Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mani ... - Ordbøgerne: S - Schlichte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515
Schlingelei- schlittern
35 000 indb. Blev taget af osmannerne i 1398 og var
residensby afvekslende med Brussa, indtil Konstantinopels
fald (1453).
Manistee [mænisti], by i de Forenede stater,
Michigan, ved østbredden af Michigansjøen, 12 708 indb. (1904).
Manitoba [mænitohå], prov. i Canada, vest for Ontario
og nord for Minnesota og Nord-Dakota, 191 000 km.^ hvoraf
omtr. 25 000 km.^ indsjøer. Den nordøstlige del af M. er
et lavt og fladt land, meget frugtbart, en gammel
sjø-bund; store indsjøer, Winnipeg-, Manitoba- og
Winnipeg-osissjøerne, er levninger af en meget større sjø. Den
sydvestlige del er en prærieslette, som ligger meget
høiere, men som ogsaa er frugtbar. Sommeren er meget
hed, vinteren meget kold, og ødelæggende nattefrost
indtræffer ofte; nedbøren er liden. Ved indvandring er
folketallet steget sterkt. Det var i 1871 omtr. 19 000,
i 1901 255000 og i 1906 omtr. 366000. Af befolkningen
i 1901 var 74000 født i udlandet, deraf 5400 paa Island,,
men faa i Norge. Jordbruget er den vigtigste næringsvei
og giver store avlinger, men udbyttet varierer meget paa
grund af klimaet; mest avles af hvede (i 1908 omtr. 50
mill, bush.), havre (45 mill, bush.) og byg. Industrien
er endnu lidet udviklet, og bergverksdrift er der intet
af. I det sydlige og vestlige er der et tæt jernbanenet.
Største by Winnipeg.
Manitobasjøen [mænitdha-], i Canada, prov.
Manitoba, vest for Winnipegsjøen, 229 m. o. h., 190 km.
lang, optil 46 km. bred, 4430 km.^; modtager afløbet
fra Winnipegosissjøen i nord og har selv afløb til
Winnipegsjøen.
Manitoulin [mœnitûlin], canadisk øgruppe i
Huron-sjoen (Nordamerika), skilles fra det canadiske fastland
ved Nordkanalen. Største ø er Store M., med omtrent
2000 indb., mest algonkinindianere.
Manitowoc [mænitowå’k], by i de Forenede stater,
Wisconsin, ved vestbredden af Michigansjøen, 120 km.
nord for MiKvaukee; 12922 indb. (1906).
Manizales, Sydamerika, departement i den midtre
del af republiken Columbia; 11382 km.^ med 242 000
indb. Hovedstad M. under ca. 5 ° n. br. paa Caucadalens
østskraaning (2130 m. o. h.) med ca. 20 000 indb.
Manjëma, bantufolk mellem øvre Kongo og
Tanganika-sjøenved Kongostatens nordøstlige hjørne. De spillede en
rolle i Kongo-kampene som arabernes hjælpere ved
slaverov. M. driver tildels endnu menneskeæderi.
MankatO [mænkdié], by i de Forenede stater,
Minnesota, ved Minnesotaelven, 110 km. s.v. for Minneapolis;
11075 indb. (1906). Baneknudepunkt.
Manke, det forreste parti af ryggen hos husdyrene;
grundlaget er de forreste brysthvirvlers torntapper. Hos
hesten danner m. en mer eller mindre skarp bøining,
hos de andre husdyr ligger den omtrent i linje med
den øvrige ryg.
Mankebrud, saar eller knusninger paa manken,
fremkaldt ved sadel eller sæletøi. Kan blive meget alvorligt
ved dyberegaaende brud, da betændelsessekretet let sænker
sig ned i det løsere bindevæv langs torntapperne.
Mankell, Julius (1828 — 1897), sv. officer, politiker
og forfatter, deltog 1863 hemmelig i polakkernes opstand,
var sterkt liberal og optog tidlig arbeidet for forskjellige
reformer i det svenske forsvars væsen. Herved blev hans
Manistee—Mann
516
militære stilling ubehagelig, og han tog afsked som
kaptein 1874. Han var 1868 med at stifte Nyliberala
sällskapet og 1879 Reformforeningen. Medlem af
rigsdagens andet kammer 1870—72 og 1891—96; i første
kammer 1882. I sine senere aar interesserede han sig
særlig for indførelsen af almindelig stemmeret. Han udgav
adskillige politiske og krigshistoriske, dels politisk
historiske skrifter, hvoraf skal nævnes -. «Anteckningar rörande
svenska regementers historia» (1860—64, 2 udg. 1866),
«Anteckningar rörande finska arméens och Finlands
krigshistoria» (2 dele, 1870), «Om orsakerna till Gustaf II
Adolfs deltagande i 30 åriga kriget> (1878), hvilket ai beide
saavelsom «Om Gustaf II Adolfs politik» (1881) blev mødt
med skarp misbilligende kritik, «Fälttoget i Norge 1814»
(1887) og «Öfversigt af svenska krigsinrätningarnas
historia» (2 bd., 1890—93).
Mankere (fr. manquer)^ mangle; mankement/"-//là’y,
mangel, feil.
Manko (ital.), mangel, det manglende; f. eks. i vegt,
maal, antal, i en kassabeholdning o. s. v.
Manlîus, rom. siegt, dels patricisk, dels plebeiisk. Til
patricierne hørte 1. Marcus M. Capitolinus (d. 384
f. Kr.), skal efter sagnet have reddet Kapitolium fra
gallerne. Siden sluttede han sig til folkepartiet og
nedstyrtedes ved patriciernes dom fra den Tarpeiiske klippe.
— 2. Titus M. Imperiosus, kaldt Torquatus,
fordi han berøvede en dræbt galler hans torques,
halskjede. Seirede 340 ved Vesuv over latinerne. Kjendt
er fortællingen om, hvorledes han lod sin søn henrette
for overtrædelsen af et forbud mod kamp.
Mann, Heinrich (1871—), t. forfatter, broder af
Thomas M., har foruden flere novellesamlinger udgivet
romanerne «Im Schlaraffenland» (1900), «Die Göttinnen»
(1903), «Die Jagd nach Liebe» (1903), «Professor Unrat»
(1905) og «Zwischen den Rassen» (1907).
Mann [mœn], Horace (1796—1859), nordamer,
skole-reformator; 1823 sagfører, 1827 deputeret og 1833 senator
i Massachusetts, opgav 1837 senatsformandspladsen for
at blive sekretær ved et bureau for opdragelsesvæsenet
i Boston; fik efterhaanden ved et energisk kjæmpearbeide
det amerikanske skolevæsen reformeret, holdt foredrag,
skrev tidsskriftartikler, oprettede mønsterskoler,
folke-bibllioteker m. m. og hævede derved i høi grad
folkeskolen. Fællesundervisningen var en af hans
yndlings-idéer. [Litt.: «Life of H. M., by his wife» (1865) og
Hinsdale, «H. M. and the common school revival in the
United States» (1898).]
Mann, Thomas (1875—), t. forfatter, f. i Lübeck i
en gammel handelsfamilie. Efter en reise til Italien
debuterede han 1898 med novellesamlingen «Der kleine Herr
Friedsmann». 1901 udkom hans store roman
«Buddenbrooks» (2 bd.; oversat til dansk 1903). Bogen, der
skildrer en lübecksk patricierfamilies opløsning og
undergang, aabenbarede et stort episk talent og vakte sterk
opsigt. Den efterfulgtes 1903 af den ypperlige
novellesamling «Tristan» (en enkelt af fortællingerne, «Tonio
Kröger», oversat til dansk 1905). 1906 udgav han et
drama «Fiorenza» med emne fra Savonarolas liv. Det
udmerker sig ved sin stemningsfylde og sin udmerkede
tidskolorit, men er snarere en roman i samtaler end et
egentligt drama. M.s sidste bog, romanen «Königliche
Schlingelei (t) f, slyngelstreg
= Schlingelstreich m.
schlingelhaft ® slyngelagtig,
schlingen (t) sluge; svelge,
synke ; slynge, vikle, flette, knytte.
Sehlingen (t) m, slughals;
fjeld-fras, jerv.
Schlinger- ® (i sammensætn.)
slingre-.
schlingern (t) slynge, slænge;
slingre.
Schlingfaden ®m, slyngtraad.
Schlinggewächs, -kraut (t)
n, -pflanze f, slyngplante.
Schlingnatter ® f, hasselorm.
Schlipf ® m, skred, ras.
Schlippe (t) f, frakkeskjød.
Schlippen (t) smette, smyge.
Schlipper(milch) ® m (f),
tykmelk.
schlipperig (t) surnende.
Schlips (t) m, slips,
schlissig ® luslidt.
Schlit(t)age ® f, slid, slitage.
Schlitten ® ake (kjælkebakke).
Schlitten (t) m, slæde; kjælke;
kane; bedding.
Schlittenbahn ® f, ake-,
kjælke-, slædeføre.
Schlittenbaum (t) m, -kufe
f, -lauf m, kjælke-, slædemei.
Schlittenfahrt ® f, ake-,
kjælke-, slædetur.
Schlittengeläut(e) ® n,
dom-bj elder.
Schlitterbahn ® f, sklie, skrie.
schlittern ® skli, skri (paa is).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
