien har M. havt
betydning to gange, i det 17 aarh., da et mandsjudynasti kom
paa Kinas trone, som det endnu har (se Kina, historie),
og i 1904, da det gav anledning til den store
russiskjapanske krig (s. d.). Kina, som da omtrent havde tabt
M., er nu igjen eier af landet, men har maattet afstaa
Liautunghalvøen (s.d.) til Japan. Vaaren 1911 skarp
konflikt mellem Kina og Rusland vedkommende M.,
uden at dog freden hidtil (mars) er brudt.
Mandstugt betegner i den militære tjeneste saavel
pligten til at adlyde foresattes befalinger og vise
overordnede de ydre tegn paa agtelse som forpligtelsen til
ogsaa udenfor tjenesten at optræde sømmelig og
forskriftmæssig, saaledes bl. a. ved indrykning paa fiendtligt
territorium. Jfr. D i s c i p 1 i n.
Mandtal. Ordet bruges ofte i samme betydning som
folketælling (s. d.), men betegner ifølge sin betydning en
hvilkensomhelst optælling af eller fortegnelse over
personer, tilhørende en bestemt kategori, som man har brug
for, navnlig i den offentlige eller kommunale
administrations interesse. Ved offentlige valg optages der saaledes
m. over de personer, som ved denne anledning er
berettiget til at afgive stemme (valg-m.). De aarlige
fortegnelser over skattepligtige personer kaldes gjerne sk at te-m.,
over jurymedlemmer jury-m. o. s. v. Ordet bruges dog
ogsaa om private personfortegnelser. Optagelse af
offentlige m. har været i brug langt tilbage i oldtiden, men
synes dengang væsentlig at have bestaaet i til
uregelmæssige tider og i krigsøiemed optagne fortegnelser over
vaabenføre personer. I vor tid forekommer de altsaa
ogsaa paa en række andre omraader.
Mandtalslister er de lister, hvorpaa et mandtal (s. d.)
er nedskrevet.
Mandtalsting er en ældgammel n. tingforsamling til
tælling af skibredets ledingspligtige mandskab. Da
ledingen (s. d.) blev en slags skat, blev m. skatteting. M.
er i Norge bortfaldt med den ældre skatteordning, men
holdes fremdeles paa Island om vaaren i hvert tinglag.
Manduria, Italien, by i prov. Lecce, Terra d’Otranto
(Apulien); 12 000 indb. M. er et gammelgræsk anlæg med
ruiner af antike bygverker.
Schlauderei ® f, slurveri.
schlauderhaft,schlauderig,
schlauderisch ® slurvet.
schlaudern ® (ligge og) slænge,
hænge løst, slarke; slurve, sjuske,
mit einer Ware s. sælge til
^^sïhlauheit, Schlauigkeit ®
f, kløgt, sluhed, forslagenhed,
snedighed.
schlecht ® slet, daarlig; ond;
syg; enkel; (gammeldags) ret og
slet, blot og bar, ben, glat, jevn.
einen s. machen nedrakke,
sværte.
schlechterdings ® ganske,
aldeles, absolut.
schlechtgelaunt (t) i daarligt
humør.
schlechtgesinnt (ï) ildesindet.
Schlechtheit,
Schlechtigkeit ® f, slethed, daarlighed;
ondskab; lumpenhed.
schlechthin, schlechtweg
® slet og ret, ligefrem, ubetinget,
uden videre.
Schleck (t) m, Schleckerei
f, godbit, lækkerbisken; slikkeri,
schlecken ® slikke; naske.
Schlecker ® m, lækkermund,
slikmund.
schleckerhaft, schleckerig
® slikvoren.
Schlegel ® m, stok; klubbe;
træhammer; baandøks; slegge;
tap, stigbord, spuns; (bot.)
dun-kjevle.
Schleh ® m, (bot.) slaape(bær)
== Schlehe f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
