Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marstrand ... - Ordbøgerne: S - schroff ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Marstrand—Martens
574
Marstrand, Vilhelm Nikolaj (1810—73), d. maler,
f. i Kbh., blev i sit 16 aar Eckersbergs elev, kom 1825
paa akademiet. 1836 reiste han udenlands paa akademiets
store stipendium; han tilbragte fire aar i Italien og et
aar i München. 1841 vendte M. tilbage til Danmark og
skulde for at blive akademimedlem male en scene af
dansk folkeliv; han valgte at gjengive en scene af
Holberg, «disputér»-scenen af «Erasmus Montanus», og
i mange aar gav Holberg ham nu emnerne til
genrebilleder. Emnerne for en anden række satiriske tegninger
hentede han fra «Don Quixote». 1845—47 var han atter
i Rom; fra dette ophold skriver de meget kjendte,
noget sødladne osteribilleder sig. Under et ophold i
Dalarne malte han billeder af svensk folkeliv; Statens
museum i Kbh. eier hans mægtige billede af en
«Sommersøndag ved Siljan» med tusender af kirkesøgende.
1853—54 besøgte han atter Italien. Opholdet i Venedig
gav M. lyst til at sysle med store opgaver efter de gamles
skik, og han begyndte nu sine religiøse malerier. 1856
malte M. «Kristus og disciplene» til Faaborg kirke.
Hirschsprungs samling, Kbh., indeholder hans vakre
billede «Evas skabelse», men det arbeide, han selv havde
syslet mest med, er billedet i Statens museum i Kbh. af
«Den store nadver»; her findes gjenklange af hans tidlige
italienske billeder med de muntre folkelivsscener, og
her er høihed, ynde og værdighed i hovedpersoner og
bifigurer. En endnu mægtigere opgave paatog M. sig,
da han begyndte dekoreringen af Kristian IV’s kapel i
Roskilde domkirke; især er «Slaget paa Kolberg heide»
velkjendt. Ogsaa i portrætet var M. en mester; bedst
kjendt er vel billedet af Høyen i Statens museum, Kbh.
Sammenfattes alt, viser M. sig at være en af Danmarks
rigest begavede mestre. Saavel hans malerier som hans
friske skitser og muntre inspirerede tegninger er i nutiden
blevet meget yndet. [Litt.: K. Madsen, «V. N. M.» (1905).]
Marstrand, Sverige, by i Bohuslän (Göteborgs och
Bohus län), paa en liden holme, Marstrandsön mellem
Koön og Klöfverön i Marstrandsfjorden (Hakefjordens
ytterste del); 1900 indb. Eneste ældre bygning er
kirken (14 aarh.). Bohusians vakreste middelaldersbygning.
Høiest paa øen ligger den nu sløifede Karlstens fæstning
(s. d.). M. er et meget søgt badested; har parkanlæg og
flere til badeanstalten (af 1843) hørende nette bygninger.
Havvandets saltgehalt omkr. 2 pet., udmerket badgytje
fra Koön. M. er et midtpunkt for det bohuslänske
sildefiske, og har særlig blomstret i dettes gode perioder.
M. er bebygget omkr. midten af 13 aarh.
Marstrander, Carl Johan Sverdrup (1883—), n.
sprogforsker, født i Kristiansand, student 1902,
sekond-løitnant 1903 og derefter stud. filol. med sammenlignende
sprogvidenskab og (fra 1906) keltisk som specialiteter.
1908 blev M. universitetsstipendiat i Kra. og tiltraadte
mars 1910 stillingen som professor i keltisk og
sammenlignende sprogforskning ved School of Irish learning i
Dublin. M. har offentliggjort irske tekster og
videnskabelige afhandlinger i «Zeitschrift für celtische
Philologie», «Indogermanische Forschungen», Kra.
videnskabs-selskabs skrifter og særlig i tidsskriftet «Erin», hvis
medredaktør han er. Desuden er M. redaktør af den
store irske ordbog, som gjennem en lang aarrække har
været forberedt af Royal academy i Dublin.
schroff — Schubkarren
Marsvin (cavia) hører til en afdeling af gnaverne, der
væsentlig udmerker sig ved sammentrængt og plump
bygning, meget kort eller rudimentær hale og korte
næsten hovagtige negler. De fleste af hele gruppen hører
hjemme i Sydamerika. Det alm. m. (c. cabaya) er ogsaa
opr. indført fra Brasilien. Det udmerker sig ved sin
flekkede farve, der veksler mellem sort, brunt og hvidt
i store uregelmæssige felter. Holdes som selskabsdyr
og i senere tid fornemmelig som forsøgsdyr til
fysiologiske og bakteriologiske studier.
Marsyas, sagnfigur af lilleasiatisk oprindelse, senere
overført til grækerne; oprindelig hørte han til gudinden
Kybeles kreds. Hos grækerne er han nærmest en satyr;
et bekjendt sagn nævner ham som opfinder af fløiten,
eller at han havde fundet den af Athene bortkastede
fløite, og taler om hans frække udfordring af selve
Apollon til den veddekamp, der endte med hans grusomme
straf, at blive levende flaaet (se ogsaa M i d a s). Scener
af dette sagn er ofte fremstillet i billedkunsten.
Martabanbugten, gaar fra det Indiske hav ind i
Birma, med Pegu i vest og Tenasserim i øst. Optager
Iravadi og Salven.
Marteau [mariå’], Henri (1874—), fr. fioJinvirtuos,
professor ved Berlinerkonservatoriet efter Joachim,
tidligere i Genf, elev af Leonard og Garcia, har paa
koncert-reiser vundet et anseet navr. I Kra. senest 1911 sammen
med Becker og Dohnanyi.
Martel, Karl, se Karl Martel.
Martel de Janvîlle [martœl-dd zävi’l], Sibylle
Gabrielle Marie Antoinette de Riquetti de
Mirabeau (1850—), grevinde, den sidste af navnet
Mirabeau. Hun har under pseudonymet Gyp vundet
et europæisk navn ved sine, ofte dialogiserede
pariserskildringer; disse er let henkastet, rige paa harcelias og
humor og viser forfatterindens fine og lune
iagttagelsesevne; hun minder noget om det norske pseud. Sfinx.
«Lille Bob» og «Loulou» hører til hendes mest bekjendte
typer. 1 senere romaner har hun skadet sig noget ved
sit had mod jøder og Dreyfus. Meget beundret er
«Journal d’un philosophe» og barnefortællingen «Le
mariage de Chiffon» (svensk oversættelse; ogsaa «Une
fassionette» er oversat paa svensk). Som dramatiker har
hun gjort mindre lykke.
Marten, Preussen, by i regjeringsdistriktet Arnsberg,
ved jernbanen Dortmund—Wanne; 10 000 indb.
Martens, Feodor Feodorovitsj (1845—1909), rus.
folkeretsforfatter og diplomat. Han blev 1872 professor
i statsret ved det keiserlige Alexander-lycæum og 1877
ordinær professor ved universitetet i St. Petersburg. Han
var tillige siden 1868 knyttet til det russiske
udenrigsministerium og benyttet i diplomatisk tjeneste, særlig
som delegeret ved internationale konferencer. Han har
bl. a. taget ivrig del i forberedelsen af den første
fredskonference i Haag. Han har udgivet flere folkeretslige
skrifter. Mest kjendt er hans «Folkeret», som er
udkommet i mange oplag og oversat til flere sprog, og hans
samling af traktater, som Rusland har sluttet med
fremmede magter.
Martens, Georg Friedrich von (1756 — 1821), t.
folkeretsforfatter og statsmand. Fra 1783—89 var han
professor i Göttingen. I 1808 indtraadte han i den west-
schroff (t) brat,steil; skarp,barsk.
Schröpfeis’en (t) n, skarifikator.
schröpfen ® kopsætte, sætte
blodkopper. einen s. slaa en
(for penge).
Schröpfer (t) m, kopsæUer,
Schröpfkopf ® m, kop (ved
kopsætning\
[-Schröpfschnäpper,’Schnepper-]
{+Schröpfschnäpper,’Schnep-
per+} ® m, skarifikator.
Schröpfung ® f, kopsætning;
(fig.) aareladning.
Schrot (t) n (m), grøp, grovt
mel; skraa, kardætsker; skrot
(betegnelse for mynters vegt).
schroten ® grøpe (korn); gnage.
Schröter ® m, ekehjort.
schrubben (t) skrubbe ;
skrubhøvle.
Schrubber (t) m, (gulv)skrubbe.
Schrubbern ® skrubbe.
Schrubbhobel (t) m,
skrubhøvl.
Schrulle ® f, nykke, grille,
lune.
schrullenhaft, schrullig ®
lunefuld.
schrumm! ® basta!
Schrunde ® f, revne, spræk,
schrundig ® revnet, sprukken.
Schub ® m, skub, puf;
slag-li keglespil); tvangstransport,
udvisning; hold, afdeling; bagst, sæt;
bunke, haug.
Schub(b)ejack,
Schub(b)-iack (t) m, usling, slyngel, sjofel
fyr.
Schubfach ® n, skuf.
Schubfenster® n, skyvevindu.
Schubkarren ® m, trillebør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
