Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mergelboller ... - Ordbøgerne: S - sellage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
697
Mergelboller— Meritter
698
sellage—selskabelighed
Essay-samlingerne «Borgere og plebeiere», «Evige
ledsagere» samt en studie over Gogol. [Litt.: G. Brandes,
«Samlede skrifter», XVII; Levertin, «Essayer», II).]
Mergelboller, d. s. s. marleker (s. d.).
Mergeller er et kalkholdigt 1er, som indeholder mere
end 5 pct. kulsur kalk. Det benyttes som
jordforbedringsmiddel. Jfr. M er gli ng og Gjødsel (bd. III,
sp. 1002).
Mergelskifer er en lerholdig kalksten med skifrig
struktur. (Jfr. L e r s k i f e r.)
Mergentheim, Württemberg, by længst i nord ved
Tauber og jernbanen over Taubergrund ; 4500 indb.
Maskinfabrikation, vinavl, saltkilde. Slottet M. var 1525
—1809 sæde for de tyske ordensstormestre. I nærheden
ved Herbsthausen seirede 1645 bayrerne under Mercy
over franskmændene under Turenne.
Mergling, et grundforbedringsarbeide, som gaar ud paa
at tilføre jorden mergel (jfr. M er geil er). Ved m. tilføres
ikke alene det nødvendige plantenæringsstof kalk, men man
opnaar desuden, at kalken befordrer omdannelserne af
de organiske stoffe i muld og mosejord, saa at disses
kvælstof og fosforindhold overføres i plantenærende form,
endvidere mætter surhed og fremmer bakterielivet i
jorden. Lermergel med over 5 pct. kulsur kalk findes f. eks.
paa Jæderen, i det trondhjemske og hist og her paa
Østlandet, dog sjelden i stor mængde, og kalkindholdet
gaar ikke saa høit op som i mange udenlandske
mergelarter. Skjælsandet i de næsten udelukkende af kalkrige
skjæl bestaaende skjælbanker i de glaciale og postglaciale
afleiringer, der findes flere steder i landet, f. eks. paa
begge sider af Kristianiafjorden, er vel meget rige paa
kalk, men skjællene forvitrer og opløses kun vanskelig i
jorden, og deres virkning er derfor forholdsvis langsom.
M. har derfor her i landet ikke den betydning som i
mange andre lande og erstattes med fordel med
kalkning med den mere koncentrerede affaldskalk fra
kalkbrænderierne (gjødselkalk).
Merguiøerrie, paa østsiden af den Bengalske bugt ved
kysten af Tenasserim, en mængde større og mindre øer
optil 1000 m, høie. Indbyggerne lever af perlefiskeri og
af at samle og sælge spiselige fuglereder. Hovedstaden
Mergui Tiær fastlandet, omtr. 10 000 indb. Tilh. England.
Mergulùs, se Alkekongeslegten.
Mergus, se Fi sk andfamilien.
Merian, Matthäus, d. æ. (1593-1650), t. raderer
og forlægger. Blandt hans rige produktion har de
historiske og topografiske illustrationsverker størst betydning.
— Sønnen Matthäus M. d. y. (1621—87) erhvervede
sig et navn som maler og fortsatte faderens
forlagsvirksomhed. Han var elev af Sandrart; som portrætmaler
er han bedst. — Dennes søster Maria Sibylla M.,
gift Graff (1647—17) har dyrket blomster- og
insektmaleriet og har skrevet botaniske og zoologiske verker,
illustreret af hende selv.
Merian, se Kung.
Mérida. 1. Spanien, by i prov. Badajoz,
jernbaneknudepunkt ved Guadiana, 11 000 indb. Romerske
oldtidslevninger (amfiteater, vandledning, bro). M. er det
romerske Emerita Augusta, erobredes 713 af maurerne,
som beholdt det indtil 1230. — 2. By i Mexico,
hovedstad i staten Yucatan, 80 km. fra den Mexikanske golf.
43 630 indb. (1900). En jernbane forbinder den med
havnen Progresso. Flere vakre bygninger. Grundet 1542.
Mérida, Sydamerika, stat i den vestlige del af
republiken Venezuela, s.v. for Laguna de Maracaibo, 15 578
km.2 med 120 000 indb. For det meste opfyldt af Sierra
Nevada de M., ved hvis fod hovedstaden M. ved elven
Ghama, 1640 m. o. h., med ca. 6000 indb.
Meriden [mérdddn], by i de Forenede stater,
Connecticut, 30 km. n.ø. for Newhaven, 25 880 indb. (1906).
Største fabrik for britanniametalvarer i unionen.
Meridian [meri’didn], by i de Forenede stater,
Mississippi, 135 km. øst for hovedstaden Jackson; 20 503
indb. (1900); største by i staten. Jernbaneknudepunkt,
industriby.
Meridian for et sted paa jordoverfladen er storcirkelen
gjennem stedet og begge polerne; se forøvrigt Længde.
M.-cirkel, se Passageinstrument.
Meridian (magn.), se Magnetisme.
Meridianstøtten, se Fuglenes.
Meridies (lat.), middag, syd; meridional, hvad
der refererer sig til meridianen.
Merikanto, Oskar (1868—), finsk komponist,
organist, har skrevet operaen « Pigen fra Pohja> og talrige
meget udbredte og populære sange.
Mérimée [merimé], Prosper (1803—70), bekjendt
fr. forfatter, sluttede sig til den unge romantiske skole og
udgav under et pseudonym først « Le théâtre de Clara Gazul »
(1825), en efterligning af det spanske drama, derpaa «La
Guzla», illyriske folkesange. 1828 kom «La Jacquerie»,
scenebilleder fra det middelalderlige bondeoprør, 1829
hans meget læste «Chronique du règne de Charles IX»,
som dog væsentlig kun er en underholdningsbog (den
blev kilden til Meyerbeers opera «Hugenotterne>). Samme
aar offentliggjorde M. flere fortællinger, deriblandt de
berømte « Mateo Falcone», «L’enlèvement de la redoute»,
«Tamango». Her træder hans glimrende fortællerkunst
med dens skarpe og elegante præcision fortrinlig i dagen.
Ellers er han ofte tør, altfor tilknappet, graa og banal.
I meget peger denne romantiker ud over romantiken, som
han undertiden harcellerer; hans sterke stræben efter
virkelighed og lidenskabsløshed nærmer ham til
realisternes og naturalisternes leir. Fra 1840 er hans i sin tid saa
populære korsikanerroman «Colomba», fra 1846 «Carmen»
(hvoraf, gjennem Meilhac, teksten til Bizets opera). M.
reiste meget i ind- og udland; den stilling, han sluttelig
opnaaede ved adelig protektion, paalagde ham at vaage
over fortidsmindernes bevarelse. Han forsøgte sig ogsaa
som litterær kritiker. Han har æren af først at have
præsenteret den russiske litteratur for Frankrige i sine
oversættelser af Pouschkin og Gogol. Adressaten for
hans sensationelle «Lettres à une inconnue» er M.Ile
Jeanne Dacquin (d. 1895). Flere af hans skrifter er overs,
paa norsk (af Aanrud, Trampe Bødtker, Nils Kjær o. a.).
Merînos-faar, se Faar.
Merioneth [mérjdnep], Wales, grevskab ved det
nordøstlige hjørne af Cardiganbugten, 2100 km.’^ 50 000 indb.
Bjergfuldt (op til 900 m.). Llyn Tegid (Balasjøen) er den
største indsjø i Wales. Bergdrift og stenbrud. Største by
er Festiniog, hovedbyen er Dolgelly.
Meristem (bot.), delingsvæv, d. s. s. dannelsesvæv (s. d.).
Meritter (fr.), fortjenstfulde handlinger, ofte ironisk.
ved næsen, snyde, lure ; sælges ;
finde afsætning; (dagligtale)
snyderi. S. Oif realisere. S. out
bl. a. tage sin afsked, gaa ud af
(militær)tjenesten.
sellage (f) m, (op)sadling.
selle ® f, sadel; natstol;
aab-ning, afføring; modellerskammel;
(bødkers) baandstol.
seller @ sælger; -handler.
seller ® (op)sadle. se S. blive
haard (jord).
selleri — (t) Sellerie m (f)
-(e) celery; (knop , rod-) celeriae
-® céleri m.
sellerie (f) f,
sadelmagerhaand-verk, arbeide ; sadelmageri ; sadel ,
sælekammer; ridetøi.
sellette ® f, anklagebænk;
«forundringsstob (leg) ; (skopudsers)
skammel ; hængeskaminel, -stillads;
plogaas.
sellier (g m, sadelmager,
selon ® efter, ifølge, i henhold
til. c’est s. det kommer alt an
paa, det er som man tager det.
S. que (alt) eftersom.
selskab - ® Gesellschaft f
-(§ company, society; (selskabelig
sammenkomst) party, company —
(f) société, compagnie f; (avoir) du
monde (chez soi); (for s.s skyld)
pour me (te osv.) tenir compagnie.
selskabelig — ® gesellig,
gesellschaftlich — (e) social; (som
ynder selskab) sociable; (om dyr)
gregarious — (g sociable;
(samfunds) social.
selskabelighed - ® Gesellig-,
Gesellschaftlichkeit f- @ sociability
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
