Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mann ... - Ordbøgerne: S - Schlittner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517
Mann—Manometer
518
Hoheit» (19ü9, oversat til dansk 1910), belyser fyrstens
særstilling i det moderne samfund paa en maade, der
minder om Bjørnsons «Kongen». M., der har modtaget
sterke indtryk af nordisk litteratur, særlig fra J. P.
Jacobsen^ kan stundom være vel bred, men han er en
fængslende fortæller, menneskeskildrer og stilist.
Mann [mæn], Tom (1856—), eng. socialist. Blev 9
aar gammel kulgrubearbeider, 14 aar gammel jernstøber
og senere mekaniker, søgte samtidig at skaffe sig
kundskaber og levede oppe i mange slags sociale og religiøse
bevægelser, indtil han 1885 havnede i socialdemokratiet.
Hans djerve og folkelige veltalenhed skaffede ham
indflydelse navnlig under den store dokstreik i London 1889.
Med Keir Hardie deltog han 1893 i grundlæggelsen af
det uafhængige (socialdemokratiske) arbeiderparti. Reiste
senere meget som agitator og organisator for det
Internationale sjømandsforbund. Arresteredes i Hamburg 1896
og udvistes af Paris 1897. Besøgte s. a. ogsaa de
skandinaviske lande (i Kra. aug. 1897). Udvandrede i
begyndelsen af aarh. til Australien, hvor han nedsatte sig som
vertshusholder i Melbourne. Ogsaa her har han drevet
en agitation, som jan. 1909 bragte ham i fængsel.
Manna er den indtørrede saft af m.-asken (se Ask).
M. forekommer i flade eller rendeformede, næsten hvide
stykker af sød smag. M. indeholder indtil 80 pet. mannit.
M. anvendes i nogle afførende farmaceutiske præparater.
Mannagryn er de afskallede frø af manna sødgræs;
de er smaa og hvide med sød, mandellignende smag.
Mannalav, se Lav.
Mannedøden, se Sorte død.
Mannesmann, Reinhard (1859—), t.
industridrivende, studerede mineingeniørfaget, fysik og kemi og har
særlig undersøgt jernets forhold overfor kulstof og fundet
lovene herfor. Sammen med sin broder Max M. (1861—)
arbeidede han med trykforplantningen i glødende jern og
angav en fremgangsmaade til fremstilling af hullegemer
af en massiv blok. Senere opfandt de skraavalseverket,
som Max M. derefter forbedrede og kompletterede.
Vals-ning paa dette kaldes M.s valsning.
Mannfeld, Bernhard (1848—), t. raderer, der særlig
har raderet gjengivelser af ældre tysk arkitektur. Blandt
hans verker kan nævnes «Durch’s Deutsche Land» (1875—
78), 60 blade, og <^Yom Rhein:^ (1885-90), 20 blade.
Mannhardt, Wilhelm (1831—80), t. mytolog, født i
Sønderjylland; senere bosiddende i Danzig. Hovedverker
«Der Baumkult der Germanen» (1875) og «Antike
Wald-und Feldkulte> (1877). Paavirket af Tylor (s. d.) søger
hau ved sammenlignende undersøgelser af folketro og
folkeskik at finde grundformen for de ældste religiøse
forestillinger hos indogermanerne og, i modsætning til
tidligere forskere, opfatter han den høiere mytologiske
digtning (Vedaerne, Edda) som et afledet trin. [Litt.:
Paul, cGrundriss der germ. philologie» (2 opl. Ill, 241).]
Mannheim, Badens største by; 194 000 indb. (1910),
Syd-Tysklands vigtigste handelsby, ved mundingen af
Neckar i Rhinen, ligeoverfor Ludwigshafen, 100 m. o. h.
Af indb. er 70 000 katoliker, 6000 jøder. En frugtbar
omegn med stor industri. Tre broer fører her over
Neckar, og M. har seks jernbanestationer. Den indre by
er særdeles regelmæssig med gader, som skjærer
hverandre i rette vinkler; her ligger residensslottet (1720—59),
Schlittner—schlotterig
Tysklands største. Den omgives af en ringstrasse og en
flerhed af andre bydele og forstæder. M., som er en by
i rask udvikling, har betydelig industri, jern- og
metalindustri, maskin- og skibsbygning, kemisk industri m. m.
Stor handel, 22 konsulater, deriblandt norsk, storartede
moderne havneanlæg, som gjør M. til Tysklands største
indlandshavn. 1907 ankom henimod 16 000 skibe med
over 5 mill. tons ladning (fra Neckar 1500 skibe paa
137 000 tons), 260 flaater paa 70 000 tons. Opover elven
fragtes kul, korn, petroleum, nedover bygningsmateriale,
salt m. m. — M. befæstedes 1606, blev efter at være
brændt af franskmændene 1689 nyopbygget og befæstet
1699 og kom sig betydelig op efter (1720) at være blevet
kurfyrstelig residens. I 18 aarh. var M.s teater berømt.
Manning/mœ/ïz/]7, Henry Ed war d (1808—92), eng.
teolog, sogneprest i Sussex, hvor han tilegnede sig
anglo-katolske anskuelser. Traadte 1851 over til romerkirken.
Fra 1857 ledede han domkapitlet i Westminster. 1865
erkebiskop, 1877 kardinal. M. var virksom i
praktiskkirkelige spørsmaal, saaledes var han voldgiftsmand ved
dokarbeidernes streik 1889. Skrev «England ^nd
Christendom» (1867), «The temporal mission of the Holy
Ghost» (1865). Deltog i Vatikankoncilet («The true history
of the VaticancouKciU, 1877).
Manni^t, G6H8(OH)e, er en saakaldt seksværdig alkohol,
der ofte forekommer i planteriget og navnlig i
mannaasken (fraxinus ornus), hvis indtørrede saft kaldes manna.
M. danner farveløse, ved 160° smeltende naale af sød
smag og er let opløselig i vand. M. kan faaes kunstig
ved at reducere drue- eller frugtsukker og giver ved
forsigtig oksydation sukkerarterne frugtsukker og mannose.
Mannstädt, F r a n z (1852—), t. pianist, hof kapelmester
i Wiebbaden, titulær professor, tidligere i flere aar leder
af det filharmoniske orkester i Berlin, anseet som dirigent.
Mannus, se Mand.
Mäno (ital), haand, meget benyttet i musiksproget;
m. destra, høire haand; m. sinistra, venstre haand.
Manoël do Nascimento [manuæl-du-nasimæ’iu],
Francisco (1734—1819), portug. digter, pseudonym:
Filinto Elysio, prest, musiker. Da inkvisitionen
strakte kloen ud efter ham, rømte han til Holland og
Paris. Sluttede sig til romantiken. Oversatte noget af
Chateaubriand og Wieland. Hans oder og digte
(deriblandt efterligninger af La Fontaines fabler) skattedes
høit og fandt efterlignere, de saakaldte «Fihntister».
Manometer, apparat til maaling af tryk i gas eller
damp, som c r indesluttet i lukkede beholdere (jfr.
Barometer). For
tryk mindre end 1
atmosfære (s. d.) kan
benyttes et
kviksølvbarometer, hvis
aabne gren
forbindes med
beholderen. — Det aabne
m. bestaar af et
U-form et rør
af-sperret ved kviksølv
eller vand, hvis høideforskjel i begge
grene viser trykforskjellen mellem
beholderen og atmosfæren. Det lukkede
Lukket manometer.
Metalmanometer.
Schlittner ® m, slædefører,
slædekusk.
Schlittschuh ® m, skøite.
Schlittschuhbahn ® f,
skøite-bane.
Schlitz (t) m, split, ridse, spræk,
rift; spjære; hug, skaar; ar,
skramme; skaare.
Schlitzärmel ®m, opskaaret,
ærme.
Schlitzauge ® n, langagtigt
øie.
schlitzen (t) opskjære, spalte,
(op)kløve; skjøre (seilene).
schlitzig (t) opsplittet, ridset,
med splitter.
schlohweiss ® snehvid.
Schloss (t) n, slot; laas.
Schlösser in die Luft
luftkasteller.
Schlosse ® f, hagl(korn).
schlössen ® hagle.
Schlossenschauer (t) f,
haglskur.
Schlosser ® m, (klein-, laase-)
smed.
Schlossgesinde ® n,
slots-folk.
Schlossherr ® m, slotsherre.
schlossweiss ® snehvid.
Schlot ® ni, skorsten.
Schlotfeger -kehrer ® m,
skorstens feier.
Schlotte ® f, hul (plante)stilk;
skorsten.
Schlotterhose ® f,
pludderbukser.
schlotterig ® ustø; sjanglet,
ulænkelig; skjælvende; slap,
skjødesløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
