Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mekaniker ... - Ordbøgerne: S - sea-stomached ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
secant—Secier
647
Mela—Melamner
648
var tidligere ikke sjelden; særlig benyttedes tilsætning
af forskjellige hvide mineralsubstanser, f. eks. kridt,
gips, hvidt 1er o. s. v. Nu for tiden finder man af og
til en melsort tilbiandet billigere og simplere sorter.
For at faa deigen til at hæve sig godt og give en
tilsyneladende fin vare selv af gammelt og slet m. tilsatte
man lidt alun eller kobbervitriol. Paavisning af
fremmede melsorter er ikke let. Mikroskopisk kan de
forskjellige melsorters stivelseskorn erkjendes paa form og
størrelse, ligesom rester af haar og andre anatomiske
elementer giver fingerpeg. Frisk lugt og smag er af
væsentlig betydning, ligesaa farven. Denne bedømmes
bedst, naar m. er udrørt til deig. Hævningsevnen under
bagningen er af vigtighed. Til bedømmelse heraf haves
egne apparater (aleurometer). Norge indførte i 1909 for
ca. 17 mill. kr. i m. af forskjellig slags, væsentlig
hvede-og rugmel. (Se forøvrigt Mølleindustri og Brød.)
Mêla, Pomponius, lat. geograf, født i Tingentera i
Spanien; skrev ca. 40 e. Kr. en bevaret interessant
geografi («De chorographia»).
Mêla... el. m el an (græ.), betyder som første led i
sammensætninger af græsk oprindelse «sort».
Melafyr er en bergart af samme kemiske og
mineralogiske sammensætning og forekomst som basalt og
diabas (s. d.); alderen er mesozoisk, mest karbonsk eller
permisk. Tyskland, England o. a. steder.
Melaleuca, altidgrønne trær og buske af
myrtefamilien. Mest kjendt er m. leucadendron, cajeputtræet,
som vokser i Australien og i visse dele af det østlige
Asien. Træets blade og frugter indeholder harpiks og
har en sterkt aromatisk duft, de anvendes til fremstilling
af cajeputolje (s. d.). Af m. genistifolia faaes en slags te.
Nogle arter plantes i klitegne som sandflugtdæmpere.
Enkelte er prydplanter, som den rødblomstrede m. fulgens.
Mela’mpos (græ. mytol.,«sortfod»), berømt seer og læge.
Melampyrïn, se Dulcit.
Melampyrum, se Marimjelde.
Mela^nchton, Philip (1497—1560), t. reformator,
søn af en vaabensmed i Bretten i Pfalz, slegtning af
humanisten Reuchlin, blev Luthers kampfælle for
reformationen. Hans
udvikling var forbausende
hurtig, 14 aar gammel
blev han baccalaureus,
19 aar gammel magister
i Tübingen, hvorfra hans
ry som humanist og
filolog bredte sig over
Tyskland. 24 aar
gammel blev M. professor
i Wittenberg, og med
ham tog studiet af græsk
nyt opsving. Han
paavirkede sin kollega
Luther, men modtog til
gjengjæld af denne rig
religiøs paavirkning;
reformationen fik en ven
og støtte i M., der med
sit beherskede,
fred-elskende væsen smukt
supplerede Luthers kraftnatur. 1521 udkom hans «Loci»,
den første evangeliske dogmatik. M. besad ikke Luthers
førernatur, han kunde ikke bremse profeterne i Zwickau
og Karlstadt (s. d.) i Wittenberg. Luthers overlegenhed
lagde undertiden et tryk paa M. Overfor Luther
betonede M. viljens betydning i omvendelsen (synergisme)
og den borgerlige retfærdigheds relative værd. M.s
udvikling gaar med tiden mere og mere i konservativ
retning; han beklagede de evangeliskes protest paa rigsdagen
i Speier 1529 og søgte 1530 paa rigsdagen i Augsburg
i den Augsburgske konfession at fremstille den lutherske
lære saa almenkirkelig som muligt og tog tydeligere
afstand fra de protestantiske udløbere end fra Rom. I
nadverlæren fjernede M. sig fra Luther og nærmede sig
Galvin. M.s tilhængere, filipisterne, smeltede siden sammen
med kalvinisterne. Efter Luthers død 1546 kunde M.
ikke hævde førerstillingen; dertil var han for svag og
medierende, saaledes i Leipziger-interimet 1548. De egte
lutheranere betragtede M. som frafalden. M.s ideal, den
kristelige humanisme, blev dog af varig betydning for
eftertiden. [Litt.: M.s skrifter i «Corpus reformatorum»,
bd. 1—28 (1834—60); «Loci» paa dansk ved G. Jørgensen ;
Teologisk tidsskr.», bd.XIlI; G. Jørgensen,«Ph. M.» (1900).]
Melanesien, fællesbetegnelse for den store ørække,
som omgiver Australien i n. og ø., og hvis befolkning
har mørk hud i modsætning til de lysere mikronesiere
og polynesiere. Den omfatter Admiralitets-, Bismarck-,
Salomo- og Santa Cruz-øerne, Ny Hebriderne, Ny Kale
donien, Loyalitets- og Fidsjiøerne; ofte regnes ogsaa Ny
Guinea med. Se de enkelte øer og M el an es i ere.
Melanësîere har navn efter Melanesien (s. d.); de
udgjør efter Denikers system (se Folkeracer) en race
inden den negroide hovedgruppe. De er mørke af
hudfarve; en alm. karakteristik lader sig ikke give, da stor
uensartethed gjør sig gjældende mellem de forskjellige
øgruppers beboere. Der kan skjelnes mellem en
øst-melanesisk type, der er sterkere paavirket af den
malaiisk-polynesiske race, og en vestmelanesisk, særlig
repræsenteret af Ny-Guineas beboere, der med et malaiisk navn
kaldes papuaer, de krushaarede; her gjør australsk
raceindflydelse sig gjældende. Udover det eg. Melanesiens
grænser træffes m. saa langt vestpaa som til Timor.
Der er antropologisk forbindelse mellem dem og
negri-toerne, som nu, fortrængt af malaiiske folk, lever i det
indre af visse af de indiske øer. M.s hovederhverv er
dyrkning af nytteplanter og svineavl, ved kysterne fiskeri;
menneskeæden og hovedjagt (se Dajaker) er vidt
udbredt; flerkoneri er almindeligt. Deres kunst bestaar
mest i en fantastisk ornamentik; særlig mod øst har
man lyriske og episke digte, bestemt til at ledsages af
dans. De melanesiske sprog tilhørte den
malaiisk-polynesiske sprogstamme. (Billede af anakoret insulaner
under Australien.)
Melanïner er fællesbetegnelsen for flere forskjellige
amorfe, sorte eller brune farvestoffe (pigmenter), som
hos mennesket optræder i huden, haarene, øiets
aare-og nethinde, visse svulster (melanomer), gamle
blodudtrædelser o. a. De er uopløselige i vand, alkohol,
æter, kloroform og fortyndede syrer. Enkelte af dem
dannes af blodfarvestoffet; for andres vedkommende er
dette omstridt.
Philip Melanchton.
secant ©, sécant ® (mat.)
skjærende, skjærings-. Sb m,
sekant, linje fra centrum lodret ned
paa en tangent.
sécateur ® m, havesaks.
secedegtræde (gaa,skille sig) ud.
seceder (é) udtrædende,
ud-traadt, separatist.
secern @ udskille, -sondre;
skjelne mellem.
secernent @ afsondrende
(middel, kar).
secession sécession (D f,
udtrædelse (af statsforbindelse).
séchage (f) m, tørring,
sèche (f) f, grund som ligger
tør ved lavvande.
sécher (?) tørre; tørlægge;
tørke, blive tør.
sécheresse (D f, tørhed; tørke;
pengemangel; magerhed. S. du
cœur følelsesløshed.
sécherie (f) f, tørreplads,
séchoir (?) m, tørrebret, plads,
-loft.
sechs (t) seks.
Sechs® f, sekstal; seks, sekser.
Sechseck ® n, sekskant.
Sechser (Î) m, sekser (f. eks.
sekspfennigstykke).
Sechserzug ® m,
Sechsgespann n, seksspand.
sechste der s. den sjette,
sechszeilig (t) seksradet,
sechzehn (t) seksten,
sechzig ® seksti,
sederen, sezieren ®
dissekere.
Secier-, Seziermesser ® n,
dissektionskniv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
