Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maschmann ... - Ordbøgerne: S - Schürzenherrschaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
Maschmann—Maskeballet
586
Schürzenherrschaft—Schütte
Maschmann, Hans Henrik (1775—1860), n. kemiker
og apoteker. Uddannede sig for apotekervirksomhed i
Fredrikshald og Kongsberg, hvorefter 1796 farmaceutisk
eksamen i Kjøbenhavn. Udøvede 1797—1839
apotekerbevilling i Kra. Mangesidig, dygtig og praktisk mand.
Var med at stifte Selskabet for Norges vel. Fremkom
allerede i 1816 med forslag om anskaffelse af dampskibe
til kystfart mellem Kra. og Trondhjem. Medudgiver af
«Magasin for naturvidenskaberne». Skrev en del
agronomiske og kemiske afhandlinger og smaabøger.
Masenderan, se Masanderan.
Masfjorden, ca. 22 km. lang og gjennemsnitlig ca.
1 km. bred, kroget fjord, der fra Fensfjorden skjærer
sig mod nord, senere mod nordøst dybt indover i M.
herred. Ca. 5 km. fra bunden deler den sig i to grene.
Nordfjorden og Sørfjorden. Steile, spredt bebyggede
bredder.
Masfjorden, herred i Søndre Bergenhus amt paa
grænsen mod Nordre Bergenhus, 543.06 km.’^ med 2250
indb. (1910); 4.14 pr. km.^ Herredet, der svarer til M.
prestegjeld med M. og Solheim sogne, er et fjorddistrikt
omkring den lange, krogede Masfjord (s. d.) paa
nordsiden af Fensfjorden. Terrænet er sterkt kuperet og
oversaaet med en række ikke synderlig store vande;
areal ferskvand ialt 27.74 km.^ Af arealet opgives 7.35
km.^ at være aker og eng; 59.95 km.^ skog (løvskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand. Der opgives
at være 3968 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
i 1901 — 07 er der nyopdyrket 432 maal. Den vigtigste
næringsvei er fædrift og fiskeri. Der er gode fjeldbeiter.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1908 til 5200 kr.
Tøndefabrik og møllebrug. Bebyggelsen er spredt langs
fjorden og opefter de smaa dalfører. Antagen formue
1909 876000 kr., indtægt 196000 kr. M. sparebank,
oprettet 1902. Herredet staar i livlig
dampskibsforbindelse med Bergen, og vei er projekteret over til Brekke
ved den ytre Sognefjord.
Mashöna-land, brit. Syd-Afrika, prov. i den
nordøstlige del af Syd Rhodesia mellem Sambesi i nord og
Gaza-land (portug.) i syd; 173 450 km.^ med ca. V2
mill, indb., hvoraf ca. 10—15 000 europæere. M. er et
granitplateau med fantastiske forvitringsformer,
gjen-nemsat af guldførende kvartsgange. Bekjendt for sin
guldrigdom og sine talrige gamle ruiner, som
sandsynligvis skriver sig helt fra den fønikiske oldtid (se O fir).
M. tilhørte i 15 og 16 aarh. Monomotapa’s rige, kom senere
under portug. overhøihed, blev 1836 en del af
Matabele-riget og besattes 1889 af British South Africa company
(se Rhodesia).
Masinandräina (d. e. Hellighaugen), n. missionsstation
i prov. Vakinankaratra, den næst ældste af det Norske
missionsselskabs stationer paa Madagaskar, anlagt 1869
af missionærerne Borgen og N. Nilsen. Har over 3000
kristne.
Masinissa (238—149 f. Kr.), konge i Numidien, opr.
kun over Øst-Numidien; opdroges i Karthago og
kjæm-pede først paa punisk side mod romerne, men gik siden
over til disse, hvorved han 201 vandt Vest-Numidien og
en del af Karthagos distrikt. Senere laa han i stadig
strid med karthagerne og gav derved stødet til udbruddet
af den tredje puniske krig.
Mask er affaldet, resterne af maltet fra bryggerierne,
efterat den meste stivelse er trukket ud. Det er et godt
kreaturfoder, der dog snart bliver surt.
Maskarënerne, øgruppe i den vestlige del af det
Indiske hav under ca. 20° s. br., ca. 650 km. øst for
Madagaskar, regnes ligesom denne 0 til Afrika. M., som
ved undersjøiske banker er forbundet med den nord for
Madagaskar liggende øgruppe, Amiranterne og
Seychellerne, bestaar af tre større øer: Réunion (fr.), Mauritius
og Rodriguez (brit.), tilsammen 4004 km.^ med ca. 560 000
indb. M. er vulkanske, meget frugtbare og betragtedes
før næsten som et paradis. Men ved den sterke
indvandring fra Indien og Kina har feber, kolera,
byldepest etc. faaet indpas og gjort M., særlig Mauritius,
usunde. Opkaldt efter portugiseren Pedro de Mascarenhas,
som opdagede øerne 1513. Se forøvrigt de enkelte øer.
Maskat, hovedstaden i sultanatet Oman paa Arabiens
s.ø. kyst, ligger ved bugten af samme navn og har omtr.
25 000 indb. Byen er omgivet af en mur og sterkt
befæstet. Den har en god havn og driver livlig handel. I
1508 blev den erobret af portugiserne, som blev
fordrevet igjen i 1658. En britisk resident bor i M., da Oman,
skjønt uafhængig, staar under britisk indflydelse.
Maske er en kunstig ansigtsform, som man bærer
for at skjule sine egne ansigtstræk. Brugen af m. er
udbredt over hele verden hos næsten alle folkeslag paa
noget høiere kulturtrin, og kjendes ligeledes fra
forhistoriske kulturperioder. M. har ofte forbindelse med
religiøse forestillinger, idet de bæres for at skræmme
eller narre andre aander el. I.; dette er især tilfældet
med de saakaldte kultus-m., som primitive folkeslag
bærer ved sine religiøse fester, sine sammenkomster i
de hemmelige forbund o. 1. Disse m. er gjerne
ud-skaaret i træ o. 1. og har form som dyreansigter,
fabelvæsener, dæmoner o. s.v. Naar de bæres ved dans, som
jo ofte er nøie knyttet til de religiøse ceremonier, kaldes
de danse-m., og i den videre udvikling af dansene til
dramatiske forestillinger følger ogsaa danse-m.s udvikling
til skuespil-m. Andre arter af m. er de hos mange
folk alm. forekommende krigs-m., som bæres for at
indgyde fienden skræk; i vor moderne kultur er
hjelmprydelser i form af ørne o. 1. en udløber af de ældgamle
krigs-m. 1 flere forhistoriske kulturer anvendtes m. paa
lig for at narre dødsrigets dæmoner; saadanne 1 i g-m. af
metal kjendes fra den mykenæiske kultur, og de saak.
anubis-m. anvendtes paa lignende maade af de gamle
ægyptere. — De antike teater-m. var stereotype,
stiliserede ansigts-m. med tragisk eller komisk fysiognomi,
senere udformedes mere individualiserede m.
Middelalderens skuespil brugte lidet m., men med de saakaldte
m.-komedier (s. d.) dukker de frem paany. I vor
moderne kultur er m. mest anvendt ved fastelavnsloier,
oftest i form af hal v-m. af tøi, som bare dækker
ansigts-partiet omkring næse og øine.
Maske, i det moderne teatersprog, bruges ikke bare
om den ved paryk, sminke og andre kosmetiske midler
frembragte maskering, men ogsaa om hele den
forklædning, som en skuespiller anlægger for at karakterisere
sin rolle. Holdning, gang, manerer, stemme o. s. v.
ind-gaar da i begrebet m.
Maskeballet («Un ballo in maschera»), opera af Verdi.
Schürzenherrschaft ® f,
■regiment n, skjørteregimente.
Schurzfell® n, forskind,
skjødskind.
Schürzung (t) f : S. des
Knotens knudens stramning.
Schuss ® m, skud; hurtig
bevægelse.
schussbändig ® skudvant.
Schussbereich (t) m,
skudvidde, skudhold.
schussbereit (t) skudfærdig.
Schüssel ® f, fad; terrin; ret
(mad).
Schusswaffe® f, skydevaaben.
Schussweite ® f, skudvidde,
skudhold.
Schuster ® m, skomager, auf
(des) S.s Rappen reisen reise
med apostlenes heste.
Schusterahle ® f, syl.
Schusterdraht ® m, begtraad,
risp.
Schusterei ® f, skomageri,
skomagerhaandverk.
Schustergeselle ® m,
skomagersvend.
Schustergewerk ® n, sko-
magerlaug.
schustern ® arbeide som
skomager, drive skomagerarbeide.
Schute, Schüte ® f, lægter,
pram, lorje.
Schutt ® m, grus.
Schüttboden ® m, kornloft.
Schütte ® f, knippe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
