Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maret ... - Ordbøgerne: S - Schminkbeere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Schmucknadel—Schmutzloch
16 km. n.v. for Ny-M., 36 500 indb. (1900), er omgivet
af en gammel mur og har flere gamle bygninger.
Margen (lat. margo, marginis, rand), den hvide rand
udenom trykket i en bog; marginalnoter,
randbemerkninger, randgloser.
Marggraf, Andreas Sigismund (1709—82), t.
kemiker, formand i Berliner-akademiets fysiske klasse, var
en kundskabsrig, stringent og skarpt iagttagende
videnskabsmand, der særlig gjorde sig fortjent ved at
fremhæve betydningen af stoffenes kemiske reaktioner. M.
skyldes betydningsfulde arbeider over alkalierne,
jordarterne og fosfor m. m. Særlig betydning havde hans
paavisning af sukkerroernes sukkerindhold og anvisning
til af dem at udvinde sukker, hvorved han er blevet
faderen til en vigtig storindustriel virksomhed (se S u k k e r).
Margherïta, dronning af Italien, se Margrete.
Margot, fr. forkortelse for Margarete (n. Margit),
dronning M., se Margrete af Valois, fr. dronning.
Margrete, n. dronninger og prinsesser. 1. M.
Fred-ku 11a, datter af Inge den ældre af Sverige, egtede 1101
Magnus Barfod af Norge og fik navnet Fredkulla
(«freds-pigen»), fordi egteskabet beseglede den samtidig sluttede
fredspagt. Efter Magnus’s død 1103 egtede M. kong Niels
af Danmark, hvem hun fødte sønnen Magnus (d. sterke).
— 2. M., datter af den sv. konge Erik d. hellige og
dronning Kristina, blev 1185 gift med Sverre Sigurdssøn,
men vendte efter hans død (1202) tilbage til Sverige,
medens datteren Kristina blev tilbage i Norge. 1203
var M. kong Haakon Sverresøns gjest i Bergen, og da han
døde pludselig nytaarsdag med tegn paa forgiftning, blev
hun mistænkt for at være skyldig deri. Hun vilde fri
sig ved at lade en stedfortræder bære jern for sig; men
jernbyrden mislykkedes^ og M. rømte fra landet. Hun
døde 1209 paa reise , til Norge, hvor hun vilde besøge
datteren, som da havde egtet den tidligere baglerkonge
Filip Simonssøn. — 3. M., Haakon Haakonssøns dronning,
datter af hertug Skule Baardssøn og Bagnhild, trolovedes
1219 med den 15-aarige konge, og bryllupet feiredes
25 mai 1225. Egteskabet blev lykkeligt, skjønt det var
indgaaet af politiske grunde, og trods Skules fiendtlige
optræden. M. overlevede kong Haakon og døde i Heins
^nonnekloster 1270. — 4. M., kong Erik Magnussøns
dronning, datter af kong Alexander III (d. 1286) af
Skotland, født 28 feb. 1261, gift 1281, død 9 april 1283. —
5. M. («pigen fra Norge»), datter af Erik Magnussøn og
foreg., født 1283, skulde være dronning i Skotland, som
nærmeste arving efter sin morfader, og et egteskab
mellem hende og den eng. prins Edvard (senere kong E. II)
blev aftalt; men M. døde paa Orknøerne paa reisen til
Skotland i sep. 1290. En tysk kvinde, som 10 aar senere
udgav sig for M., blev brændt paa Nordnes ved Bergen
1301. Rygtet om bedragerskens hellighed vant tiltro.
Margrete Valdemarsdatter (1353—1412), yngste
barn af Valdemar Atterdag og det eneste, der overlevede
faderen, blev 6 aar gammel trolovet med Magnus Smeks
søn, Haakon VI, egtede ham 1363 og sendtes til Norge,
hvor hun blev opdraget af en svensk dame. 1370 fødte
hun sønnen Olav og boede de følgende aar mest paa
Akershus; hendes indflydelse paa Haakon var betydelig,
og hendes evne til at vinde og beherske mennesker
skulde snart vise sig ogsaa andetsteds. Efter faderens
Margen—Margrete
536
død fik hun 1376 Olav valgt til konge i Danmark efter
at have beseiret de mecklenburgske tronkrav, og da
Haakon døde 1380, blev Olav konge ogsaa i Norge. I
begge lande førte M. styret for ham, og hendes glimrende
herskerevner udfoldede sig i de følgende aar især i
Danmark. Situationen var yderst vanskelig, mecklenburgerne
konspirerede, stormændene var upaalidelige, Skaane eiedes
af hansestæderne og Sønderjylland af holstenerne. M.
rettede sin politik maalbevidst ikke alene mod at sætte
sin vilje igjennem paa de nævnte punkter, men ogsaa
mod at vinde Sveriges krone. 1385 fik hun ved list og
triidsler Skaane tilbage, 1386 lod hun grev Gerhard tage
Sønderjylland til len af Danmark, et resultat, der af
samtiden opfattedes som en seier for M. 1387 døde
Olav, men M. blev straks efter valgt til begge rigers
«frue og husbonde», og 1395 vandt hun Sverige, hvor
stormændene bøiede sig for hende. Fra en ringe og
usikker begyndelse havde hun ført sin politik til seier; i
hendes d. lovgivning 1396 spores hendes seiersbevidsthed,
og i Kalmar 1397 vilde hun skabe et enhedsrige. Det
lykkedes ikke, som hun ønskede det (jfr.
Kalmarunionen), men i praksis gjennemførte hun sin vilje:
Danmark som det styrende land, stormændenes magt
holdt nede. Norges styrelse blev forsømt, der udnævntes
ingen drotsete, ingen kansler, rigsraadet indkaldtes sjelden,
og rigsseglet tog M. med til Danmark; krigsvæsen,
lovgivning og administration forfaldt. Danmarks indre
forhold ordnede hun efter ønske, krongodser inddroges, og
rigsraadet traadte i skygge. Efter 1404 arbeidede M.
paa den sidste store opgave, Sønderjyllands gjenvindelse;
fod for fod trængte hun frem fra nord og havde allerede
vundet Flensborg, da hun døde. Som efterfølger havde
hun forlængst udpeget sin søsterdattersøn Erik af
Pommern. — Om M.s personlighed vides kun lidet. Gjennem
hendes gjerning skjelner man dens store træk: Jernvilje,
evne til at indtage og beherske, egte kvindelig
virkelighedssans, den fødte husholders økonomi. Hun er i politik
som i anlæg mindre nordisk end dansk, og i Danmarks
historie staar hun blandt de største, medens hun i Norges
fremkalder og markerer den endelige overgang til rigets
forfald. [Litt.: Erslev, «Dronning M.» (Kbh. 1882).]
Margrete, danske dronninger. 1. M. Fredkulla,
se M., norske dronninger og prinsesser. — 2. M.
Sam-borsdatter (Sambiria) (d. 1282\ datter af fyrst
Sambor af Pommern, egtede 1248 Kristoffer I og overtog
efter hans død 1259 under de vanskeligste forhold styret
for sønnen Erik (Klipping), blev slaaet af holstenerne
og fængslet, men fik, selv fange, landet gjenreist ved
fremmed hjælp, kom fri 1262 og har siden sikkert endnu
længe styret for sønnen. M. var meget populær i
Danmark; folket udtrykte sin beundring for hende ved
tilnavnet «sprænghest», og Margretevolden ved Dannevirke
er mulig opkaldt efter hende. Begravet i Elsterkirken
i Doberan, hvor der findes en træstatue af hende.
Margrete (d. 1341), sv. dronning, datter af Erik
Klipping, egtede 1298 kong Birger Magnusson; blev efter
drabet paa dennes brødre 1318 forjaget sammen med
sin mand og flygtede til Danmark.
Margrete a f A n j o u (1430—82\ eng. dronning; egtede
1445 Henrik VI af England, vandt stor indflydelse ved
sin skjønhed og aandrighed, styrtede regenten, hertugen
tarvelig, simpel; (fig.) usmykket,
jevn, enkel.
Schmucknadel (t) f, bryst-,
slipsnaal.
Schmucksache ® f, -stück
n, smykke.
Schmückung ® f, smykning,
pyntning.
Schmuggel(ei) ® m (f),
smugleri.
Schmuggelhandel ©m,
smughandel, smugleri.
schmuggeln ® smugle.
Schmuggler ® m, smugler,
schmugglerhaft,
schmugglerisch ® smugleragtig.
schmunzeln ® smaale;
smiske. S.d polisk.
Schmutz ® m, smuds,
skid-denhed, urenslighed.
Schmutzärmel ® m.
halværme, overærme.
Schmutzblatt ® n, smudsblad
(i en bog); smudsblad (avis).
Schmutzbrühe ® f, sølevand.
schmutzen ® blive (giøre)
smudsig, skidden, tage smuds til
sig; tilsøle.
Schmutzerei ® f, griseri;
knipenhed.
Schmutzfink (t) m, svinebæst’
-pels, gris.
schmutzig (t) skidden,
urens-lig; knipen, tarvelig, lurvet, sjofel;
slibrig, obskøn, frivol.
Schmutzigkeit (t) f,
smudsighed, skiddenhed.
Schmutzloch (t)n, pøl;
svine-hul, svinesti, urenslig stue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
