Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maret ... - Ordbøgerne: S - Schminkbeere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Maret—Ma’rgelan
534
var Rehabeam i besiddelse af M., og her vandt Judas
konge Asa en seier over fiendtlige angribere sydfra
(2 Krøn. 14, 9—10). Efter Juda riges undergang tilhørte
M. idumæerne og spillede i den følgende tid en betydelig
rolle som handelsstad indtil 40 f. Kr., da byen blev
erobret og mishandlet af partherne. M. er i de sidste aar
gjenfundet i det store ruinfelt Tell Sandahannah. I
nærheden findes en række grave med interessante
billeder og indskrifter fra tiden efter Alexander den store.
Maret [maræ], Hugues Bernard, hertug af
Bas-sano (1763—1839), fr. journalist og diplomat. 1796
medlem af de 500’s raad. Traadte i Bonapartes tjeneste, da
denne vendte tilbage fra Ægypten, blev hans
kabinetssekretær, senere udenrigsminister, 1811 hertug af Bassano
(et distrikt i Nord-Italien). Sluttede sig i de 100 dage
til Napoleon og var derfor landsforvist 1815—20. 1831
i nogle faa dage minister.
Maretunge, se Flyndre.
Marey [maræ], Étienne Jules (1830—1904), fr.
fysiolog, professor ved Collège de France 1869. Har
udgivet en lang række arbeider over hjertets og kredsløbets
fysiologi, musklernes og lemmernes funktioner,
legems-bevægelsernes fysiologi og mekanik, som han illustrerede
ved hjælp af sindrige registreringsapparater
(sphygmo-grafen, kardiografen o. s. v.).
Marföri, Carlo s (1818—92), Isabella II af Spaniens
elsker, viljeløst verktøi for Narvaez og moderados; 1856
medlem af cortes, 1866 statholder i Madrid. M.s
forargelige samliv med dronningen vakte stor forbitrelse;
1868 fulgte han hende til Paris i landflygtighed, men
vendte senere tilbage til Spanien.
Margam [madgdm], Wales, liden by i Glamorgan med
tin- og kobberverk.
Margarete, se Margrete.
Margarin. Med m. forstaaes nu ethvert smørlignende
produkt, der erstatter natursmørret. M. eller oleo-m.,
der i den første tid udgjorde hovedbestanddelen i det
kunstige smør, er smeltet oksetalg, der er befriet for
sit indhold af stearin. Den vel rensede oksetalg, der
maa være absolut frisk, males i dertil konstruerede
talg-kverner, smeltes ved lavest mulig temperatur, hvorefter
det anbringes i filtrertøier og udsættes for sterkt tryk.
Oleo-m. flyder herved ud, og tilbage bliver den faste
stearin, der hovedsagelig finder sin anvendelse til
lys-fabrikation. Som raastoffe anvendes nu, foruden oleo-m.,
flere andre fedtstoffe som smeltet oksetalg, der ikke er
befriet for sit indhold af stearin (premier jus), smult
(neutral lard) og af vegetabilske oljer: jordnødolje
(ara-chidolje), bomuldsfrøolje (cottonolje), sesamolje og
kokos-olje. Disse fedtstoffe emulgeres i forskjellige blandinger
i dertil konstruerede kjerner med melk og fløde,
hvorefter den tyktflydende emulsion ved en pludselig afkjøling
med isvand eller paa anden maade overføres i fast
tilstand. Det herved fremkomne produkt underkastes
derefter den for natursmørret vanlige behandling ved
eltning, saltning o. s. v. For end yderligere at forhøie
m.s smag og aroma tilsættes for de finere kvaliteters
vedkommende endel natursmør. — I de sidste aar
fremstilles ogsaa m. af udelukkende vegetabilske fedtstoffe,
og denne synes paa mange steder delvis at ville fortrænge
den animalske. M. er nu et folkenæringsmiddel af største
Schminkbeere (t) f,
jordbærspinat.
Schminkbohne ® f, pralbønne.
Schminke ® f, sminke,
schminken (t) sminke.
Schminkpfllästerchen ® n,
skjønhedsplet.
Schminkwurz (t) f, storkonval.
Schmirgel (t) m, smergel.
Schmiss (t) m, saar, ar; (pl)
bank, juling.
Schmitze ® f, (piske)snert.
Schmöker (î) m, gammel bog.
schmökern (t) læse (i gamle
bøger).
schmollen ® furte, væi-e
græt-ten, surmule.
Schmollen ® n, furting,
surmuleri.
Schminkbeere—schmucklos
betydning, der, saavel hvad smag, renhed og
næringsværdi angaar, kan sidestilles med natursmørret. Som
m.s opfinder ansees almindelig den franske kemiker
Mège Mouriés, som paa foranledning af den franske
regjering eksperimenterede med fremstillingen af et
billigt smørsurrogat. Napoleon III nævnes ofte som den,
der først foranledigede disse forsøg udført. Den Mège
Mouriés’ske metode har i hovedprincipet holdt sig indtil
vore dage. Den første m. fabrik anlagdes 1869 i Poissy
ved Paris. Efter et par aars forløb fulgte de andre
europæiske lande raskt efter med anlæg af m.-fabriker,
særlig fik denne industrigren fast fod i Holland. Norge
stod ogsaa først i rækken blandt de lande, der kastede
sig over denne industri, idet brødrene J. L. Sundt, Oluf
Sundt og Eilert Sundt i 1876 sammen med franskmanden
Aug. Pellerin oprettede den første margarinfabrik i
Skandinavien, den nuværende Aug. Pellerin fils & co.,
Christiania smørfabrik, der i mange aar var landets
eneste fabrik i branchen, og som fremdeles indehar den
ledende stilling i denne industri. Senere er der i landets
forskjellige dele oprettet talrige m.-fabriker med samlet
produktion af over 20 mill. kg. aarlig. 1903 27 fabriker
med en samlet produktion af 19 425 690 kg , 1904 28 fabr.
med 20123081 kg., 1905 27 fabr. med 20241067 kg.,
1906 28 fabr. med 21585 799 kg., 1907 26 fabr. med
22194 308 kg., 1908 29 fabr. med 22 724 687 kg., 1909
27 fabr. med 22 039 310 kg. Landets eksport af m., der
i 1891 udgjorde næsten 2 mill, kg., er imidlertid svundet
ind til vel mill. kg. Importen af udenlandsk m. er
høist ubetydelig. De fleste lande har nu sin særskilte
m.-lov, der træffer bestemmelser vedrørende fabrikation,
emballage og handel med denne vare. Den første norske
m.-lov var af 22 juni 1886, men blev erstattet af den
nugjældende, der traadte ikraft den 1 juli 1902. Tilsynet
med overholdelsen af denne lov besørges af særskilte
kontrollører. læger, antaget af vedk. regjeringsdepartement.
Margarînost er fremstillet af melk, hvori det
naturlige fedtstof er udskilt og erstattet af andre fedtarter.
Fabrikationen af denne vare har ikke vundet stor
udbredelse her i landet, og de to smaa fabriker, der
eksisterede, er saavidt vides nu nedlagt.
Margarïnsyre, C17H34O2, hører til de saakaldte fede
syrer og kan fremstilles kunstig. Tidligere kaldte man
en blanding af palmitinsyre (s. d.) og stearinsyre (s. d.) for m.
Margari^ta, 0 udenfor Sydamerikas nordkyst under
ca. 64° V. 1. f. Gr., 997 km.’^ med 42 855 indb., tilhører
Venezuela. Bestaar af to fjeldrige partier (i vest 1356 m.).
M. og omliggende smaaøer er rester af en nordlig kjede
af de Karaibiske fjelde. Opdaget 1498 af Columbus.
Drev før betydelige perlefiskerier.
Margari’ter, se Krystalliter.
Margate [ma^gdt], England, by og badested i
grevskabet Kent, ved sydbredden af Themsenmundingen, kort
indenfor North Foreland, 23 000 indb.
Margaux [margå’J, Frankrige, landsby i depart.
Gironde, nær ved Girondes venstre bred, kort
nedenfor sammenløbet af Garonne og Dordogne, ved
jernbanen fra Bordeaux gjennem Médoc halvøen, 1 800 indb.
Berømt vinavl (Château-M., smig. Bordeauxvine).
Ma’rgelan. 1. Ny-M., hovedstaden i prov. Ferghana,
rus. Turkestan, omtr. 9 000 indb. — 2. Gammel-M.,
Schmoller ®m, furteper,
surmuler.
schmollieren ® drikke dus.
schmollis! (t) skaal!
Schmollis S. trinken
drikke dus. mit eim. S. sein
være dus med en.
Schmollwinkel (F) m,
skammekrog; boudoir.
schmoren (t) stege, koge.
Schmuck ® m, smykke,
schmuck (t) smuk. sich s.
machen smykke, pynte sig.
schmücken ® smykke, pynte.
Schmuckgegenstand ® m,
smykke.
Schmuckkassette ® f,
-käst-chen n, -kasten m, smykkeskrin.
Schmuckkette ® f, guldkjede.
schmucklos ® uden smykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
