Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesmer ... - Ordbøgerne: S - selvforglemmende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
Mesmer—Messe
706
sterkere, idet øinene bliver røde og lyssky, samtidig med,
at der indfinder sig sterk snue og hoste; ofte er patienten
ogsaa hæs. Omtrent fire dage efter inkubationstidens
udløb optræder der saa et udslæt, som oftest begynder
i ansigtet og herfra i løbet af 1 —2 døgn breder sig
ud over hele kroppen. Det bestaar af røde, rund- eller
langagtige flekker af ca. 2—6 mm.s omfang, som er lidt
ophøiet og hvoraf ofte flere flyder sammen. Udslættet
og de øvrige symptomer holder sig i omtr. 3—4 dage,
hvorpaa der pleier at indtræde en pludselig bedring.
Derpaa følger en let afskalling af omtrent en uges
varighed; i denne periode varer hosten ofte endnu ved,
men bedres hurtig, saa patienten ved afskallingens
slutning pleier at være helt helbredet. Dødeligheden er
omtr. 3 pet. Eftersygdomme (som øre- eller øienlidelser)
er sjeldne; dog ser man fra og til tuberkuløse lidelser
tage sig op efter m. — Smittestoffets natur kjendes
endnu ikke. Det overføres overveiende oftest direkte fra
meslingpatienter, som leilighedsvis endog kan smitte i
inkubationsstadiet. Fra og til kan det ogsaa overføres
ved personer, som har været i berøring med
meslingpatienter uden selv at blive syge («friske mellemled»).
Man har stundom ogsaa seet smitten udbredes ved de
syges tøi. Sligt tøi beholder imidlertid ikke sin
smitteevne i lang tid, d. e. smittestoffet er ikke seiglivet.
Mesmer, Friedrich (el. Franz) Anton (1733—
1815), t. læge. Ifølge hans lære, mesmerismen, var hele
verden opfyldt af et magnetisk fluidum, der fremkaldte en
indvirkning af himmellegemerne paa menneskenes
nervesystem saavel i sygdomsfrembringende som i helbredende
retning. (Jfr. Dyrisk magnetisme.) Mesmerismen
affødte senere somnambulismen, spiritisme, borddans etc.
Mesnavandene eller Nordre og Søndre
Mesna-vand, to vande straks n.ø. for Lillehammer, paa grænsen
mellem Hedemarkens og Kristians amter. M. ligger 511
og 512 m. over havet og er 6.23 og 5.19 km.^ store.
De har gjennem Mesna, der danner de vakre
Mesna-fald (Helvedesfossen), afløb gjennem Lillehammer by til
Mjøsen. Ved Søndre Mesnavand ligger i lune
omgivelser det velkjendte førsteklasses kursted for brystsvage
Mesnalien sanatorium. I nærheden Mesnalien
turisthotel og en række private villaer. Lun beliggenhed i
naaleskog. Kjørevei til Lillehammer.
Meso . . . (græ.), mellem . . ., midt . . .
Mesoccodalen (Misox, ital. Mesolcina), Schweiz, dal
i kanton Ticino fra Bernhardinpasset sydover til
Bellin-zona, gjennemstrømmet af Mocsa (40 km.), har 4600
italiensktalende beboere.
Mesode’rm, mesoblast, det midterste eller
sekundære kimblad (se Foster).
Mesoga’strium, den midterste del af bugvæggen hos
mennesket.
Mesolongion (ital. Missolunghi), Grækenland,
hovedstad i Akarnanien og Ætolien, ved Patrasbugten, midt i
laguner, ved jernbanen Agrinion—Kryoneri; 8400 indb.
Erkebispesæde. Gjentagende beleiret i frihedskrigen.
1822—26 blev M., som dengang var fæstning, sprængt i
luften af besætningen 25 april 1826. I M. døde Byron.
Mesomyöde, se Akromyode.
Mesopotamien (landet mellem elvene), gammelt navn
paa landet mellem elvene Eufrat og Tigris, specielt om
selvforglemmende—selvgjort
dets nordlige del, medens sydspidsen nærmere
betegnedes som Babylonien (her henlægger nogle det gamle
testamentes paradis). M., der nu beboes af arabere og
staar under Tyrkiet, har i tidens løb været behersket af
Ægypten, Assyrien, Babylon, Persien, Alexander, Syrien,
romerne og araberne.
Mesovînsyre, se Vinsyre.
Mesozöer. Under denne betegnelse sammenfattes
en del lavtstaaende, tildels snyltende dyreformer, som
synes at indtage en mellemstilling mellem de en-cellede
og de egte fler-cellede dyr (metazoerne).
Mesozoisk tid, mesozoikum, jordens middelalder,
er det midterste af de tre store tidsrum, hvori den
gjennem fossilførende lagrækker kjendte del af jordens historie
deles. Den omfatter de tre formationer trias, jura og
kridt. Af fossiler kan merkes de overordentlig
almin-del ge, for dette tidsrum karakteristiske, ammoniter og
belemniter; blandt hvirveldyr naar krybdyrene med
de talrige saurieslegter en kolossal udvikling. Planterne
er væsentlig repræsenteret af bregner og naaletrær;
løvtrær indfinder sig først i den sidste del af tidsrummet.
Afleiringer fra m. findes i Norge kun paa Andøen i
Vesteraalen, hvor man har et lidet felt med kulførende
sandsten og skifer, hvis alder svarer til yngste jura og
ældste kridt. Ellers i Skandinavien har man fra m.
kulførende afleiringer i Skåne, samt i Danmark
skrivekridt og andre kalkstene fra kridtformationen.
Me^spilus, se Mispel træ.
Mesquitokysten, se Mosquitokysten.
Messa di voce [-vå’tse], ikke at forveksle med mezza
voce, betegner i den italienske sangkunst stemmens
langsomme stigning fra det svageste piano til det høieste
forte, med samme langsomme nedgang til piano. En af
sangteknikens vigtigste øvelser.
Messager [mæsazé], André Charles Prosper
(1853—), fr. komponist, elev af Saint Saëns, meddirektør
ved Pariseroperaen, dirigent for konservatoriekoncerterne,
har komponeret operetter, deriblandt «De smaa Michuer»,
operaen «Madame Chrysanthemum», prisbelønnet
symfoni og kantate, sange m. v.
Messäla Corvînus, Marcus Valerius (omkr. 64
f.—8 e. Kr.), rom. digter og historiker, ven af Augustus,
paa hvis side han kjæmpede ved Aktion; havde en kreds
af digtere om sig (deriblandt Tibullus); hans egne digte
og historiske verker er omtrent helt tabt.
Messalïna, Valeria (d. 48 e. Kr.), rom. keiserinde,
datter af Valerius Messalla Barbatus, gift med Claudius,
hvem hun fødte to børn. Berygtet for sin sanselighed
og grusomhed; havde Claudius ganske i sin magt, men
da hun en gang i hans fravær holdt bryllup med en
anden, lod to af keiserens yndlinge hende myrde.
Messäna, se Messina.
Messäpien, gammelt navn for halvøen Apulien i
oldtiden; beboerne, messapierne, var efter sit sprog
messa-pisk (en del indskrifter bevaret) at dømme en illyrisk
stamme; deres sprog holdt sig til henimod Kr. fødsel.
Messe (lat. missa efter tilraabet til katekumenerne
missa est (concio), d. e. forsamlingen er endt, hvorefter
kun nadvermenigheden blev tilbage) kaldes altertjenesten
i kirken. Den katolske høi-m. har følgende hovedafsnit:
1. prestens syndsbekjendelse, 2. introitus, 3. kyrie
selvforglemmende - (t)
selbstvergessen - @ forgetting himself
— ® qui s’oublie lui même.
selvfornedrelse — ®
Selbst-erniedrung f — (e) self abasement,
self humiliation - (?) humiliation
(fj volontaire.
selvfornegtelse ~ (t) Selbst
Verleugnung f - (e) self-denial - ®
abnégation f; oubli (m) de soi-même.
selvfornegtende — ®
selbst-verleugnend — (e) seit denjing —
(D oublieux de soi-même.
selvforskyldt – ® selbst
verschuldet - @ self-inflicted
-(D volontaire, mérité.
selvforsvar - (t)
Selbstverteidigung f - @ self-defence - (f)
légitime défense f; (i s.) en se
défendant.
selvfølelse — ® Selbstgefühl
n - (e) feeling of one’s own worth,
self esteem - ■ ® conscience (f) de
soi; sentiment (m) de sa valeur,
de son propre mérite.
selvfølge — (D Selbstfolge f;
(det er en s.) es ergibt (versteht)
sich von selbst — (èj necessary con
sequence, natural result, matter of
course — ® la simple conséquence
(de qc) ; (det er en s.) cela va de
soi (sans dire).
selvfølgelig — ®
selbstverständlich - (e) (as) a matter of
course; in the nature of things —
® qui s’entend de soi même;
na-tureldement) ; cela va de soi (sans
dire).
selvgjort — ® selbstgemacht
— (e) self-made; of one’s own crea-
23 — Illustreret norsk konversationsleksiko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
