Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marmor ... - Ordbøgerne: S - Schopflerche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561
Marmor— Marokko
562
ved slag. 2. M. i de trondhjemske skiferafdelinger,
særlig omkring Trondhjemsfjorden. 3. M. i grundfjeldet,
navnlig i det romsdalske grundfjeld (paa Nordmør og
Søndmør). 4. M. i de bergenske skiferafdelinger (særlig
paa Bergenshalvøen og i distrikterne ved Hardanger og
Boknfjordens munding). 5. Kontakt-m. i Kristianiafeltets
Silurformation (Hadeland, Gjellebæk i Lier, Brevik o.a.st.).
— Værdien af verdens aarlige produktion af m. beløber
sig til 40 mill. kr.; heraf kommer paa Italien 20, de
Forenede stater 13, Belgien 2 og Mexico 1 mill. kr.
Norges udførsel af m. beløb sig i 1905 til 2075, i 1906
til 500, i 1907 til 27, 1908 til 974 og i 1909 til 964 tons.
Prisen pr. ton kan sættes til 35 kr. [Litt. : J. H. L.Vogt,
«Norsk m.». Norges geologiske undersøgelses skrifter nr.22
(Kra. 1897).]
Marmor, bugn ing i. I oldtiden og fremover til
renaissancen pleiede billedhuggerne at udføre sine
m.-verker paa frihaand efter liden model i 1er eller voks,
en fremgangsmaade, der imidlertid ofte har ledet til, at
kunstnerne har «forhugget» sig. Endnu Michelangelo
anvendte denne metode, hvorfor han da paa grund af
saadan «forhugning» heller ikke har kunnet fuldføre flere
af sine arbeider. Fra renaissancetiden af har man dog
saagodtsom altid anvendt arbeidsmodel i fuld størrelse,
saaledes at hugningen har kunnet udføres rent
haand-verksmæssig ved verkerne i Carrara efter den saakaldte
«punkterings»metode; kunstnerne behøver da selv kun
at overarbeide sin statue ganske let efterpaa. Denne
punktering foregaar paa den maade, at model og
m.-blok omgives med hvert sit ligedannede firesidede bur
af vandrette og lodrette tremmer. Paa alle vigtige punkter
maales saa afstanden fra tremmeverket ind til modellen;
de tilsvarende punkter paa m.-blokken afmerkes og der
bores ind i tilsvarende dybde. Naar saadan punktering
og boring foretages tilstrækkelig tæt, vil m.-blokken, naar
partierne mellem borehullerne hugges væk, nærme sig
modellens form.
Marmorahavet, mellem Tyrkiet og Lilleasien, staar
ved Dardanellerne i forbindelse med Ægæerhavet og ved
Bosporus med Sortehavet. Det er fra Gallipoli til Ismid
280 km. langt og er optil 80 km. bredt; fladeindholdet
er 11 650 km.^ Navnet kommer fra øen Marmora (i den
vestlige del af havet), som har leier af vakker, hvid
marmor. Ogsaa flere andre øer ligger spredt udover.
Marmotter, hamsterskind, se Hamster.
Marmæle (oldn. marmennill), liden havmand, som
kan tale med mennesker og aabenbare skjulte ting.
Fanges af fiskerne, men maa inden et døgn bringes
tilbage til det sted, hvor den fangedes. Se forøvrigt
Asmodæus.
Marne [mam], Frankrige. 1. Høire tilløb til Seine,
udspringer paa Langresplateauet, løber først i n.v.,
der-paa i vestlig retning gjennem Champagne forbi Châlons
og Epernay og munder i Seine ved Gharenton, 3 km.
ovenfor Paris, 525 km., vanddistrikt 13 000 km.^ Farbar
til St. Dizier, med en sidekanal Epernay—Vitry, hvorfra
M.-Rhin-kanalen udgaar. Haute-M.-kanalen (151 km.)
udgaar fra Donjeux (mellem Ghaumont og St. Dizier) og
forbinder M. med Saône. — 2 Departementet omkring
midtre M., en del af den gamle provins Champagne,
8200 km.^; 434 000 indb , 54 pr. km.^ Midten er jevnt-
Schopflerche—Schosskelle
bølgende landskab, det øvrige fladt og ensformigt.
Hvede-og især vinavl, departementets velstandskilde (se
Champagne-vine). Vinkjelderne er i Reims, Epernay og
Châlons, departementets hovedstad. Betydelig
uldindustri i Reims.
Marne, Haute [åt-marn], se Haute-Marne.
Marni [-nï], Jeanne (1856—1910), pseudonym for
Jeanne Marie Françoise Marnière, fremragende
fr. forfatterinde; forener Gyps og Lavedans manér,
fortæller i rask, koncentreret dialogform fine, smukt realistiske,
stemningsfulde historier. De bedste samlinger er
«Fiacres», «Vieilles». (Paa dansk: «Franske kvinder». Jfr.
G. Brandes, «Skrifter» VII, XVI.)
Marnix, Philipp van, herre af Saint-Aldegonde
(1538—98), nederl. statsmand og forfatter, spillede en
betydelig rolle som diplomat og politiker under den
nederlandske frihedskrig, men helligede sig fra 1585
litterære sysler. Han var lærd som filolog, teolog og
jurist og hører som forfatter til den hollandske
litteraturs førklassicisme. Verker i 7 bd. udgivet 1855—59.
Maro, se Vergilius.
Marochetti [-kéiti], Carlo, baron (1805^68), ital.
billedhugger, studerede i Paris under Bosio, tilhører Canovas
retning, blev i 1841 naturaliseret franskmand og flyttede
i 1848 til England. Saavel for Italien som for disse to
lande har han udført en række monumenter, saaledes
rytterstatuen af hertugerne Emmanuel Filibert og Karl
Albert af Savoyen i Turin, «Slaget ved Jemappes» ved
Arc d’Etoile (Paris), en statue af Rikard Løvehjerte
(Westminister Palace’s gaard, London) m. m. Hans
bedste arbeider er hans portrætbuster.
Maröde (fr.), udmattet, afkræftet, træt; marodere;
plyndre, røve; marodør, efternøler, soldat, der under
paaskud af udmattelse bliver tilbage for at plyndre.
Marokko (arab. Magrib el. Aksa, det yderste vesten),
Nordvest-Afrika, endnu uafhængigt sultanat vest for
Algerie (fr.) med kyst til Middelhavet, Gibraltarstrædet
og Atlanterhavet, 439 000 km.^ (næsten som Sverige) med
ca. 8 mill. indb. (angives ogsaa til 5 à 6 mill.). Grænsen
mod ørkenen er i s.v. og s. Wadi Draa, i s ø. er den
vaklende paa grund af franske annektionsforsøg. M. er
det vestlige Atlas-land og opfyldt af Atlas-kjederne og
deres forgreninger undtagen i syd, hvor M. tilhører det
nordafrikanske ørkenplateau. I nord følges Middelhavets
kyst til strædet af er-Rif, vilde, sønderrevne vest—øst
gaa-ende foldebjerge (Dj. Beni Hassan 2200 m.). Syd for er-Rif
ligger Atlas-forlandet, som fra Atlanterhavet i to
terrasser hæver sig op til Mellem-Atlas (Dj. Mussa 4000 m.)
og Høi-Atlas (Ari Ajasch, 4300 m.), hvilke fortsætter
Algeries Tell-Atlas i sydvestlig retning til Kap Ghir ved
Atlanterhavet. I s.v. ligger ret overfor Høi-Atlas. skilt
fra dette ved det frugtbare landskab Sus, det lavere
Anti-Atlas og dets fortsættelse Dj. Saghro. — Beliggende
mellem 28° og 36° n. br. har M. et subtropisk klima,
som paa grund af havets nærhed er mere oceanisk med
jevnere temperatur og rigeligere nedbør (om vinteren)
end Algeries; først længst i syd begynder steppe- og
ørkenklimaet at gjøre sig gjældende. M. er derfor et
frugtbart land, især den sorte og røde jord i de lavere
liggende strøg, hvor ogsaa kunstig vanding anvendes.
Flora og fauna er væsentlig som Middelhavslandenes,
Schopflerche (t) f, toplerke.
Schöpfkelle ® f, -löffel m,
grydeske, slev.
Schöpfung (D f, skabelse;
skabning, frembringelse.
Schöpfwerk ® n, øse verk.
Schöppe (t) m, bisidder,
med-domsmand.
Schoppen (î) m, maal for
flydende varer; krus.
Schöppengericht® n,
underret.
Schöppenstädter (t) m,
smaa-stadsborger, spidsborger, molbo.
Schöps ® m, (gjeld)buk; (fig.)
faar, fæhode, tosk, dumrian.
schöpsenhaft, schöpsig ®
tosket, dum
Schorf (t) m, skorpe (paa saar);
skurv.
schorfig (t) skurvet,
schorl (e) skørl, sort turmalin
(et mineral).
Schornstein (t) m,
skorsten(s-pibe). etw. in den S.
schreiben skyde en hvid pind efter.
Schornsteinbrand (t) m,
pibebrand.
Schornsteinfeger (t) m,
skor-stensfeier.
Schoss ® m I, skjød (paa frak
osv.); skjød, fang.
Schoss ® m II, skud (paa en
plante).
schössen ® m, skyde op, i
vei ret.
Schosshund ® m, skjødehund.
Schossjacke ® f, trøie med
skjøder.
Schosskelle ® f, vognskrin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
