Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Markneukirchen ... - Ordbøgerne: S - scholium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
559
Schonung- schopfig
hvorover Shakespeare muligvis har dannet sin Shylock),
«Edward II» (med emne fra eng. historie). Desuden
skal han have havt en betydelig andel i forfatterskabet
til Shakespeares «Henrik VI». Nogle oversættelser fra
græsk og latin og nogle smukke digte stammer ogsaa
fra hans haand.
Marmande [marmå’d], Frankrige, by i depart.
Lot-et-Garonne, paa Garonnes høire bred, krydspunkt for
jernbanen fra Bordeaux og jernbanen Bergerac–Mont de
Marsan; 10 000 indb. En vakker gotisk kirke fra 13
aarh. Lin- og uldvarer, brænderier.
Marmärahavet, se Marmorahavet.
Ma’rmaros (magyar. Mâramaros), Ungarn, komitat,
10 350 km.^ 270 000 indb., mest ruthener, madjarer og
rumæner. Theiss’ rundt om fjeldbegrænsede kildeland,
fra hvilket elven har gravet sig en eneste udgang ved
Huszth. Gjennemskjæres af den ungarske nordøstbane.
Stensaltleier.
Mar’maros-Sziget, Ungarn, hovedstad i komitatet
Marmaros, ved mundingen af Iza i Theiss, ved foden af
Karpaterne; 17 000 indb., en meget blandet befolkning.
Stensaltgruber, sagbrug.
Marmelade, se Frugtanvendelse.
Mar Menor, Spanien, stor strandsjø ved kysten af
Middelhavet mellem Cartagena og Alicante, indenfor
Kap Palos.
Marmier/mar/TijeV, Xavier (1809—92), fr. forfatter,
reiste den hele verden over og fik derved stof til sine
talrige bøger. Han har bidraget meget til at gjøre den
germanske verden kjendt i sit land. Saaledes udgav han
en Islands historie, en dansk og svensk litteraturhistorie,
romanen «Les fiancés du Spitzberg», tyske og
skandinaviske fortællinger, samt oversættelser af tyske og
danske klassikere (i sv. overs. «Fransmännen i Sverige»
og «Skildringar ur familjelifvet»).
Ma’rmol, José (1818—71), spansk-amer. digter fra
Buenos Ayres, ivrig politiker, en stund landflygtig paa
grund af sine nidviser mod den argentinske præsident
Rosas. Han har skrevet smukke lyriske naturskildrende
digte, en samtidshistorisk roman < Amalia» og et par
mindre heldige skuespil.
Marmoläta (Marmolada), fjeld i Øst-Alperne,
midtpunktet i de sydtirolske Dolomitalper, 3360 m.
Marmont [marmô’J, Auguste Frédéric Louis
Viesse, hertug af Ragusa (1774 — 1852), fr. officer og
politiker, lærte Bonaparte at kjende under beleiringen
af Toulon, var hans adjutant under det italienske felttog
1796, fulgte ham til Ægypten og deltog med hæder i de
fleste af hans senere felttog (Marengo, Ulm, Wagram,
Portugal). Hans seier over russerne ved Castelnuovo 1807
skaffede ham titelen hertug af Ragusa. 1814 gik han,
endnu før Napoleons tronfrasigelse, over til Ludvig XVIII
og regnedes derfor af bonapartisterne for forræder. Stod
i høi gunst ved hoffet, og 27 juli 1830 fik han
overkommandoen over tropperne i Paris for at slaa
julirevolutionen ned, hvilket mislykkedes. Fulgte Karl X i
landflygtighed. Memoirer i 9 bd.
Marmontel [marmôtœl], Antoine François (1816
—98), fr. pianist og pædagog, professor ved konservatoriet
i Paris, høit anseet som lærer og ved en række
teoretiske og kritiske verker om musikforhold.
Marmande—Marmor
560
Marmontel [marmôtœl], Jean François (1723—99),
fr. forfatter, berømt i samtiden, nu halvglemt. Det eneste
som endnu lever af det^ han har bragt litteraturen, er
hans memoirer. Desuden findes der meget af interesse
i hans «Eléments de littérature», en samling i bogform
af hans artikler i «Encyklopædien»; vi faar her et godt
indblik i, hvordan den almindelige smag var i det 18
aarh. M. har selv baade smag og kundskaber, men er
i det store og hele seet en middelmaadighed. Hans nu
ulæselige «Contes moraux» var dengang i velten. Det
samme gjælder hans to romaner «Bélisaire» (paa dansk
ved Bartholin, 1768) og «Les Incas» (M. er oversat fra
tysk til svensk i sammendrag, 1842).
Marmor (af græ. marmaros, stenblok) kaldes i
geologien en krystallinsk kalksten, som væsentlig bestaar af
et grovt- til finkornigt aggregat af uregelmæssig liggende
individer af kalkspat. I det tekniske sprog kaldes enhver
kalksten, som kan tage politur, for m. Foruden denne
kalkspat-m. (bestaaende af kulsur kalk) har man mange
steder en hel del dolomit-m. (kulsur kalk-magnesia),
som med hensyn til tekniske egenskaber, f. eks. farve,
udseende, haardhed slutter sig meget nær til kalkspaten.
Kalkspat-m. og dolomit-m. opstaar ved en
omkrystallisa-tion af henholdsvis kalksten og dolomit. En farlig
forurensning er kis, særlig magnetkis, som ved rustning
sætter stygge brune flekker. Farven er overveiende hvid
i forskjellige nuancer, gul, rød, blaa, sort, graa. Den kan
være ensfarvet eller flerfarvet, f. eks. med graa eller sorte
schatteringer paa hvid bund. Kornstørrelsen er
almindeligst fra 0.2—5 mm. M. er mere eller mindre
gjennem-sigtig; saaledes slipper den pari ske m. lyset igjennem
plader af indtil 35 mm.s tykkelse. Endel af den
nord-landske m. er lige gjennemskinnelig. M.-forekomster
findes i næsten alle formationer lige fra grundfjeldet til
tertiærformationen. Verdens vigtigste m.-felt har man
i de Apuanske alper ved byen Carrara i Nord Italien.
M. her har en mægtighed af over 1000 m. Den fineste
sisitue-m. (statuario) betales med optil 1800 kr. pr. m/^
Bruddene har været kjendt mindst fra et par hundrede aar
f. Kr. I oldtidens arkitektur og billedhuggerkunst
spillede forskjellige græske m.-sorter (attisk, parisk, pentelisk
0.s.v. m.) en stor rolle; men senere forfaldt den græske
m.-industri, og først i den aller sidste tid har man
optaget nogle af de gamle brud. Belgien har en stor
produktion af m.; dette er dog ikke krystallinsk kalk, men
en almindelig kalksten tilhørende kulformationen. I
Tirol, Steiermark og Kärnthen findes ogsaa m.-brud,
ligeledes paa flere steder i Tyskland (Schlesien,
Fichtelgebirge), i Frankrige (Pyrenæerne, Jura) og i Spanien.
De Forenede stater har en betydelig m.-produktion,
ligeledes Mexico. — De norske m.-forekomster kan deles i:
1. M. i den nordlandske glimmerskifer-marmorgruppe
(sandsynligvis af kambrisk-silurisk alder) i Nordlands amt
med tilstødende dele af Tromsø amt i nord og Nordre
Trondhjems amt i syd. Her optræder kalkspat- og
dolomit-m. med mægtigheder af optil 1000 m. Vort lands vigtigste
felt er Fauskeidets i Salten. Her dreves særlig i
1890-aarene en temmelig betydelig drift paa gulagtig hvid
dolomit-m. Denne m. egner sig dog ikke saa godt til
brug som kalkspat-m.; den er haardere at bearbeide,
tager ikke saa godt politur og bliver ofte løs i kornet
Schonung (t)f, skaansel ;
skaan-somhed, nænsomhed; fredning;
fred skog.
Schonungslosigkeit (t) f,
skaanselløshed,
Schonungszeit® f,
frednings-Ud = Schonzeit,
schönwissenschaftlich ®
belletristisk.
school @ skole; fakultet;
eksamenslokale; (pl)
(afgangsjeksa-men; (slang) kompani, selskab,
trup (af gadekunstnere); undervise,
lære; dressere, indride; tage i
skole; hovmesterere.
schoolboy @ skolegut.
school-divine (e) skolastisk
teolog.
schooling (ê) undervisning;
dressur, til-, indridning;
irettesættelse; skolepenge.
school-man (g skolastiker;
skolemand.
schoolmaster (ê) skolemester,
school-mate (ê) skolekamerat,
school-mistress (e)
skolebestyrerinde.
schooner @ & ®m, skonnert.
Schopf® m, haartop, top, isse.
Schöpfe ® f, øse, øsekar
Schöpfgeräss n.
schöpfen ® øse. Atem s.
trænke pusten, neue (HofPnung)
s. fatte nyt haab.
Schopfente ® f, top-, troldand.
Schöpfer ® m, skaber,
schöpferisch ® skabende.
Schöpfgelte ® f, vandøse.
schopfig ® toppet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
