Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mekaniker ... - Ordbøgerne: S - sea-stomached ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Mekaniker—Mel
646
sea-stomached-sécaline
dynamikens grundprinciper se Bevægelse. Man kan
ogsaa tale om teoretisk, ren, rationel, almindelig
m. i modsætning til anvendt m. Den sidste deler sig
igjen i astronomisk m., matematisk fysik og den
egentlige anvendte m., læren om bygningskonstruktioner,
maskiner o. 1. Den sidste er den ældste og maa have
naaet en vis høide allerede hos de gamle babylonere og
ægyptere. Den teoretiske m. kan man sige først er
grundlagt i det gamle Grækenland af Archimedes, som
opdagede vigtige sætninger af ligevegtslæren. Derimod blev
bevægelseslæren af Aristoteles ført ind i et skjævt spor,
som fulgtes indtil det 16 aarh., da Galilei (s. d.) ved sine
glimrende opdagelser banede veien for Newton, som ikke
alene klart udtalte de love, som de senere tiders
teoretiske m. har bygget paa, men ogsaa gav denne dens
fornemste hjælpemiddel, infinitesimalregningen. Den
astronomiske m., som grundlagdes af Newton, førtes videre
af Glairaut, d’Alembert og Lagrange og fuldendtes af
Laplace. Den rationelle m. fik sin karakteristiske form
ved Lagrange. Den tekniske m. udvikledes af Bernoulli,
Poncelet, Goriolis, Gulmann, den matematiske fysik af
Fourier, Gauchy, Poisson, Green, Gauss, F. E. Neumann,
Stokes, Maxwell, W. Thomson, Kirchhoff, v. Helmholtz o.a.
Mekaniker er en arbeider i et mekanisk verksted;
men særlig anvendes m. om saadanne arbeidere, som i
alm. fabriker, væverier, fyrstikfabriker o. 1. holder
maskinerne i orden. En saadan har ofte lignende arbeide
som en instrumentmager.
Mekaniske celler, d. s. s. styrkeceller, se S tyrke v æv.
Mekaniske verksteders landsforening
(Verkstedsforeningen) blev konstitueret i Kra. 20 feb. 1908 og
omfatter mekanisk verksted, støberi eller fabrik inden
jern-og metalindustrien (haandverksdrift undtagen), som
be-skjæftiger mindst 10 voksne arbeidere. Formaalet er at
varetage fællesinteresser, virke for gode, varige forhold
mellem foreningens medlemmer indbyrdes og mellem
disse og deres arbeidere. M, tilhører Norsk
arbeidsgiverforenings centralstyre. Dens organer er kredsforeninger,
hovedstyre og generalforsamling. Ved hovedstyrets
kontor i Kra. er for tiden (1911) ansat syv funktionærer.
M. optog i sig den i 1889 oprettede Mekaniske
verksteders forening i Kra, og Bergens verkseierforening. M.
talte 1 april 1911 85 bedrifter, som sysselsætter
tilsammen vel 14 000 arbeidere.
Mekanisk gasteori, se Gas.
Mekanisk træmasse, se Træmasse.
Mekanisk varmeteori, se Varme.
Mekanisk ækvivalent for en varmeenhed, se
Termodynamik og Arbeide.
Mekani^sme, de dele af et instrument el. en maskine,
som tjener til overføring af en bevægelse.
Mekedag, norsk dialektbetegnelse for onsdag (i
Telemarken mørkedag), af oldn. miâvikudagr (eg.
«midtugedag »), som gjengiver t. Mittwoch.
Mekïnes, by i Marokko med 15 000 indb., 52 km.
fra Fes, 550 m. o. h. ; gammel residensstad med talrige
paladser.
Mekitär, se Mechitar.
Mekka, by i Arabien, i en øde dal 80 km. fra det
Røde hav, 400 m. o. h., 370 km. syd for Medina. M. er
Muhammeds fødested og det religiøse midtpunkt for
hele den muhammedanske verden. Det er en religiøs
pligt at besøge M., og derfor kommer der aarlig optil
100 000 pilgrimme til byen. De kommer ad fem veie,
to fra det Røde hav, to østenfra gjennem den Arabiske
ørken og en nordenfra over Damaskus; men denne sidste
er nu erstattet af en jernbane, som omtrent følger den
gamle pilgrimsvei. Pilgrimmenes maal er den store
moské Beit-Allah (Guds hus) eller Mesdsjid el Haram
(hellig moské}, en vældig bygning, forsynet med 152
kupler, 7 høie minareter og 19 porte. I midten er et
stort gaardsrum omgivet af søilegange, og ude paa dette
staar Kaba, arabernes gamle nationalhelligdom (s. d.).
M. skal have 60 000 indb., som lever af pilgrimstrafiken.
Det har hidtil været forbudt andre end muhammedanere
at betræde byen, og bare enkelte europæere har vovet
sig derind i forklædning; men efter jernbanens aabning
er det blevet anderledes. (Se K a b a.)
Mekong, elv i Bagindien, begynder i Tibet ikke langt
fra Jangtsekiang og rinder i sydøstlig retning først gjennem
Kina, derefter et stykke paa grænsen af Birma og Siam
paa den ene side og fransk Indo-Kina (Tonkin, Annam)
paa den anden. Tilslut gaar den helt ind i det sidste
land og munder ud i det Kinesiske hav efter et 4500 km.
langt løb. Ved udløbet danner den et vældig delta, som
udfylder hele Kochin-Kina. Den er fuld af fosser og
stryk og derfor farbar bare nederst.
Mekonium, « fosterbeg», er navnet paa fosterets første
tarmudtømmelser og bestaar af slim, galde, tarmepitel,
nedsvelgede overhudceller og uldhaar.
Mel er det knuste, mere eller mindre fuldstændig
sigtede pulver af kornarter, belgfrugter eller forskjellige
rodstokke. Ved sigtningen fjernes grovere partikler
som skaldele, kimer, haar og tildels cellevægge. M.s
hovedbestanddele bliver derfor stivelse og eggehvidestoffe.
Følger dele af det ydre, eggehviderige skikt af kornet med,
faar man kl id mel. M. af hvede, rug og byg er
nok-saa ens i sammensætning: ca. 13 pet. vand, ca. 11 pet.
eggehvidestoffe (gluten), ca. 72 pet. stivelse, ca. 1—2 pet.
mineralsubstanser (aske); men der kan dog være
betydelige afvigelser fra disse tal. Mais- og havremel er
rigere paa fedt, ca. 3 resp. 6 pet., ligesom eggehvidestoffene
i havremel har mere lighed med belgfrugternes (legumin).
Rismel er særlig rigt paa stivelse. M. af erter, bønner
og linser er meget rigt paa eggehvidestoffe, ca. 20 pet.
(legumin) og tilsvarende fattigere paa stivelse. Potetesmel er
kun ren potetesstivelse, medens det egentlige
potetesmel, der er finraspede og tørrede poteter, spiller liden
rolle. Det er med mel som med brødkornet, hver
verdensdel har sit: Europa hvede og rug, Amerika desuden
mais. Asien ris og Afrika hirse. I handelen hos os gaar
for tiden (1911) hvedemel under merker som bikub,
patent, kohinor; rugmel krone, 00.1, rugdernæst og
rugaffald; bygmel 00.1 o. s. v. Benævnelser som
florsigtet, fjærsigtet, rundmalet o. s. v., stjernemel og
kjerne-mel paatræffes hyppig. Bager i m el er en blanding af
forskjellige sorter. Strømel er fint afsigtet klid,
benyttes til at bestrø pladerne ved brødbagning. M.s alier
væsentligste anvendelse er som næringsmiddel for
mennesker, bl. a. til brødbagning. Lidt gaar ogsaa til
tekstilindustrien (som klister) i farverierne, til
alkoholfremstilling, til hvidgarvning o. s. v. Forfalskning af m.
sea stomached © sjøsterk,
sea-swallow (e) den
almindelige terne; stormsvale, -petrel.
seat @ sæde ; stol, bænk ; plads,
sted ; bagdel ; bringe til sæde, lade
sætte sig, bænke; anbringe, sætte,
lægge; forsyne med stole,
sea-tang @ (blad)tang.
seau (f) m, spand.
sea-urchin @ igelkjær,
kraake-bolle.
seaward @ som ligger mod
sjøsiden.
sea-weed @ alge, tare, tang.
sea-wolf (e) den almindelige
havkat.
seaworthy © sjødygtig;
sjøsterk.
sea-wrack @ blæretang.
sébacé (f), sebaceous @ talg-,
fedt-.
sebacic @ fedt-,
sébacique acide (m) s.
stearinsyre = sebacic acid ©.
sebastes @ (zool.) uer.
sebate @ (kem.) fedtsurt salt,
sébile ® f, trug; bøtte, spand;
liden træskaal; oblatbakke (ved
nadveren).
see, sèche ® tør; tørret;
mager; følelsesløs, kold. boire see
drikke tæt; drikke vinen ublandet,
répondre s. svare barskt, tout
s. ene og alene.
sécable ® som kan skjæres
istykker, deles.
secale @ meldrøie; rug.
sécaline (f) f, klæbrigt stof i
rugen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
