Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melkerør ... - Ordbøgerne: S - Seegrund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661
Melkerør—Melkeveien
662
undertiden ved, at den tilsættes mel eller stivelse.
Forfalskningen paavises let ved at tilsætte lidt fløde nogen
draaber jodtinktur, den bliver da blaafarvet.
Smudsmængden i melk bestemmes i alm. ved at henstille
en halv liter melk i et nedentil tilspidset glas. Efter
to timers henstand maa der ikke være synligt bundfald.
Melkerør kaldes eiendommelige rørlignende,
vædske-fyldte dannelser, som forekommer i de indre væv hos
endel planter. M. forløber gjerne i sammenhæng
gjen-nem hele planten og grener sig sterkt; oftest ligger de
parallelt med karstrengene og lige op til dem eller inde
i dem. Væggene bestaar af cellulose og paa deres
inderside er der et lag med protoplasma, hvori en til flere
cellekjerner. Forøvrigt indeholder m. en oftest hvid
vædske, melkesaften. M. er enten kar, «melkekar», og
er da netformig forgrenet, eller de er enkelte celler,
«melkeceller», med rig, men ikke netformig forgrening.
De sidste findes f. eks. hos vortemelkfamilien og
nesle-familien, melkekarrene derimod hos valmuefamilien,
klokkefamilien, endel kurvblomstrede planter o. fl.
Melkesaften bestaar af vand med forskjellige stoffe opløst eller
i form af smaa kugler. Enkelte af disse stoff’e er af
betydning for mennesket og udvindes derfor. Saaledes
faaes kautschuk ved inddampning af melkesaften hos
ficus elastica, manihot glaziovii, brødfrugttræet o. a.
Guttaperka udvindes f. eks. af isonandra gutta. Enkelte
planter indeholder alkaloider i melkesaften, som derfor
bruges i medicinen; saaledes opium (af opiumsvalmuens
umodne kapsler), lactucarium (af lactiica virosa) og
euphorbium (af euphorbia resinifera). M. antages at
være stofledende organer i lighed med silrør og kar;
dog er deres funktion endnu ikke tilstrækkelig kjendt.
Melkesaft. 1. Se Melkerør. — 2. Se Chylus.
Melkeskimmel (oidium lactis) er en uskadelig
mug-sop, som findes udbredt i melk. Overlades tykmelk til
sig selv, vil denne sop som regel efterhaanden danne et
tyndt, fløielsagtigt overtræk af hvid farve paa melkens
overflade.
Melkesoppe (lactarius), hatsoppe hørende til agaricini,
har egne melkesaftledere, indeholdende en
forskjellig-farvet vædske, gul, rød eller melkehvid, som flyder ud,
naar soppen beskadiges. De fleste arter er giftige, to af
dem hører dog til vore alier bedste soppe, især lactarius
deliciosus, «risken», med orangefarvet saft, samt lactarius
volemus, med mild hvid melkesaft.
Melkesukker, + er melkens sukker-
art, et tungt opløseligt og derfor lidet sødt smagende
hvidt pulver (opløses i seks dele koldt vand). Det
fremstilles særlig i Schweiz ved at inddampe sød valle,
hvorved faaes raadt m., hvoraf det rene atter fremstilles ved
rafinering. Hos os fremstilles det ikke, da vi laver
mysost (s. d.) af mysen, vallen. Anvendes meget i teknik
og farmacien, især paa grund af dets ringe tilbøielighed
til at opsuge vand og ringe næringsemner. De fleste
medikamenter i tabletform er konserveret i m.
Melkesyre, GHg—GH(OH)—GOOH, en flydende
organisk syre af sirupskonsistens, som i fortyndet form findes
overmaade udbredt i naturen, særlig i det dyriske legeme
(i mavesaft og tarmer), fremfor alt i melkeprodukter.
Den opstaar ved gjæring af stivelse- og sukkerholdige
emner (ved m.-gjæring, s. d.). M. fremstilles til teknisk
Seegrund—Seemannschaft
brug især ved at gjære sur myse sammen med
zinkhvidt, som indgaar forbindelse med syren, saa der
stadig kan dannes nye mængder. Ellers stanser gjæringen,
naar en vis mængde syre er dannet. Af det melkesure
zinksalt fremstilles saa m. ren. Den kan iøvrigt nu ogsaa
fremstilles syntetisk. Af de melkesure salte anvendes
især melkesurt jern som lægemiddel.
Melkesyregjæring er en ved melkesyresoppe
foraar-saget, i naturen overmaade udbredt gjæring, der dog
næsten altid optræder i forbindelse med alkoholgjæring.
Den forløber bedst mellem 35—45° G., men kan ogsaa
foregaa ved andre temperaturer, lige fra 3° G. og op til
60° G. En række næringsmidler, særlig af planterne,
men ogsaa fra dyreriget, specielt af melk, maa for at
blive tjenlige som næringsmidler for os undergaa denne
gjæring, næsten altid ved et sopselskab (symbiose), hvor
især er fremtrædende lactobaciller, dog altid i forbindelse
med en eller anden gjær, der i større eller mindre grad
fremkalder alkoholgjæring: surdeig, ost, oplagt melk,
surmelk, kefir, tætte, yogurt, skyr, surkaal, saltagurker,
gjærede rødder, surkjød, surfisk, rakefisk o. s.v. er enkelte
eksempler herpaa. M., særlig enkelte former, ansees af
Metschnikoff (s. d.) for at være nødvendig i vor
tarmkanal til modarbeidelse af de skadelige
forraadnelses-gjæringer i tarmene. (Se S ur m elk.) Forøvrigt
medfører den nationale kost i alle lande en om end vekslende
m. i tarmkanalen. [Litt.: Dr. Olav Sopp, «Husnyttige
gjæringer» (1909), d. s., «Hverdagslivets soplære» (1911).]
Melkesyresoppe, de for melkesyregjæringen specielle
soppe, er væsentlig to slags bakterier, 1. lange stave,
lactobaciller, der ansees for at være de gavnligste for os,
samt 2. runde kugler i kjederækker, lactokokker, der
ikke er saa tjenlige. Ved fremstilling af surmelksformer
søger man at anvende udelukkende lactobaciller.
Melketænder (se Tænder) el. temporære tænder
kaldes det sæt tænder, barnet faar ved ct- til
toaars-alderen. De kaldes temporære i modsætning til de senere
fremvoksende tænder, som skal vare livet ud og derfor
kaldes permanente. M.s antal er tyve. De inddeles i
otte fortænder (fire i over- og fire i underkjæven), fire
hjørnetænder (to i hver kjæve) og otte kindtænder eller
jeksler. Det første anlæg af m. viser sig i femte
foster-maaned, og frembrudet varer fra ottende til tiende maaned
efter fødselen til udgangen af andet aar. Tandskiftet
eller ombytningen af m. med de permanente foregaar
fra det syvende til trettende aar. M.s rødder resorberes
da eller opsuges lidt efter lidt af det omgivende væv,
idet den nye tand rykker frem mod m. Tilslut staar
da kun m.s krone tilbage; den taber efterhaanden sit
fæste i tandkjødet, bliver løs og fjernes derfor let.
Melkeveien kaldes den lysende stribe, som meget
nær i en storcirkel kan følges over hele himmelen,
dækkende en tiendedel af denne, paa sine steder med
enkelte mindre udløbere, paa andre gjennemsat af mørke
«huller», hvoraf den mest bekjendte er «kulsækken».
I en tredjedel af sit løb er m. delt i to grene, som gaar
ved siden af hinanden. Den bedste beskrivelse af m. er
givet af Ptolemæus. Det optiske fænomen ved m.
kommer af, at her er ophobet et større antal stjerner, og at
disse er af samme type som Sirius, men svagere lysende
end stjerner af niende størrelse; hertil kommer stjerne-
Seegrund (t) m, sjøbund.
Seehahn (t) m, knur.
Seehase sjøhare; stenbit.
Seehöhe ® f, høide over havet.
Seehund (1) m, sæl(hund), kobbe.
Seeigel ® m, sjøpindsvin.
seeing (e) syn. s. that naar
man ser hen til, siden, eftersom.
Seejungfer, ® f,
havfrue.
j seek @ søge; bede om, forlange,
begjære; afkile. S. OUt opsøge; finde.
Seekalb ® n, sæl(hund).
seeking @ søgen,
seeklar ® seilklar, seilfærdig,
færdig til at stikke i sjøen,
seekrank (t) sjøsyg.
Seekrebs ® m, hummer,
seel ® lukke øinene paa, gjøre
blind, betage synet.
Seeland (t) n, Sjælland.
Seele ® f, sjæl; liv, livskraft.
Seelenamt ® n, sjælemesse,
seelenfroh, -vergnügt ®
sjæleglad.
Seelengüte ® f, eiegodhed.
Seelenhaft ® sjælfuld.
Seelenhändler, -Verkäufer
® m, menneskehandler.
Seelenhirt ® m, sjælehyrde.
Seelenkunde, -lehre ® f,
psykologi.
seelenlos ® sjælløs,
seelenverwandt ®
aandsbe-slegtet.
seelenvoll ® sjælfuld.
Seelenwanderung ® f,
sjælevandring.
Seemannschaft ® f,
besætning (ombord).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
