Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marmor ... - Ordbøgerne: S - Schopflerche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
Schosskind - sch rankenlos
dog med flere tropiske former. Skogene, som endnu
findes paa fjeldskraaningerne, bestaar af eviggrønne trær.
Mellem fjeldene og i syd findes steppestrøg med høit
stivt græs. — Den oprindelige befolkning er berber (s. d.),
den herskende befolkning de ca. 1000 e. Kr. indvandrede
araber, hvis sprog og religion (islam) er M.s officielle.
I kystbyerne bor maurer, en blanding af begge
folke-elementer; mange af dem er efterkommere af de fra
Spanien i begyndelsen af 17 aarh. fordrevne maurer.
Desuden lever i M. ca. 200 000 negre (som slaver), ca.
155 000 jøder, væsentlig som kjøbmænd i de større byer,
og ca. 10 000 europæere. — Trods de gunstige
naturbetingelser giver akerbruget (hvede, mais, bønner,
sydfrugter, vin, oliven) og fædriften (almindelige husdyr og
æsler, muldyr, kameler) ikke det tilsvarende udbytte
paa grund af høi udførselstold, og fordi myndighederne
plager og udsuger bønderne. I M. findes flere
værdifulde metaller og mineraler; men da bergverksdrift paa
en maade er forbudt, er det kun de næsten uafhængige
bjergstammer, som udvinder noget jern. Industrien
tilvirker tøier af uld og silke, tepper, lædervarer
(maroquin eller saffian), vaaben. Da jernbaner mangler, er
den indenlandske handel en karavanehandel (med
muldyr i nord og kameler i syd). Handelen med udlandet
(særlig England, Frankrige, Tyskland, Spanien) foregaar
over syv havne: Casablanca, el Araisch, Masagan,
Mo-gador, Saffi, Rabat og Tanger, som har kabelforbindelse
med Gibraltar og hvor de udenlandske diplomater bor.
— M., hvor der endnu hersker helt orientalske tilstande
(«den vestlige Orient>), er et aristokratisk teokrati, idet
sultanen er øverste religiøse og verdslige hersker; men
virkelig magt har han kun paa det store sletteland i
vest og i kystbyerne og de større indlandsbyer ; den
øvrige, større del af M. betaler kun skat og gjør
krigstjeneste, naar det gjælder den hellige krig mod de kristne.
Hovedstæder er Fes i n., Merrakesch (el. Marokko) i s.v. —
Historie. 1 oldtiden dannede M. riget Mauritanien
(s. d.), beherskedes 429—534 af vandalerne og stod
der-paa nominelt under østromerne, erobredes omkr. 700 af
araberne, der gav landet en ny kultur og religion, men
ikke formaaede reelt at underkue den oprindelige
berberbefolkning. Indfødte dynastier tilrev sig derfor snart
magten, ikke alene over M., men ogsaa over Spanien og
dele af Algerie (Edrisiderne 791—986, Zeiriderne omkr.
1000, Almoraviderne og Almohaderne til 1269,
Merini-derne til omkr. 1450). Efter mange indre uroligheder
fulgte det saditiske dynasti, Sjerifferne (1509—1654).
Disses magt naaede til Sudan og over det meste af Algerie;
de fordrev portugiserne og lod sjørøveriet i Middelhavet
frit udvikle sig. 1669 fik en sidelinje, det nuværende
dynasti Aliderne, magten. Sidi Muhammed (1757—89)
søgte at indføre europæisk kultur. Med Muley Suleiman
(1794—1822) begynder diplomatisk forbindelse med
Europa, særlig Frankrige, og sjørøveriet blev noget
indskrænket; under efterfølgerne Abd-ar-rahman og Sidi
Muhammed (1859—73) fortsattes stridighederne med
Frankrige, og 1860 afstodes Tetuan til Spanien efter en
blodig krig. Muley Hassan (1873—94) udviklede
forbindelsen med Europa gjennem gesandtskaber og gik
ind paa nye traktatafslutninger, men vakte derved
mis-nøie i M., og et udbrud af fremmedhad bragte en
Marokkolæder—Maros Vâsârhely
564
Schosskind (t)n,skjøde-,
kjælebarn.
Schössling ® m, skud (paa
en plante).
Schossneigung ® f,
liebhaben, passion.
Schossrock ® m, skjødefrak.
Schosssünde ® f, skjødesynd.
Schote (t) f, skjød (tilsjøs); belg;
(pl) grønne erter.
Schotenklee ® m, tiriltunge.
Schott (t) n, Schotte f, skot
(i et skib).
Schotte ® m, skotte,
skotlænder.
Schotter (t) m, puksten, skjær-
schottern (t) belægge med
puksten, skjærver.
Schottin (t) f, skotlænderinde.
ny krig med Spanien 1893—94. Den fiendtlige følelse
overfor europæerne har stadig hindret nærmere
forbindelse og foraarsagede under Abdul-Asis (1894—1908)
hyppige smaakampe med Frankrige og Spanien. Hertil
kom oprørsforsøg, især under ledelse af Bu-Hamara,
henrettet sep. 1909, og høvdingen Raisuli; M. betragtedes
som et modent bytte, og 1904 gav England Frankrige
frie hænder. Herimod protesterede Tyskland og søgte
forgjæves paa Algeciras-konferencen 1906 at bremse
Frankrige; 1907 besatte dette oasen Udsjda og okkuperede
distriktet om Casablanca som hevn for mordet paa nogle
europæere. Alt dette bevirkede en sterk opblussen af
europæerhadet, og Muley Hafid berøvede broderen magten
(1908), først jan. 1909 blev han anerkjendt af Frankrige.
Forholdene i M. synes ikke (mars 1911) at have bedret
sig. Sultanens magt er kun nominel overfor høvdingerne,
og uordenen i finansvæsen og administration er stor.
M.s utilgjængelighed vil sikkert endnu længe være dets
bedste vern mod okkupation. [Litt.: Mercier, «Histoire
de l’Afrique septentrionale» (3 bd., 1888—90}.]
Marokkolæder, d. s. s. maroquin (s. d.).
Maron (sp. negros cimarrones, bortløbne negre), de i
Vestindien og Guyana til bjergegnene flygtede negerslaver.
Spillede tidligere en ikke liden rolle.
Marötier, egte kastanje (s. d.).
Maroni (Marowijne), Syd-Amerika, elv i Guayana,
udspringer paa Tumuc-Humacbjergene i syd, rinder mod
nord paa grænsen mellem Surinam (hollandsk) og
Cayenne (fransk) ud i Atlanterhavet gjennem en 7 km. bred,
tragtformet munding. Er guldførende og seilbar i sit
nedre løb. Længde 680 km.
Maronitter, et kristent kirkesamfund i Syrien under
den rom. kat. kirke. M. nævnes første gang i det 8 aarh.
I det 16 aarh. fik de et kollegium i Rom. De har en
egen (syrisk) liturgi, og presteegteskab er tilladt. Deres
tal anslaaes til 200 000 med ca. 1900 prester. I geistlig
henseende staar de under en patriark, der stadfæstes af
paven, i verdslig henseende under en af sultanen udnævnt
kristen emir paa Libanon.
Maroquin [marâkœij] el. safian er sumakgarvede
faar- eller gjeteskind, der giver en glat, blank overflade
og ofte farves med forskjelige tjærefarver. Anvendes til
porteføljearbeider. M. er sortfarvet.
Maros, Ungarn, venstre tilløb til Theiss, udspringer
i de siebenbûrgske Øst-Karpater, gaar fra Györgyö-dalen
nordenom Hargittafjeldet, løber gjennem Siebenbürgen,
hvis hovedelv den er, og som den forlader i en bue
søndenom Biharfjeldet, og fra Arad af gjennem den ung.
lavslette, hvor den munder i Theiss ved Szegedin, 650 km.
Maros-Torda [mårås-], Siebenbürgen, komitat,
omkring Maros^ øverste løb, 4300 km.^ 160 000 indb. (mest
ungarer og rumænere, dels reformerte dels græsk-kat.).
Hovedby Maros Vâsârhely.
Maros Ujvâr, Siebenbürgen, i komitatet Also-Fehér
(Nedre Weiszenburg), ved Maros, som er farbar hertil og
her begynder sit løb langs de siebenbûrgske ertsfjelde.
Maros Vâsârhely [mårås-våsarhælj], Siebenbürgen,
hovedstad i komitatet Maros Torda, ved Maros venstre
bred og jernbanen langs samme, 18 000 indb. Tidligere
szekler-landets hovedplads, med befæstet slot. Sukker-,
tobaks-fabriker, brænderier.
schottisch ® skotsk.
Schotti$»ch (f) m, scottish (dans),
schraffieren ® skravere.
Schraffierung ® f, skravering,
schräg ® skraa, skraas, paa
skraa.
Schräge ® f, skraaning, skraa
retning.
Schrägen ® m, sagbuk;
løi-bænk; baare.
schrägen ® gjøre skak, skjæv,
sætte skjævt.
sch ralen ® skrale, løie af.
Schramme ® f, skramme, rift.
schrammen ® skure, skrubbe.
Schrank ® m, skab.
Schranke ® f, skranke,
schränken ® lægge overkors,
schrankenlos ® uden
skranker, grænseløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
