Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maria ... - Ordbøgerne: S - Schnauze ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541
Maria—Maria Theresia
542
hemmelig lovede at overlade magten i Skotland. Her
var Marie af Guise regentinde, men da hun og Frans II
begge døde 1560, vendte M. tilbage; hendes skjønhed
blendede skotterne, og da hun lovede at anerkjende
den nyindførte kalvinske kirke, var hendes styre hurtig
fæstnet. Personlig fik hun lov til at holde katolsk
gudstjeneste. Skjønt ivrig katolik lod M. sig raade af
halvbroderen James Stuart, jarl af Murray, til at føre
en forsigtig politik overfor puritanerne (se Knox), der
hadede hendes livslyst; men samtidig vekslede hun
hemmelig breve med guiserne og paven om en
gjen-indførelse af katolicismen. Udad optraadte M. ogsaa
forsigtig, opgav titelen dronning af England, som hun
havde antaget efter Maria den blodiges død, og kom i
venskabelig brevveksling med Elisabeth. — 1565 egtede
M. sin katolske fætter Darnley (s. d.) og indledede en
mere aggressiv politik; Darnley havde arvekrav paa
England: nu skulde Skotland og England gjenvindes for
den rette tro. Gjennem sin sekretær Riccio forhandlede
M. med paven og Filip II. De protestantiske lorder
med Murray i spidsen gjorde oprør, Darnley sluttede
sig skinsyg og krænket
til dem, og de dræbte
Riccio 1566 og fængslede
M. Denne vandt dog
atter Darnley for sig,
skilte Murray fra de
andre og bekjæmpede
seier-rig morderne. M. tilgav
aldrig Darnley Riccios
mord og kastede nu sin
kjærlighed paa en anden,
jarlen af Bothwell (s. d.).
I forening med lorderne
og tildels med M.s
vidende myrdede denne
Darnley 1567, bortførte
og egtede M. Nu gjorde
lorderne oprør; efter et
nederlag maatte hun
overgive sig; Bothwell
undslap til Norge. M.
blev fængslet og
abdicerede til fordel for sønnen Jakob VI. I 1568
undslap M., men blev atter slaaet af Murray og flygtede
til England. For en engelsk domstol fremlagde Murray
de vistnok egte kassettebreve {casket letters; til Bothwell),
hvis indhold var saa kompromitterende, at Elisabeth
lod M. fængsle. M. forsøgte stadig at ramme Elisabeth
ved oprør og sammensvergelser, til den engelske
regjering fik beviser i hænde (se Babington). M. blev
stillet for en domstol og enstemmig dømt til døden.
Længe vægrede Elisabeth sig ved at underskrive for at
unddrage sig ansvaret. 8 feb. 1587 fandt henrettelsen
sted paa Fotheringhay slot. — Uden skyld i sin skjæbne
var M. ikke; hun var letsindig, intrigant og uden store
planer, men hendes fortryllende ynde, hendes mod og
djervhed har i forbindelse med de ulykker, der
rammede hende, formaaet at fængsle sympatien og givet
hende en straalende romantisk glorie. Saaledes i Schillers
drama «M. S.» og Bjørnsons «M. S. i Skotland». [Litt.:
Maria Stuart.
Schnauze (D f, snude,
schnauzig ® grov.
Schnauzkanne © f, tudekande.
Schnecke ® f, snile, snegl,
schneckenartig (t) snegleagtig.
Schneckenfeder ® f,
spiral-fjær.
schneckenförmig (t)
snegle-dannet, spiralformet.
Schneckengang (t) m,
sneglegang, spiral vinding; sneglefart.
Schneckengehäuse ® n,
sneglehus.
Schneckentreppe® f, vindel
trap.
Schnee ® m, sne.
Schneeammer ® f, snespurv.
Schneebahn ® f, slæde-,
kjæl-ke-, akeføre.
Schnauze— Schneekönig
PhilippsoD, «Histoire du règne de M. S.» (3 bd., Paris
1891-92, G. Storm, «M. S.» (1891), Charlotte Koren,
«Dronning Elisabeth og M. S.» (1907).]
Maria, dronninger af Spanien. 1. M. Louise (1751
— 1819), dronning 1788—1808; datter af hertug Filip af
Parma, egtede 1765 infanten Don Carlos (Karl IV, 1788—
1808), hvem hun fuldstændig beherskede. Yderst sanselig
holdt hun mange elhkere, hvoriblandt den uduelige
Go-doy (s. d.). Efter forjageisen 1808 drog kongeparret til
Frankrige og senere til Rom. — 2. M. Kristine (1858—),
dronning 1879—1902; datter af erkehertug Karl
Ferdinand af Østerrige, egtede 1879 Alfons XII (d. 25 dec.
1885), fødte 17 mai 1886 sønnen Alfons XIII, for hvem
hun styrede som regentinde med megen klogskab og
besindighed, indtil han 17 mai 1902 overtog regjeringen.
M. har siden da levet i Østerrige.
Maria Theresia (1717—80), t.-rom. keiserinde,
dronning af Böhmen og Ungarn, erkehertuginde af Østerrige,
ældste datter af Karl VI, blev efter magternes
anerkjen-delse af den 1713 udstedte pragmatiske sanktion ved
faderens død 1740 herskerinde over hele det
østerrig-ungarske monarki.
Forholdene i riget var
meget uheldige ved hendes
tronbestigelse, finanserne
var i uorden og hæren
desorganiseret, og
oven-ikjøbet styrtede Fredrik
Il s fredsbrud 1740 straks
landet ind i en krig;
Schlesien gik tabt, og
den østerrigske
arvefølgekrig 1741—48 bragte
Østerrige store lidelser.
M., der 1736 havde egtet
Frans Stefan (s. d.) af
Lothringen (keiser 1745
—65), havde alle sine
fremragende
herskerevner behov for at føre
landet udover ulykkerne.
I fredsaarene 1748—56
gjorde hun et energisk
arbeide til ophjælp af næringsveiene og bedring af
styrelsen ved en gjennemført centralisation. Uden at
være paavirket af den franske oplysningsfilosofi besad
hun fordomsfri reformiver. I krig var hun uheldig;
syvaarskrigen 1756—63 knuste ikke Preussen, og en ny
ublodig krig 1778—79 førte til intet. I Polens første deling
1772 modtog hun mod sit ønske Galizien. M.s storhed
ligger i hendes mægtige arbeidsomhed, hendes sterke vilje
og klare blik, hun var mindre politiker end administrator.
Med sin mand levede hun lykkelig. 16 børn. Til sønnen
Josef (s. d.) blev forholdet efterhaanden mindre godt,
fordi M. var imod hans forcerede reformarbeide. M.,
der aandelig og fysisk havde lidet tilfælles med sine
habsburgske forældre, blev den egentlige grunder af det
østerrigske monarki. Hendes livfuldhed og ynde prægede
hoffet, der under faderen var stivt spansk, og har derved
ogsaa sat spor i byen Wiens fysiognomi. [Litt.: Biografier
og hist. skildringer af, Ramshorn, Arneth Tschudi o. fl.]
Maria Theresia.
Schneeball(en) ® m, snebold;
krossved.
schneeballen®: sich s. slaas
med snebold.
Schneeblende ® f,
sneblindhed = Schneeblindheit f.
schneeblind ® sneblind.
Schneedecke ® f, snedække;
slædeteppe.
Schneeflocke ® f, snefilie,
-fnug.
Schneehaufe ® m, snedrive,
fonn, skavl = Schneewehe f.
Schneehuhn ® n, rype.
schneeicht, schneeig ®
snedækt; snehvid.
Schneekauz ® m, sneugle.
Schneekönig ® m, snemand
= Schneemann m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
