Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medici ... - Ordbøgerne: S - screw-wrench ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
Medici—Medicinälstatisti’k
630
Medici [méditsi], ital. siegt fra Florens. 1. Giovanni
de M. (1360—1429) var en klog handelsmand, som drev
stor bankier- og vekselerforretning og med støtte i
demokratiet vandt en ikke ringe indflydelse i staden. —
2. Cosimo de M. (1389—1464), søn af foreg., arvede
faderens forretning og magtstilling og udvidede begge
betydelig. Trods sterk modstand fra Albizzi’erne
hævdede han sin stilling, indtil fienderne 1433 fik overtaget,
fængslede og forviste ham. 1434 kom han tilbage og var
siden byens virkelige herre, om end de republikanske
forfatningsformer formelt respekteredes. Hele sit liv
vedblev han at indtage en privatmands stilling, og med lige
stor dygtighed styrede han staten og sin forretning. Han
beskyttede gavmildt kunst og videnskab; under hans
auspicier grundedes et «platonisk akademi», og folket
kaldte ham «fædrelandets fader». — 3. Lorenzo il
Magnifico de M. (1449—92), søn af Piero den
gigt-brudne, Gosimos søn, fik en ypperlig opdragelse og arvede
allerede 1469 husets magt. 1478 stiftede adelsfamilien
Pazzi en sammensvergelse, men Lorenzo undslap, medens
broderen Giuliano myrdedes i domkirken. Mordet blev
blodig hevnet. L. var fra
nu af ubestridt hersker i
Florens. Hans glimrende
pragt gav ham tilnavnet
«il Magnifico» (den
prægtige), og ved sin grundige
dannelse, sine digter- og
talergaver og sin
storstilede gavmildhed overfor
kunstnere og lærde blev
han midtpunktet i det
rige kulturliv, som i disse
aar udfoldede sig i staden.
Renaissancens mestre og
humanistiske lærde
flokkedes om ham. Samtidig
forstod han med stor
diplomatisk kløgt at
optræde som mægler
mellem de forskjellige
italienske stater og arbeidede
med held paa at opretholde ligevegten. Derimod lod
han sine private forretninger forfalde, og da hans
formue slugtes af luksusforbrug og gaver til politiske
tilhængere, maatte han ty til statens midler. — 4.
Giovanni de M., se Leo X. — 5. Giulio de M., se
Clemens VIL — 6. Piero II de M. (1471—1503),
søn af I^orenzo, formaaede efter faderens død ikke at
opretholde husets magtstilling, som i virkeligheden var
sterkt undergravet allerede inden dennes død. Ved Karl
VIll’s komme til Italien blev han forjaget af et oprør,
og efter flere frugtesløse forsøg paa at gjenvinde staden
drog han til franskmændene i Neapel og omkom under
slaget ved Garigliano. — 7. Giuliano II de M. (d. 1516),
broder af foreg., gjenvandt vel 1512 ved spaniernes hjælp
Florens, men opgav det atter 1513 og drog til Rom. Af
Frans I af Frankrige fik han titel af hertug af Nemours.
— 8. Lorenzo II de M. (1492—1519), Pieros søn, blev
af onkelen, Leo X, udnævnt til hertug af Urbino 1516.
Machiavelli tilegnede ham sin berømte bog «Il principe».
screw-wrench-scroll
hvori han kraftig opfordrede ham til at samle Italien
og forjage de fremmede. Lorenzos datter var Katharina
(s.d.) af M., dronning af Frankrige. — 9. Alessandro
de M. (d. 1537), uegte søn af foreg., fik 1523 magten i
Florens, men blev forjaget 1527. Gjenindsat 1530 ved
keiser Karl V’s hjælp og udnævnt til hertug. Omgivet
af en sterk livvagt førte han et grusomt regimente, lod
1535 sin fætter, kardinal Ippolito de M., forgive, men
blev selv myrdet af fætteren Lorenzino. — 10. Cosimo II
de M. (1519—74), søa af condottieren Giovanni de M.,
blev efter Alessandros mord hertug i Florens 1537,
nedslog en reisning af siegten Strozzi, erobrede Siena 1555
og herskede uindskrænket. 1569 antog han titel af
storhertug af Toskana, som bibeholdtes af hans efterkommere,
der herskede til 1737, da Giovanni Gastone døde. Med
dennes søster Anna uddøde slegtens hovedlinje 1743.
Medici [méditsi], Giacomo, marchese del Vascello
(1817—82), ital. general, deltog i Garibaldis krige 1848
—60 og blev 1862 generalløitnant i den italienske hær.
Deltog i krigen 1866, var siden præfekt i Palermo. 1876
udnævnt til marchese del Vascello.
Medicin bruges dels i samme betydning som
medikament, d. e. et lægemiddel; i alm. tænkes da paa et
farmaceutisk præparat. Dels bruges m. som betegnelse
for lægekunsten (f. eks. m.s historie).
Medicïna fore^nsis (lat.), retsmedicin.
Medicinälafgift, se M e d i c i n a 1 fo n d.
Medicinalfond. Norge har tre m. 1.
Vaarsildafgifts-fondet til fremme af foranstaltninger til bedste for
fiskeralmuen under vaarsildfisket (hører ind under
medicinalvæsenet). Bestyres af overlægen for den spedalske sj^gdom
og dannes af en paa udførsel af vaarsild lagt afgift, der
i 1909 udgjorde kr. 40 509.95. 2. M. for Nordlands og
Tromsø samt 3. for Finmarkens amter tilveiebringes ved
en til medicinalvæsenets fremme inden disse amter senest
ved lov af 27 mai 1910 fastsat afgift paa udførsel af
fiskeprodukter. Betalt afgift til et fond fritager for afgift
til et andet. Forvaltes af amtstingene og udgjorde i 1909
for 2. kr. 95 631.88 og for 3. kr. 87 599.12.
Medicinallovgivning omfatter de love, kgl.
resolutioner, departementsskrivelser m. v., der er fremkommet
til organisation og administration af det offentlige
sundheds- og medicinalvæsen. De findes samlet foruden i
Thurmanns til 1851 og Johansens 1851 — 67 særlig i
Esmarchs «Norsk medicinallovgivning» med fortsættelse
ved Th. Boye til 1905. I medicinaldirektørens aarlige
beretninger vil desuden fra 1901 findes indtaget det
væsentligste af hvert aars m. I Søren Hansens «Haandbog
i m » (Kbh.1898) findes en fremstilling af m. i Danmark.
Medicinälstatisti^k, statistik anvendt paa
medicinalvæsenets omraade; den behandler særlig de patologiske
forhold i samfundet, forsaavidt de kan gjøres til
gjenstand for talmæssig behandling, og udskilles altsaa som
en gren af befolkningsstatistiken. Hovedemnerne bliver
befolkningens dødelighed (s. d.) og sygelighed (s. d.). Som
det vil forstaaes, er afgrænsningen ligeoverfor
befolkningsstatistiken flydende. Den norske m. behandler
saa-ledes dødsaarsagerne, og denne statistik maa ansees som
paalidtlig, idet for hele landet gjennemsnitlig 80—90 pet.
af alle dødsfald bliver anmeldt af lægerne. Derimod
bearbeides den alm. dødelighedsstatistik i forbindelse
screw-wrench @ skrunøkkel,
scribatious @ skrivesyg.
scribble ie) rable (smøre)
sammen ; overmale, rable fuld ; kradse
{om uld); rable, male; skrible;
rableri, smøreri.
scribbler (g rabler; smører,
skribler; kradsemaskine =
scribb-Hng-machine.
scribe (g) & (f) m, (af)skriver;
(jødisk) skriftklog, -lærd; @ ogs.
sammen-, ovei false,
scriber @ spidsbor.
scribing (i^ merke; sammen-,
overfalsning.
scribing iron @ merkejern.
scrip (i) taske, væske ;
(interims)-aktie.
script Ce} (sælterudtr.)
skriveskrift; (jurid.) originaldokument.
scripteur (f)m, (pavelig
bulle)-skriver.
scripturaire (D, scriptural
@ sknft(mæssig)-, bibel(sk)-.
scripturalism (ë)
skriftmæssig-hed; bogstavstreng skrifttro.
scripturalist @ bogstavstreng
bibeltroende.
scripture (g (den hellige) skrift,
scrofula @ pi, scrofule(s)
(?)f(pl), skrofler, kjertelsyge,
kjertier.
scrofuleux (D, scrofulous (g)
kjertelsvag, skrofuløs; ® m,
kjer-telpatient.
scroll @ (papir-,
pergament)-rulle; fortegnelse; snirkel,
kruse-dul, krul; (arkit.) arabeske ; volute;
krølle (paa gallion); (jur.) sving
efter underskrift, navnemerke.
Lorenzo il Magnifico de Medici.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
