Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marot ... - Ordbøgerne: S - Schranz(e) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
Marot—Mars
566
Schranz(e)—schreckenstar
Marot [marå’], Clément (1497—1544), fr. digter,
opholdt sig ved Frans I’s hof og blev tilligemed sin
herre taget tilfange i slaget ved Pavia. Hans kalvinistiske
tilbøieligheder bragte ham i fængsel og landflygtighed.
Han antog tilslut den protestantiske lære og kom tilbage
til Frankrige, men hans oversættelse af Davids salmer
blev ikke taalt; han maatte atter ud af landet. M. staar
paa grænsen af middelalder og nyere tid; han afslutter
den franske middelalderlige poesi, men er ogsaa paavirket
af de gamle klassikere og den italienske renaissance.
Hans fine talent viser sig navnlig i hans lette og vittige
smaadigte; han skabte en egen pikant og kauserende
«marotisk» stil, som endog La Fontaine har efterlignet.
Marotse, se Barotse.
Marözia (Mariuccia), pave Sergius Ill’s elskerinde,
moder og bedstemoder til paverne Johan XI og XII,
spillede en fremtrædende rolle i Rom, som prisgaves
hendes luner. 928 satte hun pave Johan X paa
Engelsborg og lod ham myrde aaret efter. M. var tre gange
gift, første gang med markgrev Alberik, anden gang med
markgrev Guido af Toskana og tredje gang med kong
Hugo af Italien 932. Dette sidste egteskab bevirkede, at
hendes søn Alberik gjorde oprør og lod hende fængsle.
Hendes videre skjæbne er ukjendt.
Marpurg, Friedrich Wilhelm (1718—95), t.
musikforsker, lotteridirektør i Berlin, udgav en lang
række skrifter om musik, som har bevaret sin anseelse
endog op til vore dage.
Marquardsen, Heinrich (1826—97), t. retslærd,
professor, medlem af rigsdagen. Særlig bekjendt ved
udgivelsen af «Handbuch des oeff’entlichen Rechts der
Gegenwart in Monographien», hvor prof. Aschehoug (s. d.)
har leveret fremstillingen for Norges vedkommende.
Marquardt, Joachim (1812—82), t. filolog, f. i Danzig,
d. som rektor i Gotha; fortsatte og afsluttede W. A.
Beckers «Handbuch der römischen Altertümer» og
besørgede ny udgave deraf sammen med Th. Mommsen.
Marquesasøerne, fr. øgruppe i Stillehavet, paa
omtrent 8—10° s. br. og 138—140° v. 1., tilsammen omtrent
1240 km.^ med 3425
indb.; de største øer er
Nukahiva og Hivaoa.
Øerne er af vulkansk
oprindelse og derfor
høie og bjergfulde.
Indbyggerne er vakre
mennesker, endnu
temmelig uciviliserede; de
aflager sterkt i tal.
Brødfru gtlræet og
kokospalmen leverer deres
vigtigste næringsmiddel.
Øerne blev opdaget i
1595 af Alvaro Mendana
og af ham opkaldt efter
hans velynder
Marquesas de Mendoza.
Marqueterie (ogsaa dekupørarbeide, indlagt arbeide,
træmosaik). Om tilvirkningsmaaden og om den italienske
og tyske renaissances m. se Intarsia. I vore dage er
m. igjen kommet i brug ved udsmykningen af møbler
Kvinde fra Marquesasaerne.
o. 1. Man anvender baade enkle geometriske mønstre og
en rigere dyre- og planteornamentik samt landskabelige
kompositioner. (Jfr. Knag, Christopher.)
Marquette/maÅref/, by i de Forenede stater, Michigan,
ved sydbredden af Øvresjøen; 10 665 indb. (1904). Ligger
i centrum af et mægtigt grubedistrikt (jern) og er
udskibningsstedet for malmen, som herfra gaar sydover gjennem
sjøerne. Byens malmkaier er blandt de største i verden.
Marquis [marki’], se Marki.
Marr, Karl (1858—), t.-amer. maler, studerede i
Berlin og München, slog igjennem med sit kolossalbillede
«Flagellanterne» (1889). Hans kunst er teknisk solid,
samvittighedsfuld og troværdig. Han har malet
historiemalerier, landskaber, genrebilleder og portræter. En
særstilling i hans produktion indtager loftsbilledet «Ikaros».
Marräkesch el. Merrakesch, Nordvest-Afrika,
Marokkos sydlige hovedstad, ligger under ca. 31° 30’ n.br.
i en henrivende og sund egn ved den vestlige fod af
Høi-Atlas, 490 m. o. h., ved elven Tensift. M., som er
landets næststørste by (efter den nordlige hovedstad Fes)
med ca. 60—80 000 indb. (berber, maurer, jøder), er
omgivet af en 6 m. høi, tyk mur, har brede gader og store
aabne pladser, flere moskeer og paladser, deriblandt
sultanens med store parkanlæg. Har handelsforbindelse
med Sus i syd og Tafilelt i øst, driver garverier og
læderindustri. Anlagt 1072.
Marryat [mærjet]. 1. Frederick M. (1792—1848),
eng. romanforfatter, f. i London. I en lang række aar
gjorde han tjeneste i flaaden, først som midshipman,
senere som kaptein. Sine berømte sjøromaner begyndte
han 1829 med «Frank Mildmay». Saa fulgte de
verdens-kjendte og yndede «Peter Simple», «Jacob Faithful», «Mr.
midshipman Easy», «The phantom ship», «The pirate»,
«Percival Keene», «The children of the New Forest» o. m.
fl. M.s skrifter er navnlig som frisk og fængslende
ung-domslæsning oversat til en masse sprog. Enkelte verker
er oversat til norsk og nynorsk. — 2. Florence M.,
Mrs. Francis Lean (1838—99), ovenn.s yngste datter, eng.
forf., udgav ikke mindre end 75 romaner, blandt hvilke
kan nævnes «My own child», «Nelly Brooke» og den
spiritistiske «There is no death». Desuden har hun
skrevet faderens biografi.
Mars, Anne Françoise Hippolyte Salvetat,
kaldt M.lle M. (ca. 1779—1847), fr. skuespillerinde,
naturlig datter af den berømte tragiker Monoel og en
skuespillerinde. Under faderens instruktion indførtes
hun paa Théâtre français, hvor hun først virkede som
en henrivende ingenue for derpaa at overtage de store
kokotters fag, som hun spillede med stor elegance og næsten
for smukt. Det franske romantiske drama (Hugo), som
kom frem i 1830-aarene, svarede ikke rigtig til hendes
evners art, men idet hun mildnede dets karakter, bidrog
hun til dets sceneheld. Først 1841 forlod hun scenen,
ung til det sidste.
Mars (lat., andre former Maniers, Ma vors), en af de
vigtigste olditaliske guddomme (ogsaa Maspiter, fader M.).
Han er i de ældre forestillinger et akerbrugende, fast
bosat folks skytsgud, der beskytter sædemarken og kvæget.
Aarets første maaned, m., bar hans navn, og nytaarsdagen
var ham helliget. Han er ogsaa menneskets store,
naa-dige beskytter, giver sundhed og lykke. Det unge mand-
Schranz(e) ® m, hofsnog,
spytslikker.
Schraube (t) f, skrue,
schrauben ® skrue; drille,
erte, have til bedste, drive gjøn
med.
Schraubenachse (t) f,
skrueaksel.
Schraubendampfer ® m,
skruedampskib.
Schraubeneisen (g n,skrujern.
Schraubengang ® m,
-ge-winde n, skruegjænge ==
Schraubenwindung f.
Schraubenmutter (t) f,
skruemoder, hulskrue, møtrik.
Schraub(en)stock® m,
skruestok, -stikke.
Schraub(en)zwinge ® f,
skruetvinge.
Schrauberei ® f, drilleri.
Schreck ® m, forskrækkelse,
skræk.
Schreckbild ® n,
skræmmebillede.
schrecken (t) skræmme,
forskrække, gjøre ræd.
Schrecken ®m, forskrækkelse,
skræk.
schreckenblass, -bleich ®
bleg af skræk.
schreckenerregend (t)
skrækindjagende, rædselsfuld.
Schreckensbotschaft ® f,
rædselsbudskab.
Schreckenskind (t) n, enfant
terrible.
schreckenstarr (t) stiv af
skræk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
