Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medici ... - Ordbøgerne: S - screw-wrench ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
scrolled—scruter
med livs- og dødstabellerne under befolkningsstatistiken.
Den norske m. meddeler videre opgaver over forskjellige
sygdomme, vakcinationer, operationer m. v.
Sygeligheds-statistiken er kun fragmentarisk. En fuldstændigere
statistik af denne art kan ventes gjennem sygeforsikringen.
De mest indgaaende undersøgelser af denne art
foreligger fra sygekassen for Leipzig. — Paa flere steder
drives vigtigt internationalt medicinalstatistisk samarbeide
(fællesforskninger). [Litt.: H. Westergaard, «Die Lehre
von der Mortalität und Morbilität» (1901), Fr. Prinzing,
«Handbuch der medizinischen Statistik» (1906),
Kaiserliches statistisches Amt, «Krankheits- und
Sterblichkeitsverhältnisse in der Ortskrankenkasse für Leipzig und
Umgebung»_(4 bd.. 1910).]
Medicinalvæsen. Det norske civile m. omfatter til
forskjel fra det militære (se Militærlægevæsen)
saavel læge- og tandlæge- som apoteker- og
jordmor-væsen. Det blev efter 1814 ledet fra et medicinalkontor,
som først var henlagt under det saakaldte tredje
departement, før 1818 under kirkedepartementet og fra 1846 under
indredepartementet; først fra 1860 kom en læge i spidsen
for medicinalkontoret (som ekspeditionschef). I 1878
henlagdes m. under justitsdepartementet, og 1891 indførtes
den nu bestaaende ordning, der ved siden af
medicinalkontoret med en jurist som chef stillede i spidsen for
m. en helt udenfor departementet staaende
medicinalstyrelse, med en direktør som chef, samt en kontorchef
(begge læger^ en teknisk konsulent (ingeniør), syv
sekretærer, deraf tre læger (medicinalstatistik), tre farmaceuter
(medicinalrevision) og en jurist og desuden en
assistent. Statens epidemi- og karantænelæge bistaar som
bakteriologisk og hygienisk konsulent ved siden af
medicinalvæsenets kemiker, og til bistand ved kontrollen med
landets apotek er ansat eti farmaceut som apotekvisitator.
Medicinaldirektøren har ved siden af at fungere som
departementets raadgiver at afgive betænkninger i
spørs-maal af medicinsk art. Han skal derhos indgive forslag
ved besættelsen ikke alene af lægeembederne, men ogsaa
apotekerstillingerne og kontrollere apotekerne. Under
medicinalstyrelsen sorterer ca. 156 distriktslæger og 6
stadsfysici samt 163 apotek. I Sverige bestaar den kgl.
medicinalstyrelse af en generaldirektør, en overfeltlæge
og fire medicinalraader, hvoraf en veterinær. I Danmark
staar i spidsen for sundhedsstyrelsen en læge som
formand for dens to afdelinger, der hver har sin
næstformand, lægeraadet en læge og apotekerraadet en apoteker,
begge valgt paa seks aar. Institutionen sorterer under
justitsministeriet. I Sverige er der ca. 140 provinciallæger,
i Danmark 11 fysici og ca. 100 distriktslæger.
Medicinmand er hos indianerne o. a. en besverger
el. troldmand, som optræder baade som læge og som
prest, og som svarer omtrent til de sydafrikanske folks
regndoktor, de sibiriske folks shaman. M. har
gjerne et vist kjendskab til saarpleie og lægende planter,
men hans kur er altid forbundet med besvergelser. M.
troes at kunne paaføre sygdomme og betvinge
elementerne ved sin troldom.
Medicinske selskab, se Norske med. selskab.
Medicintran, se Levertran.
Medien kaldtes i oldtiden et land, der svarede omtr.
til den nordvestlige del af det nuværende Persien. Det
Medicinal væsen—Meding
632
beboedes af mederne, et arisk folk, der vandrede ind
omkr. 900—700 f. Kr. og undertvang en ikke-arisk
urbefolkning. Selv blev de kuede af assyrerne, og Deïokes
og Fraortes søgte forgjæves at afryste disses aag, først
Kyaxares blev virkelig selvstændig ved Ninives fald 606.
Det mediske rige blev styrtet af Kyros 550; 330 kom
M. under Alexander, siden under Syrien, endelig under
partherne. [Litt.: PiâXek, «Geschichte der Meder und
Perser» (1906 — 10, 2 bd.).]
Medikame^nt (lat.), lægemiddel.
Mediko-mekänisk institut er en anstalt, hvor
medicinsk gymnastik, heri medregnet visse hakninger,
knadninger o. a., gives ved hjælp af apparater, drevet
ved maskinkraft. Systemet stammer fra Sverige (Zander).
Anstalten i Kristiania oprettedes 1885.
Medïn, Karl Oskar (1847—), sv. læge, 1880 dr.
med., 1876—80 ansat ved det almindelige barnehospital
i Stockholm. 1880—83 docent i pædiatrik ved
Karo-linska institutet, 1884 professor i pædiatrik og overlæge
ved barnehospitalet, 1885—92 læge ved kronprinsesse
Louises hospital for syge børn. Tog del i udarbeidelsen
af planen til det nye barnehospital i Sthm. Bekjendte
arbeider om hjernesygdomme, om skjørbug hos børn o. a.
Medina, by i Arabien oppe paa høisletten, 870 m.
o. h., omtr. 200 km. fra det Røde hav, 370 km. nord
for Mekka, en af muhammedanernes helligste byer. I
M. ligger Muhammed begravet, og om det end ikke er
nødvendigt at besøge hans grav, er det dog en for en
muhammedaner meget fortjenstlig handling. Muhammeds
kiste findes i en vældig moské, som er 136 m. lang og
110 m. bred. I den samme moské ligger ogsaa Fatime,
Muhammeds datter, begravet, og desuden hans første
efterfølgere. Bygningen blev paabegyndt allerede paa
Muhammeds tid, men sit nuværende udseende fik den
i det 15 aarh. Der er mange andre moskéer i M.,
deriblandt Kubo-moskéen, den ældste af alle, grundet af
Muhammed. Det har indtil det sidste været forbudt
kristne og jøder at betræde byen, men nu er dette blevet
anderledes, da M. har faaet jernbaneforbindelse med
Damaskus; indtil banens aabning havde bare enkelte
europæere været der i forklædning. M. skal have 50 000
indb., som lever af jordbrug og handel.
Medina del CampO, Spanien, by i prov. Valladolid
ved Zapardiel (venstre bielv til Duero); 6000 indb.
Medina Sidönia, Spanien, by i prov. Cadiz inde i
landet; 11000 indb. Ruiner af hertugerne af M. S.s slot.
En hertug af M. S. var anfører for den store armada (s. d.).
Medînet el Fajûm, brit. Nordøst-Afrika, hovedstad i
provinsen Fajûm i Nedre-Ægypten, ca. 40 km. v. f. Nilen,
23 m. o. h , med 31262 indb., hvoraf "mange grækere. Den
forbiflydende Bahr Jusuf giver M. et særdeles tiltalende
udseende. I nord ruiner af Krokodilopolis-Arsinoë.
Medînet Habu, brit. Nordøst-Afrika, ruingruppe i
Øvre-Ægypten vest for Nilen, ret overfor Luksor, med
de sydligste templer i Thebens nekropolis, lige ved
Memnonkolosserne. M. omfatter foruden et mindre tempel
fra 18 dynasti’s tid Ramses Ill’s store hovedtempel.
Meding, Johann Ferdinand Oskar (1828—1903),
t. forfatter. Som embedsmand i hannoveransk tjeneste
under en bevæget tid kom han ind i en mængde
udenrigspolitiske forhold, og da han efter krigen 1870—71
scrolled © prydet med
arabesker, voluter; snirklet,
scrotal (e) pung-,
scrotocele scrotocèle (?)
f, (med.) pungbrok.
scrotum @ & (I) m,
(testikel)-pung.
scrub (e) skrubbe; skure;
arbeide haardt; simpel person,
stakkar; liden ussel tingest; udslidt
børste; krat; (pl) sandblade, gods
(tobak); (adj) ussel, sjofel,
scrubbed © forkrøblet,
scrubber (e) skrubbekost.
scrubby © forknyttet (i
veksten), forkrøblet.
ScruflF © nakke,
scruffle © krabbe, krafse, kave.
scrummage © (slang)
slags-maal; spektakel, tumult.
scrunch © knase (mellem
tænderne).
scruple ©, scrupule ® m,
betænkelighed, Skrupel, tvil ; (e) ogs.
have skrupler (betænkeligheder);
tage i betænkning.
scrupuleux d), scrupulous
© betænkelig, ængstelig, forsigtig;
samvittighedsfuld,
omhyggelig,nøie-(regnende).
scrupulosity © betænkelighed
Skrupel, tvil; (stor) forsigtighed’
ængstelighed,
samvittighedsfuldhed.
scrutateur (f) forskende,
granskende, prøvende ; m, forsker,
gransker; (ved valg) stemmesamler.
scruter (f), scrutinize ©
forske (efter, i), granske, prøve,
undersøge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
