Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marstrand ... - Ordbøgerne: S - schroff ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
575
Schubkasten—Schulausschuss
falske og senere i hannoveransk statstjeneste. M. har
givet en samlet fremstilling af folkeretten og udgivet
flere folkeretslige specialafhandlinger. 1 1817 paabegyndte
han udgivelsen af den bekjendte traktatsamling «Recueil
des traités», som endnu fortsætter og fremdeles bærer
hans navn.
Martens, Johan (1861—), n. skibsmægler og
idræts-organisator i Bergen. Medvirkede ved grundlæggelsen af
Bergens turnforening og var dennes første formand 1882
—88 og 1892—96. Var 1890 med at stifte det Norske
turn-og gymnastikforbund, hvis præsident han siden 1899 har
været. Blev ved oprettelsen af Norges rigsforbund for
idræt 1910 dettes første præsident. Formand for
Bergens-udstillingens sportskomité 1910. Har i det hele store
fortjenester af organisationen og administrationen af norsk
sports- og idrætsliv. Medlem af Bergens kommunestyre.
Martens, Johan Nicolay (1842—1905), n.
forstmand. Studerede ved forstakademiet i Tharandt, hvorfra
han udeksamineredes 1862. Ansattes umiddelbart efter
sin hjemkomst som forstassistent i Stjør- og Værdalen
og kort tid efter i Inderøen. I 1899 udnævntes M. til
skoginspektør i det Nordenfjeldske, hvilken stilling han
beklædte til sin død. Af skogvæsenet indlagde M. sig
megen fortjeneste, særlig ved ordningen af de indviklede
grænse- og brugsretsforhold i de store almenninger i
Nordre Trondhjems amt. Paa M.s initiativ blev Stenkjær
skogskole oprettet i 1880, og M. var dens bestyrer indtil
1899. Ved oprettelsen af statens skogtaksationsvæsen
overtog M. ledelsen deraf indtil 1899. M.s kyndighed og
erfaring som forstmand blev benyttet i flere offentlige
og private hverv. I skogsagens interesse virkede M.
tillige gjennem en flerhed faglige artikler i
tidsskriftlitteraturen og udgav desuden en «Veiledning i skogstel»
til brug ved undervisningen ved de lavere skogskoler og
landbrugsskoler.
Martensen, Hans Lassen (1808—84), d. teolog,
f. i Flensborg, cand. theol. 1832. Paavirket af Hegel følger
han ikke denne ud i panlogistiske konsekvenser, men
holder fast ved «credo, ut intelligam», troen er vei til
er-kjendelsen. Sine tanker derom nedlagde han i disputatsen
«De autonomia conscientiæ» (1837). M. ansattes nu som
teologisk docent og tiltrak ved sin aandfuldhed de
studerende som ingen anden teologisk docent i Danmark
før eller siden. Han foredrog «spekulativ» dogmatik,
etik, moralfilosofi. 1841 udkom «Grundrids til
moralfilosofiens system», 1840 «Mester Eckart», hvori han
nedlagde frugterne af sin fordybelse i mystiken. Hans
«Dogmatik» udkom 1849 og blev oversat paa tysk, fransk,
svensk og engelsk. 1845 blev M. ordineret til
hofprædikant og samlede store skarer om sin klare og dybe
præken (en postille «Prædikener» udkom 1875). Efter
biskop Mynsters død holdt han den mindetale over ham,
der gav stødet til de Kierkegaard’ske angreb. M.
efterfulgte 1854 Mynster paa bispestolen i Kjøbenhavn og
blev 1865 kgl. konfessionarius. 1863 udgav han «Til
forsvar mod den saakaldte grundtvigianisme». Skriftet
«Om tro og viden» er rettet mod Rasmus Nielsen.
1871—78 udkom M.s «Etik», hans hovedverk, hvori han
nedlægger sin livsopfatning, der former sig som en
harmonisk forening af det kristelige og det humane.
Vati-kanerkoncilet fremkaldte det ypperlige «Katolicisme og
Martens—Martin
576
protestantisme», 1874. 1881 udgav han en bog om den
bekjendte teosof Jacob Böhme, 1882—83 «Af mit levnet».
— Som teolog tilhører M. den « ny-lutherske», af
«spekulationen» saa befrugtede retning og har øvet en stor
indflydelse paa nordiske teologer.
Martha fra Bethanien, Jesu discipel, repræsentant
for det udadvendte, virksomme liv (Luk. 10, 40),
hvorover hun dog ikke glemte den religiøse tro (Joh. 11,27).
Martha, opera af Flotow.
Martha’s Vineyard/maa/>as vi’njdd], ø ved sydkysten
af den amerikanske stat Massachusetts, 260 km.’^ med
4000—5000 indb. Besøgt sommeropholdssted, i august
mødested for metodister.
Martiälis, Marcus Valerius (omkr. 40-102 e. Kr.),
lat. epigramdigter, født i Bilbilis i Spanien, kom ung til
Rom, levede der af fornemme velynderes gaver, som han
vandt ved smigrende digte; senere vendte han tilbage
til Spanien, men længtede stadig efter Rom; sine
formfuldendte vittige epigrammer skylder han sit navn.
Martialsk (af Mars), krigersk, stridbar.
Martignac [martina’k], J.-B. G aye, vicomte de (1776
—1832), fr. advokat og politiker, alt i sin ungdom ivrig
legitimist; 1821 deputeret, 1824 adlet. Efter ministeriet
Villèles fald 1828 ledende minister, dygtig talsmand for
en moderat-konservativ politik, imod klerikalismen,
hvorved han fik de klerikale og ultramontane (særlig
Lamennais, s. d.) til fiender. Ogsaa Karl X var personlig imod
ham, og da yderste høire og de liberale gik imod ham
i et vigtigt reformspørsmaal vedrørende det stedlige
selvstyre i Frankrige, lod kongen ham falde 1829, hvilket
betød, at det sidste forsøg paa forsoning mellem de
moderate elementer opgaves. M. afløstes af den
reaktionære Polignac, og aaret efter kom Julirevolutionen.
Martigny [martini’], Joseph Alexandre (1808—
80 el. 88), fr. prest og kirkelig arkæolog, hvis udmerkede
arbeide «Dictionnaire des antiquités chrétiennes» er
meget benyttet.
Martin, paver. 1. M. I, pave 649—53, fordømte
monoteleterne, hvorfor han af den græske keiser blev
ført som fange til Grækenland. — 2. M. IV, pave 1281
—85, støttede Karl af Anjou paa Sicilien. — 3. M. V,
pave 1417—31, opr. Oddone Golonna, indsattes af
Kon-stanz-koncilet, men løste ikke de kirkelige
reformspørsmaal. Han sammenkaldte Baselerkoncilet 1431, men
døde inden dets aabning.
Martin fra Tours (omkr. 316—omkr. 400), den
hellige, f. i Pannonien, søn af en soldatertribun, var først
soldat, derpaa diakon, grundede det første kloster i
Gallien og blev 371 biskop i Tours. Hans fest.
Mortensdag, 11 nov. har optaget flere af den gamle hedenske
høstfests skikke.
Martin [martæ’], Bon Louis Henri (1810—83),
fr. historieskriver; skrev først historiske romaner om
frondetiden, men førtes ved samarbeide med
kulturhistorikeren Paul Lacroix (s. d.) ind paa rent historisk
forfatterskab. Hans hovedverk, «Histoire de France»,
udkom i 15 bind 1833—36 og har opnaaet flere oplag;
det var et for sin tid og som enkeltmandsarbeide
forbausende godt verk, skrevet i et smukt sprog, og det
har for dannede franskmænds historiske dannelse været
af stor betydning.
Schubkasten ® m, -lade f,
skuf.
Schubsack ® m, lomme,
schubweise® skub vis, stødvis,
schüchtern ® ængstelig,
undselig, forlegen, genert, blyg.
Schuft (t) m, slyngel, skurk;
prakker, usling.
schuften (t) slide og slæbe,
slide haardt.
Schufterei (t) f, slyngel-,
skurkagtighed.
schuftig, schuftisch ®
slyngel-, skurkagtig.
Schuh ® m, sko; fod (som
maal).
Schuhanzieher (t) m, skohorn,
Schuhband ® n, (sko)Hdse.
Schuhflicker ® m, skoflikker,
lappeskomager.
Schuhmacher ® m, skomager.
Schuhnagel ®m, hesteskosøm.
Schuhnestel ® f, skolidse.
Schuschnalle®f, skospænde.
Schuhu ® m, hubro.
Schuhwaren ® pl, skotøi.
Schuhwerk ® n, sko-, fodtøi.
Schuhwichse® f, sko-,
blank-sværte.
Schuhwichser ®m, skopudser.
Schuhwisch ® m, skovisk.
Schuhzeug ® n, sko-, fodtøi.
Schuhzweck(e) ® (f), skoplug.
Schulamt ® n, lærerpost.
Schulaufgabe ® f, lekse.
Schulaufseher ® m,
skoleinspektør =
Schulaufsichts-beamter m.
Schulausschuss ® m,
skolekommission.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
