Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mergelboller ... - Ordbøgerne: S - sellage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
699
selskabsdame—selv
Merkantil, hvad der vedrører handelen.
Merkantîlsystemet, merkantilismen, er den
økonomiske politik i Europa fra reformationen til
midten af det 18 aarh. M. var praktisk handelspolitik, et
led i det absolute monarkis bestræbelser for at skabe
en kraftig dynastisk politik ved hjælp af en stor hær og
en lydig embedsstand. Dette krævede en udviklet
stats-husholdning og et velstaaende, offervilligt samfund. Det
gjaldt derfor at ophjælpe landets næringsveie og dets
handelsomsætning, udvide dets magt ved kolonier o. a.
Alt ved regjeringens regulering eller direkte indgreb og
ledelse. M. var landsfaderlighedens forsynlige politik,
ofte velmenende, selv hvor den indførte tvangsregler, men
ofte ogsaa kortsynt og snæver. Særrettigheder,
monopoler og koncessioner hørte til dens vigtigste midler. M.
saa aldrig længer end til landegrænsen; udlandet var
som en fiende, hvis mynt det gjaldt at faa fat i.
Udenrigshandelen var for m. som en slags krig. Systemet
lærte stiltiende, at nationen skulde være sig selv nok;
de fremmede skulde holdes ude, saa sandt der ikke var
noget at tjene paa dem. Sin blomstring naaede m. i
England med Cromwell og hans Navigationsakt (1651),
som direkte tog sigte paa at knuse det hollandske
han-delsvælde, og med Colbert, systemets ideale statsmand, i
Frankrige. M.s politik hvilede paa følgende
grundsætninger: Nationens rigdom beror paa mængden af dens
mynt (ædle metaller); for at øge metalmængden skulde
grubedrift i størst mulig udstrækning opmuntres;
lige-saa den udenrigske handel, fordi den bragte penge til
landet, og jo mere jo flere varer udlandet kjøbte og
indlandet udførte; herved opstaar den berømte
«gunstige handelsbalance;> ; ind- og udførsel bør ske ved
landets egne skibe ; kolonier bør tilstræbes, fordi de
afgiver raastoffe for den hjemlige industri og udvidet
marked for dennes varer. Af samme grund bør
befolkningens vekst fremmes, bl. a. ved at lægge hindringer
iveien for udvandring. Til et planmæssig gjennemført
økonomisk-politisk system udviklede m. sig tidligst i
England, hvor man allerede 1278 fik et forbud mod at
udføre landets mynt. Ogsaa som teori har det i
England sin blomstring. Denne falder i det 17 aarh., da
forfatterne Thomas Mun, Misselden, ophavsmanden til
udtrykket «handelsbalance», Josiah Chied, William Petty
og Sir Dudley North levede. I Frankrige fremhævede
Jean Bodin 1576 pengeomløbets betydning, Montchrétien
anbefalede 1615 at opmuntre skibsfarten og erhverve
kolonier, statsmanden Sully (1560—1641) forsøgte at
undertrykke udførselen af ædle metaller og at hindre
indførsel af luksusvarer, og i franskmanden J. F. Melons
bog «Om handelen» (1734, dansk overs. 1759) fik m.
sin maaske mest berømte teoretiske begrundelse. M.s
lære finder sin afgjørende gjendrivelse i Adam Smiths
«Nationernes velstand» (1776), som netop herved, ved at
opstille frihed istedetfor tvang som økonomisk-etisk
grundprincip, fik sin epokegjørende betydning. [Litt.:
For Danmark-Norges vedkommende: Holm,
«Danmark-Norges indre historie 1660—1720».]
Merkaptaner el. thioalkoholer kaldes i den
organiske kemi forbindelser, der indeholder atomgruppen
— SH knyttet til en kulvandstofrest. M. har visse kemiske
egenskaber analoge alkoholernes, men danner til forskjel
Merkantil—Merkur
700
fra disse let metalforbindelser og har en
gjennemtræn-gende, ubehagelig lugt. Ætylmerkaptan, alm.
mer-kaptan, C2H5.SH, koger ved -f 36 ° og anvendes til
fremstilling af sulfonal (s. d.).
Merke (oldn. merki) er i vor middelalderhistorie
betegnelsen for stridsfanen, d. v. s. det felttegn, som paa
en stang blev baaret foran hæren. Ordet brugtes ogsaa
om det paa ridderens lanse fæstede m. samt om
pro-cessionsfane.
Merkel, Adolf Joseph Matthäus (1836—96), t.
retslærd, professor, sluttelig i Strassburg. Hans fag var
strafferet og retsfilosofi. Hovedverk: «Lehrbuch des
deutschen Strafrechts» (1889).
Merkel, Paul Johannes (1819—61), t. retshistoriker,
er især kjendt for gode haandudgaver af germanske
retskilder og kommentarer over dem: «Lex Salica» (1850),
«Lex Saxorum » (1853).
Merkesmand (oldn. merkismaâr), bannerfører,
indehaver af et af de fornemste oldnorske hirdembeder. M.,
som i rang stod nærmest efter stallaren, var overdommer
i hirden og sammenkaldte denne til møder (hirdstevner).
(Jfr. Hird.)
Merkevæsenet hører ind under fyrdirektørens
(forsvarsdepartementets) administration. Til at paase, at
merkerne er paa plads, patruljeres de forskjellige
farvand aaret rundt ved hjælp af to dampskibe. Der findes
faste merker af forskjellig form og farve: varder af sten,
baaker af træ eller jern, jernstænger og støbejernsøiler.
Paa stænger og søiler sættes forskjellige slags topmerker,
hvor sjøen tillader det, forat de lettere kan skjelnes.
Endvidere findes der flydende merker: stager, bøiestager
og lydbøier. Fra den svenske grænse til Lister er de
flydende merker malet sorte og hvide, enten begge farver
sammen i horisontale striber eller hver for sig. Paa
strækningen fra Lister til den russiske grænse er de fleste
stager sorte, en del er røde. Nærmere regler angaaende
flydende merker findes i en af fyrvæsenet hvert aar udgivet
«Fortegnelse over seilmerker paa den norske kyst».
Merkeøks, se Huggepibe.
Merkur, solsystemets inderste planet, er solen saa
nær, at den oftest skjuler sig i solstraalerne. Da dens
bane omsluttes af jordens, kan M. kun fjerne sig indtil
en vis, høist 28° afstand fra solen, kaldt østlig eller
vestlig elongation, og den sees da henholdsvis aften eller
morgen nær horisonten. I almanakken anføres de tider,
da det kan tilraades at søge M., der forøvrigt lyser som
en stjerne af første størrelse og som saadan var vel kjendt
i oldtiden. M.s middelafstand fra solen udgjør 0.387 af
jordens (150 mill, km.); banens ekscentricitet er ca. Vs,
dens heldning mod ekliptiken 7 M.s sideriske omløbstid
er 87.97 dage, dens synodiske (tidsrummet mellem dens
konjunktioner) 116 dage. M.s diameter er 5000 km.,
dens tæthed 0.8 af jordens, tyngden paa dens overflade
Vs af tyngden paa jorden. M. frembyder i kikkert
lysfaser analoge med maanens, idet M. snart vender den
solbelyste, snart den mørke halvkugle mod jorden; i
sidste tilfælde kan der indtræde en gjen nemgang (s. d.)
el. M.-passage. Saadanne ventes 1914, 1924, 1927, 1937,
1940, 1953 .. . Ifølge Schiaparellis iagttagelser skal M.
have «bunden rotation», d. e. den vender stadig samme
halvkugle mod solen, saa at denne side faar evig dag.
- ® sociabilité; (selskaber, omgang)
société f; rapports (m pl) sociaux
selskabsdame — ®
Gesellschafterin, Gesellschaftsdame f —
(e) (lady’s) companion, lady’s help
— ® dame (f) de compagnie.
selskabsdragt - ®
Gesellschaftsanzug m — @ evening dress
(clothes) - (?) habit (m) noir, grande
tenue f.
selskabsfugl ~ ®
Sperlingspapagei m — (e) company bird —
® inséparable m.
selskabslivet - ®
gesellschaftliches Leben n, die Gesellschaft —
(§ social life (intercourse), society
- ® le monde.
selskabsmand — ®
Geseii-schaftsmensch, Gesellschafter m —
(g) diner-out; society-man, man
about town - ® (god, daarlig)
homme (m) de bonne (mauvaise)
compagnie.
selskabsspil -
©Gesellschaftsspiel n — @ family (parlour-,
round) game — (?) jeu (m) de
société.
selsnæpe - ® giftige Cicute f
— (§ cowbane, water hemlock —
® cicutaire f.
selten ® sjelden,
selters — (t) Selterwasser,
Selterserwasser n — @ Seltzer
(-water) - ® eau (f) de Sel(t)z.
seltsam ® besynderlig, sælsom,
seltsamerweise ®
besynderlig nok.
seltzogene (e) seltersmaskine.
selv - ® selbst; (ude af sig s.)
ausser sich — © self; (adv) even
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
