Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maria ... - Ordbøgerne: S - Schnauze ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schneekruste
543
Schneidergewerk(schaft)
Mariadage—Maridalen
544
Mariadage, katolske festdage til Marias ære. De
\igtigste dage er 1. Maria bebudelse, 25 mars, 9
maa-ncder før jul. 2. Maria renselse, 2 feb., 40 dage efter
jul (jfr. Kyndelsmesse). 3. Maria ubesmittede
undfangelse^ 8 dec. og 9 maaneder efter. 4. Marias fødsel,
8 aug. 5. Maria besøgelse (hos Elisabeth), 2 juli. 6.
Marias syv smerter, fredag før langfredag. 7. Maria
himmelfart, 15 aug.
Mariager, Peter (1827—94), d. forfatter, 1881
udsendte han de antike fortællinger «Fra Hellas»; de gjorde
stor lykke, og efterfulgtes af en række andre, hvoraf
kan fremhæves «Magthaverne paa Rhodos» (1886) og «Et
bryllup i katakomberne» (1893). M. virker mere ved
sin solide viden end ved sin fantasis styrke; hans
fortællinger er hverdagshistorier i antik dragt.
Mariager, næst Sandvig Danmarks mindste kjøbstad
(943 indb.) paa sydsiden af M.-fjord ved Jyllands
østkyst. Idyllisk beliggende under høie banker, mellem
trærige haver. Den nuværende bykirke er sammen med
en smuk nabobygning en rest af det store M.-kloster,
som var stiftet ca. 1420 af Otte Nielsen Rosenkrantz og
tilhørte Birgittiner-ordenen. [Litt.: H. Dahlerup, «M.
klosters og bys historie» (1882).]
Maria-Laach, se Laach.
Mariana, Juan de (1537—1623), sp, historieskriver
og jesuit; en tid teologisk docent i Rom og Paris, levede
fra 1574 i Toledo. Hovedverk: «Historia de rebus
Hi-spaniæ libri XXX», 4 bd., 1592—1616 (bearbeidet paa
spansk som «Historia general de Espafia»), ofte udgivet
og oversat. M. er Spaniens nationalhistoriker, ikke
synderlig kritisk, meget læst og beundret for sin
kunstneriske fremstillingsmaade og skarpe iagttagelsesevne,
«De rege et regis institutione» (1599) vakte megen harme
i Frankrige og Spanien paa grund af forsvaret for
kongemord. ^Litt.: Girot, «M. le historien» (Bordeaux 1905).]
Marianerne (Ladronerne, d. e. Tyvsøerne), øgruppe
i Stillehavet nord for Karolinerne, mellem 13 og 21° n. br.
og 145 og 146° 0. 1., en i n.-s. retning gaaende række paa
15 smaa øer. De tilhørte Spanien indtil 1898, da de
blev taget af de Forenede stater, som i 1899 solgte dem
for 15 mill. kr. med undtagelse af Guam (s. d.) til Tyskland.
De tyske M. er omtr. 650 km.’ og har 2646 indb. (1904).
Marianne, Søster, seAlcoforado, Marianna.
Mariânske fjeldsystem, se M or ena, Sierra.
Maria nøklebaand (primula officinalis), en plante af
aurikelfamilien, med grundstillet roset af egdannede,
rynkede blade med vinget bladstilk og dunhaaret, opret
skaft, som har en skjerm af gule, vellugtende blomster
i toppen. Bægeret er gulhvidt og opblæst, rørformig
klokkeformet. En af de tidligste vaarplanter. Den er
især alm. paa Østlandet, paa Vestlandet forekommer den
saagodtsom ikke.
Marias renselsesfest, se Kyndelsmesse.
Maria-Theresiöpel (magyar. Szabadka), Ungarn,
kongelig fristad i komitatet Bâcs-Bodrog, paa den
frugtbare slette mellem Donau og Theiss, ved jernbanekrydset
Budapest—Semlin og Szegedin—Essek; 83 000 indb.,
garnisonen medregnet. Byen har brede gader og moderne
pragtbygninger. Kvægavl, frugt-, vin-, tobaksavl,
korn-og hestehandel, væveri. I øst ligger saltsjøen Palics med
sundhedsbad, ved elektrisk bane forbundet med M.
Maria-Zell, Østerrige, markedsplads i det nordlige
af Steiermark, ved den steierske Salza (høire tilløb til
Enns) og jernbanen fra St. Pölten, 862 m. o. h., 1 500
indb. M. er Østerriges mest berømte valfartsted (aarlig
omtr. 200 000 pilgrimme). Stedet bestaar væsentlig kun
af gjestgiverier. Den ung. konge Ludvig I byggede den
store valfartskirke 1363 til tak for sin redning efter
nederlaget mot tyrkerne ved Maritza. Allerede 1157 var
naadebilledet, madonna med barnet, skaaret i lindetræ,
opstillet her og senere forsynet med et kapel.
Maribo, d. kjøbstad, Lolland; 3 750 indb. Byen har
en del industri, deriblandt en sukkerfabrik. Stiftskirken
(ved M. sjø) tilhørte et birgittinerkloster og har endnu
præg og minder fra munketiden. Af M. kloster,
organiseret 1416 med munker og nonner fra Vadstena, er
kun en murstump til rest. M. amt omfatter Lolland
og Falster og omliggende smaaøer; 1 775 km.^ med
108029 indb. (deraf 26 515 i syv kjøbstæder).
Mariboe, Ludvig (1782—1841), n. forretningsmand
og politiker. Født i Kbh. af jødiske forældre, men
opdraget i den kristne religion. Kom 1804 til Kra, for at
forestaa Bernt Ankers udenlandske korrespondance. Efter
Ankers død (1805) etablerede M. egen forretning og sad
snart i en stor og mangeartet virksomhed. Deltog
samtidig med dygtighed og offervilje i offentlige anliggender
som landets «providering» under krigen med England
1807—14, udrustede og kommanderede et frivilligt
artillerikorps under krigen med Sverige 1808—09, støttede
1810—11 Selskabet for Norges vel med store gaver,
tog 1811 initiativet til oprettelse af en tegneskole i Kra.
Ruineret ved de ødelæggende konjunkturer maatte han
1817 ophøre med sine forretninger. Boede nu i Sthm.
som kgl. adjutant indtil 1823, da han vendte tilbage til
Norge. Han drev et glasverk i Høland, udgav 1824—32
det liberale blad «Patrouillen» og anlagde 1829 et
bogtrykkeri. Sad i stortinget 1830 og 1833 og var
statsrevisor 1834—39. Opholdt sig 1836—38 i Hamburg og
England for at oprette postdampskibsforbindelser og faa
Bodøsagen ind for parlamentet. Hans modgange i disse
og andre foretagender gjorde ham et aars tid sindssyg.
M. var efter tidsomstændighederne en fremragende
journalist og kan med god grund kaldes den norske journalistiks
fader. Blandt hans økonomiske og politiske afhandlinger
er den vigtigste «Om Norges statsoekonomiske forfatning
samt forslag angaaende Norges bank, pengevæsen og dets
finantser» (Kra. 1821). [Litt. : Biografi (og mindedigt) af H.
Wergeland; seogsaa J. B. Halvorsens «Forfatterleksikon».]
Mariboe, Vilhelm Adelsteen (1814—1901), n.
jurist, forann.s søn. Gand. jur. 1837, 1843—61
stifts-overretsprokurator, derefter stiftsoverretsassessor indtil
1875, da han tog afsked. Levende interesseret for kunst
og kunsthistorie havde han fremtrædende andel i
oprettelsen af Skulpturmuseet (det senere Kunstmuseum) i
Kra., til hvis vekst han ogsaa bidrog. Testamenterede
sine midler til Selskabet for Norges vel og til legater.
Maridalen (opr. Margretudalr), vakkert dalføre, straks
n. f. Kra., omkr. det 3.67 km.’^ store Maridalsvand,
Aker herred. Maridalsvandet ligger i en høide af 149 m.,
har afløb gjennem Akerselven. Fra Maridalsvandet faar
Kristiania sin væsentlige vandforsyning. Ved nordenden
af Maridalsvandet ligger Maridalen kapel nær ruinerne
Schneekruste (t) f, skare(sne)
= Schneerinde f.
Schneemeise ® f, halemeise.
Schneeregen (t) m, slud.
Schneeschlamm ® m,
sneslaps.
Schneescholle (t) f, sneklump.
Schneeschuh (t) m, ski.
Schneeschuhläufer (t) m,
skiløber.
Schneesturz (t) m, sneskred.
Schneetreiben (g n, snefok,
-drev = Schneewehen n.
S(ch)neewittchen (t) n, Sne
hvid.
Schneid ® m, eftertryk, energi,
mod, rasktied, flothed.
Schneide (t) f, (knivs)eg. auf
der S. stehen (schweben)
hænge i en traad, være meget
kritisk.
Schneidebank ® f, baandstol.
Schneidebohnen ® pl,
snittebønner.
Schneidebrett ® n, spikkefjæl.
Schneidelade ® f,
hakkelsekiste.
Schneidemühle ® f, sag(brug).
schneiden ® skjære; klippe.
sich s. ogs. forregne sig, tage
skammelig feil.
Schneidepunkt ® m,
skjæringspunkt = Schneidungs-,
Schnittpunkt.
Schneider ® m, skrædder.
Schneiderei ® f,
skrædder-haandverk.
Schneidergewerk(schaft) ®
n (f), skrædderlaug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
