Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melk ... - Ordbøgerne: S - sedge-birg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seeassekuranz—Seegras
659
Melkekar— Melkeprøvning
660
Melkekar, se M el ker ør.
Melkekjertler findes baade hos mænd og kvinder
under huden omkring brystvorterne, men opnaar kun
hos kvinder en betragtelig størrelse. De repræsenterer
store ansamlinger af saakaldte drueformige kjertier; d. e.
melken udsondres fra masser af mikroskopiske
epitel-klædte blærer, der sammen med sine udførselsgange,
som forener sig til stadig større kanaler, kan
sammenlignes med drueklaser. De største kanaler munder paa
brystvorternes overflade.
Melkekondensëring, se Kondenseret melk.
Melkekontrol. Medens man tidligere særlig fordrede
af handelsmelken, at den skulde være frisk, velsmagende
og uforfalsket, kræves der nu som en ligesaa væsentlig
ting, at melken ikke skal være i besiddelse af
sundhedsskadelige egenskaber. Mange kommuner og alle byer
har derfor vedtægter for melkehandelen og udøver ved
sine sundhedsmyndigheder en kontrol med samme. For
at være helt betryggende for konsumenterne maa m.
omfatte: 1. dyrlægetilsyn med kjørene, 2. hygienisk tilsyn
med melke- og meieripersonalets helbredstilstand, med
behandlingen, opbevaringen og omsætningen af melken
samt 3. laboratoriekontrol af melkens beskaffenhed. I
større byer, hvor melketilførselen kan foregaa fra
fjerntliggende steder, hvor melkehandelen er fordelt paa mange
smaahandlere og tillige foregaar direkte mellem
producent og konsument, er en virkelig effektiv m. praktisk
talt ugjennemførbar og forbundet med saa store
vanskeligheder, at den vil have til følge, at melken bliver
sterkt fordyret til skade for baade producent og
konsument. M. har derfor væsentlig indskrænket sig til et
hygienisk tilsyn med salgslokalerne og analytisk
undersøgelse af den falbudte melk. For at afhjælpe de største
mangler er det nu blevet mere og mere almindelig at
søge at centralisere melkehandelen til store
melkefor-syningsanstalter, hvor en sanitær kontrol forholdsvis let
lader sig gjennemføre, og som har vist sig at kunne
anordne en frivillig kontrol med melkens produktion og
forhandling, som er fuldt betryggende, uden at melken
derved er blevet væsentlig fordyret.
Melkekontrolanstalter er oprettet af staten i
Kristiania, Bergen og Trondhjem. For en meget lav afgift
kan enhver ved disse faa undersøgt fedtindholdet i melk.
De benyttes i stor udstrækning af meierier, som betaler
melken efter fedtindhold.
Melkekur ordineres, dels fordi det i melk indeholdte
melkesukker øger urinudskillelsen, hvilket f. eks. kan
virke gavnlig paa patienter med hjerte- og nyresygdomme.
Dels indeholder melk (i modsætning til kjød o. a.) lidet
af de saakaldte purinstoffe, hvilket foruden ved de
nævnte sygdomme kan være en fordel ved podagra
(«arthritis») o. a. Dels er melk let fordøielig og lidet
irriterende for mavetarmkanalen; derfor bruges en m.
ofte ved sygdomme i denne. Ved en m. bruges ofte 3 1.
melk og mere pr. døgn, tildels med lidt kavringer o. 1.
Melkeprøvning udføres for at kunne bedømme
melkens kvalitet. Den kan indskrænkes til, at man blot
smager og lugter paa melken, men da dette i de fleste
tilfælde er aldeles utilstrækkeligt, bestaar den i regelen
i en undersøgelse af melkens kemiske sammensætning
og beskaffenhed i bakteriologisk henseende. Sammen-
sætningen bedømmer man i den praktiske melkekontrol
væsentlig ved at bestemme fedtindholdet og egenvegten.
Af fedtbestemmelsesapparater er der i tidernes løb
konstrueret en stor mængde, idet man dels har udledet
fedtindholdet af melkens større eller mindre
gjennem-sigtighed (Fesers og Panums laktoskoper) dels af den
flødemængde, som erholdes under bestemte forhold
(Chevalliers og Lavals kremometre. Fjords
kontrolcentrifuge, Bergs laktoskop), eller fedtmængden er bestemt
direkte (Lavals laktokrit, Babcocks, Lindströms, Gerbers
butyrometre). De to sidstnævnte er de, som for tiden
(1911) bruges her i landet. I kalibrerede glasrør,
saakaldte butyrometre, blandes afmaalte mængder melk
og koncentreret svovlsyre (efter Gerbers metode tillige
amylalkohol). Efter opvarmning og centrifugering i
specielle centrifuger udskilles hurtig og fuldstændig fedtet,
der samles i butyrometrenes graderede del, hvor det
direkte aflæses i vegtprocent. Apparaterne giver meget
paalidelige resultater, der sjelden afviger mere end ±
0.1 pet. fra den kemiske vegtanalyse. Egenvegten
bestemmes med en flydevegt, som naar den er afpasset
for melk, benævnes laktodensimeter. Soxhlets
lak-todensimeter er det, som bruges mest. Det er inddelt i
«grader» svarende til egenvegter fra 1.022 til 1.038.
Laktodensimetret anvendes sammen med
fedtbestemmelse til kontrol af melkens uforfalskethed. Melkens
beskaffenhed i bakteriologisk henseende undersøges ved
reduktase- og melkegjærprøverne. Den første er
en holdbarhedsprøve, der angiver, om der findes faa eller
mange bakterier i melken, den anden angiver, hvilke
slags bakterier der er tilstede i overveiende mængde.
Reduktaseprøven bestaar i at blande 20 cm.^ melk og
1 cm.^ fortyndet metylenblaatopløsning i sterile prøverør
og henstille blandingen ved 45—47 ° C. Melken vil da
affarves desto hurtigere, jo flere bakterier den indeholder.
Ved melkegjærprøven henstilles melken i sterile prøverør
ved 38—40° G. Efter 20—24 timer vil de
tilstedeværende bakterier have omdannet melken, og fra den
maade, hvorpaa denne omdannelse har fundet sted, slutter
man sig til arten af de bakterier, som der har været
flest af. En kombination af de to prøver er g j æ
r-reduktaseprøven. Om melken er normal, kan ogsaa
undersøges ved at bestemme dens surhedsgrad ved at
titrere den med lud og fenolftalein som indikator.
Surhedsgraden udtrykkes efter Soxhlet ved det antal cm.^
normal lud, der skal til for at fremkalde alkalisk
reaktion i 100 cm.® melk. I normal, frisk melk er den 7—
8.5. Høiere eller lavere surhedsgrad tyder paa
abnormitet. Er den større end 11, er melken i regelen saa
syrlig, at den vil skjære sig ved kogning. Melkens
holdbarhed kan letvindt bestemmes ved alkoholprøven.
Hvis der ved blanding af lige dele melk og 68 volumpct.s
alkohol opsiaar fnokker af udskilt kasein, da taaler
melken neppe at blive kogt. Katalaseprøven tjener
til paavisning af raamelk, gammel melk, blodblandet
melk og melk fra kjør med syge jur. Saadan melk
indeholder større mængder af enzymer (katalaser), der
afspalter surstof af vandstofperoksyd. I graderede rør
blandes ved prøvningen melk og peroksyd i bestemt
forhold, og det i en vis tid dannede sarstof afgiver maal
tor mængden af nævnte enzymer. Fløde forfalskes
Seeassekuranz,
-Versicherung ® f, sjøforsikring.
Seebär (t) m, sjøbjørn ; havulk
(matros).
seed % sæd; (ud)sæd; frø;
sætte frø ; kaste frø ; tilsaa. run
to S. gaa i frø.
seed-cake (e) krydderkage.
seed-coat ((^ frøkappe, -hud.
seed cod, -lip, -lop @ saaløb,
saakop.
seed-corn (e) frøkorn,
seed-grain @ frø-, saakorn.
seed-leaf @ frøblad.
seedling @ frøplante,
kjerne-stamme; (fremkommen) af frø,
kjerner.
seed-pearls (g) pl, vegt-,
lodperler.
seed-plat, -plot (e) frøskole.
seedsman (e) frøhandler, saaer.
seed-vessel © frøgjemme.
seedy © fuld af frø, som er
gaaet i frø; (dagligtale) reduceret,
forhenværende; sjofel, luslidt,
lurvet; utilpas, medtaget, sjaber.
Seefahrt (t) f, sjøfart, skibsfart,
seefest (t) sjøsterk, -dygtig.
Seefisch (t) m, hav-, saltvands
fisk.
Seefischerei (t) f, havfiske.
Seefrachtbrief® m, ladebrev
konosseœent.
Seegang ® m, sjøgang.
Seegefahr (t) f, havsnød.
Seegefecht ® n, træfning pat
Seegras ® n, sjøgræs, tang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
