- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
587-588

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maschmann ... - Ordbøgerne: S - Schürzenherrschaft ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

587

Schüttelfrost-Schutzgottheit

Maskeblomstrede (scrophulariaceœ), tofrøbladet
hel-kronet plantefamilie, bestaaende af urter, sjelden trær.
Bladene er spredte eller modsatte og mangler akselblade.
De uregelmæssige, undersædige blomster er enlige eller
samlet i aks, klase eller kvast. Bæger og krone er
femtallige, kronen er ofte spaltet i en to-tallig overlæbe
og en tre-tallig underlæbe, hvilken sidste er hvælvet
opad, saa den lukker svelget og skjuler støvdragerne
og griflerne. Enkelte slegter som kongslys (s. d.)
har fem støvdragere, men hos de fleste er der kun fire,
hvoraf de to forreste er længst. De forreste kan helt
mangle, f. eks. hos veronica, hvor der saaledes kun er
to støvdragere. To frugtblade; frugten er en torummet
kapsel med talrige smaa frø. 2000 arter, udbredt over
hele jorden. Ogsaa i Norge tæller familien mange slegter
og arter. Nogle arter som digitalis purpurea og lutea
anvendes i medicinen. Til denne familie hører ogsaa mange
af vore velkjendte prydplanter, f. eks. antirrhinum,
lina-ria, digitalis, calceolaria og mimulus.

Maskekomedie (paa itkl. commedia delV arte) betegner
en slags dramatisk opførelse, hvis hjemland var Italien.
I modsætning til det egentlige lystspil, commedia erudita,
var ved m. kun stykkets handling givet paa forhaand,
medens selve teksten improviseredes af skuespillerne.
Der anvendtes faste karaktermasker (Arlecchino, Pulcinella,
Pantalone, Golombina o. s. v.). M. opstod i det 16 aarh.
og holdt sig til ud i det 18 aarh. Den har øvet betydelig
indflydelse paa komedieforfattere som Molière og Holberg
(se N. Kjær, «Holbergs forhold til skjelmekomedien»,
«Bingeren» 1899). Jfr. forøvrigt Drama, Gozzi og
Italien, litteratur, bd. IV, sp. 628, 634.

Maskepi, se Maatschappij.

Maskine fører betegnelsen kraft-m., naar den tjener
til at nyttiggjøre en naturkraft (dampkraft, vandkraft,
elektrisk energi etc.), saa den kan benyttes til drift af
andre m., saakaldte arbeids-m., som tjener til
bearbeidelse af raamaterialier eller arbeidsstykker for
fremstilling af bestemte produkter eller til at bevæge
transportmidler, transport-m.

Maskineri omfatter de forskjellige maskinelementer,
som tjener til overføring af bevægelse ved apparat eller
arbeidsmaskine eller mellem sidstnævnte og kraftmaskinen,
som driver samme. M. benyttes ogsaa som betegnelse
for den hele maskinelle indredning (kraftmaskine (motor),
overføringsmidler (aksler, tandhjul etc.), arbeidsmaskiner)
ved en fabrik eller et industrielt anlæg.

Maskinforsikring, en nyere forsikringsform, omfatter
skade paa maskiner og maskinelle dele, som er en følge
af støbnings- og materialfeil, uheld, arbeideres eller andre
personers ligegyldighed, ukyndighed eller ondskab, storm,
skybrud og isgang.

Maskingevær, se Maskinskyts.

Maskini^st. I Norge kræves der ikke certifikat for
at tjenstgjøre som m. paa land eller ombord i skibe
med maskine paa mindre end 75 indikerede hk. Ved
fartøier med større maskiner maa ifølge lov af 26 juni
1889 vedkommende have certifikat som dampskibs-m.
Certifikat af anden klasse tilkommer den, som har fyldt
21 aar og efter sit 15 aar arbeidet i smedeverksted eller
i mekanisk verksted i mindst 48 maaneder, hvoraf de
sidste 24 i verksted, hvor der tilvirkes skibsmaskiner,

Maskeblomstrede—Maskinskyts

588

og som desuden har tjenstgjort som fyrbøder eller m.
i mindst 12 maaneder ombord i sjøgaaende dampskib
paa mindst 75 ind. hk. Et saadant certifikat berettiger
til tjenstgjøring som første-m. paa dampfartøier under
200 ind. hk. samt ombord paa fiske- eller fangstfartøier
af hvilkensomhelst størrelse. Certifikat af første klasse
kræver en alder af 23 aar, bestaaet m.-eksamen og mindst
24 maaneders tjenstgjøring som anden m. i sjøgaaende
dampfartøier med maskine paa mindst 75 ind. hk. For
tiden har forsvarsdepartementet under bearbeidelse et
af en departemental komité udarbeidet forslag til
omordning af m.-væsenet. Sjø-m. foreslaaes efter dette
inddelt i tre klasser med certifikat og egen eksamen for
hver klasse.

Maskini’steksamen. For at kunne fremstille sig
til m. kræves, at vedkommende efter sit fyldte 15 aar
har arbeidet i verksted og ved maskine ombord i
damp-fartøi i mindst 24 maaneder, deraf mindst 12 i verksted
og tre maaneder i dampfartøi.

Maskini^stskoler, kombinerede stats- og
kommuneskoler, som forbereder til maskinisteksamen; de er dels
dagskoler, som regel med seksmaanedlige kurser, og dels
fleraarige aftenskoler, som arbeider i forbindelse med
de tekniske aftenskoler. M. findes for tiden (1911) i
Fredrikstad, Kristiania, Porsgrund, Kristiansand,
Stavanger, Haugesund, Bergen, Trondhjem og Tromsø.

Maskinmester, officer i marinens haandverkskorps
med løitnants rang; rekruteres fra overmaskinistklassen.
M. har det specielle tilsyn med et fartøis maskinerier,
og tjenesten falder i det hele taget sammen med
marineingeniørens (s. d.).

Maskinskyts el. automatisk skyts kaldes
hurtigskydende geværer og smaakalibrede kanoner, hvori
ladningen, affyringen, mekanismens aabning og lukning
samt patronhylsens udkastning foregaar automatisk uden
særskilte haandgreb eller manipulationer undtagen for
det første skud, efter dette skyder vaabenet, saalænge
patrontilførselen varer. For maskingeværers (mitraljøsers,
kuglesprøiters) vedkommende iverksættes mekanismens

Maskinskyts : 37 mm. Maxim-maskinkanon i skibslavet.

Schüttelfrost ® m,
kuldegysning.

schütteln ® ryste, riste,
schütten ® helde, slaa; spilde;
opkaste; skylregne, øse ned.
schüttern ® ryste.
Schutthaufe(n) (t) m,
grus-dynge, -haug.

Schutz (t) m, beskyttelse, vern;
ly, læ.

schutzbedürftig®som
trænger til beskyttelse.

Schutzbefohlener ® m,
protegé.

Schutzblattern ® pl,
kokopper.

Schutzbrett ® n, stigbord.
Schutzbrille (g f, støvbriller.
Schutzbund ® m, -bündnis

n, forsvarsforbund.

Schutzdach (t) n, skjerm-,
regntag.

Schutzdeckchen ® n,
anti-makassar.

Schütze ® m, skytter.
Schütze ® f, stigbord,
schützen ® stænge, stoppe for
(vandet); beskytte, skjerme, verge,
verne, forsvare,

Schutzengel ® m, skytsengel.

Schützengraben ®m,
skyttergrav.

Schützenkette ® f,
skytter-kjede.

Schützer ® m, beskytter.

Schutzgebiet ® n, koloni.

Schutzgeist ® m, skytsaand.

Schutzgott ® m, skytsgud.

Schutzgottheit ® f,
skyts-guddom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free