Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messias ... - Ordbøgerne: S - selvmodsigende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
709
Messias—Messinastrædet
. Golgataofrets skat appliceres paa den enkelte og
udslettelse af timelige syndestraffe opnaaes. Reformationen
af-skaffede m. under henvisning til Hebr. 7, 27; 9, 10; 10, 12.
Messias (d. e. Kristus, den salvede, Joh. 1, 42) er i det
gamle testamente en ideal skikkelse, hvori Israel anskuer
fremtidskongen, der skal udbrede gudsriget over jorden.
M.-forventningerne finder ofte udtryk i den hellige skrift
(f. eks. Es. 7, 14, 9, 6, 11; Ezek. 34, 23; Mik. 5, 1). De
forskjellige tider fremhæver forskjellige træk, snart
kongelige, snart profetiske, i Es. 40—66 fremhæves billedet af
Guds tjener, der fuldkommes gjennem selvofring.
M.-forventningen fandt i tidens løb næring i mange skriftord,
der ikke opr. skal forstaaes messiansk (f. eks. 1 Mos. 3.15;
2 Sam. 7,12; Zak. 9, 9). Paa Jesu tid møder vi M.-haabet.
Har det end ikke altid været lige aandeligt, saa er det
dog en nødvendig forudsætning for kristendommen. Jesus
bekjendes som M. af andre (Mark. 5, 7; Matt. 15, 22;
16, 16) og bekjender sig selv som M. (Matt. 16, 17; 17,
26; 21, 3 ff.; 25 31; 26, 63; Luk. 22, 70; 24, 26; Joh.
4, 26). Hos Jesus er M.-forestillingen renset og
aandelig-gjort (Joh. 18, 36). [Litt : Buhl, «De messianske
forjættelser» (Kbh. 1894).] ^
Messidor (d. e.
kornhøstmaaned), i
den franske
revo-lutionskalender dagene fra 19 juni
til 18 juli i aarene
1—VII og fra 20 juni
til 19 juli i aarene
VIII—XIIL
Messidorstil er
overgangsstilen
under den store
franske revolution fra
Luis seize-stil til
empire.
Messierkanalen
[mæsjé-],
S3^dame-rika, et ca. 250 km.
langt, smalt sund i
den vestlige, chilensiske del af Patagonien (Territorio
Magellanes) og en række store øer (Azopardo, Prins
Heinrich, Store og Lille Wellington-ø).
Messina, Italien. 1. Provins udgjørende det n.ø.-lige
hjørne af Sicilien; 3226 km.^ 550 000 indb. Omfatter
de Lipariske øer og kredsene M., Castroreale, Mistretta
og Patti. — 2. Provinsens hovedstad paa østkysten ved
M.-strædet og den sicilianske kystjernbane. Allerede
sikelerne havde en by her, som 732 f. Kr. gav plads for
en kolonisation af grækere fra Syditalien, og da fik
navnet Zankle (Ijaaen) efter den opskyllede krumme
landtunge, som danner M.s vel beskyttede havn. Efter
en ny græsk erobring 493 f. Kr. fik byen navnet M. efter
messeniske indvandrere. Kom derpaa under Karthago.
Ogsaa i romertiden (M. var erobret af romerne i den
første puniske krig) hjemsøgtes M. af krige og andre
ulykker. 842 tog saracenerne byen. Under korstogene
indtraadte et stort opsving, og fra den tid skrev sig byens
privilegier og politiske magtstilling. Borgerstridigheder
og Palermos overlegenhed i konkurrancen, i 18 aarh.
Messina: Il Corso Vittorio Emanuele med Neptunfontænen. (Før jordskjælvet.)
710
selvmodsigende—selvraadighed
ogsaa pest (1740) og jordskjælv (1783) bragte imidlertid
nedgang. I forrige aarh. bombardementet 3—7 sep.
1848, koleraen 1854. 1861 var M. den sidste
neapolitanske plads paa Sicilien, som overgav sig til
garibal-disterne. M. var i afgjort opgang, da det sidste
frygtelige jordskjælv 1908 lagde størstedelen af byen i ruiner.
Mandag 28 dec. 1908 ved femtiden om morgenen fandt
jordskjælvet sted paa begge sider af M.-strædet og
rammede M., Reggio og en del andre byer langs begge kyster.
Af distriktet M.s mill. indb. skal fjerdedelen være
omkommet (det samlede antal omkomne i Kalabrien og
paa Sicilien ansloges officielt til 200 000). M., som var
en by p a omtr. 100 000 indb. (med nabostrøgene omtr.
150 000), havde i den nærmeste tid efter jordskjælvet
og udflytningen kun ca. 20 000 mennesker tilbage. Efter
jordskjælvet trak havet sig 300 m. tilbage for derpaa
som en stor flodbølge at styrte frem og sope hen over
ruinerne. Ildebrand brød ud. Vandledningerne
ødelagdes. Hungersnød indtraadte. Værditabet er anslaaet
til en halv milliard lire og de ødelagte bygningers
værdi i jordskjælvsomraadet til 150 mill. lire.
Vældige dynger af grus
og smuds fylder
endnu (1911) gader
og pladse, og det
vil vare en række
af aar, inden M.
kan gjenvinde sin
gamle betydning.
M. laa sjelden
malerisk opover
kystfjeldet, med en dyb
havn indenfor den
ovenf. nævnte
landtunge. Paa denne
laa det for
størstedelen indstyrtede
citadel og et fyr.
Fort Castellaccio og
de nyere
klippeforter undgik derimod
ødelæggelsen. Langs havnen løb kaipromenaden Corso
Vittorio Emanuele med Palazzata’ens prægtige husrække,
af hvilken kun frontvæggene stod igjen efter jordskjælvet,
medens kaien foran (Marina’en), ved hvilken skibene
fortøier, brast og sænkede sig. Medens den gamle (1098)
normanniske katedral (la Matrice) styrtede sammen, blev
Montorsolis vakre springfontæner (Neptunfontænen og
Orionsfontænen) og Juan d’Austrias billedstøtte staaende
uskadt igjen. M. er erkebispesæde og har universitet
(bygningen ødelagt) fra 1549. M. ligger meget gunstig til
for handelen med sydfrugter. Norsk konsulat. 1908 søgtes
M. af 24, i 1909 af 14 norske skibe. I den storartede
tømmerudførsel (mest fra Østerrig-Ungarn) til
opførelsen af en midlertidig træby har Norge taget del, bl. a.
med levering af færdige huse. Norges vigtigste
salgsvare paa M, har været tørfisk. [Litt.: Bl. a. Grebst,
«Messinas undergång» (Göteborg 1909).]
Messinastrædet (ital. Stretto el. Faro di M., det
gamle Fretum Siculum) skiller Sicilien fra Kalabrien,
er 42 km. langt, 3.15 til 12 km. bredt. Strømhvirvlen ved
Widerspruch m — @ self contra
diction - (f) contradiction f (avec
soi même).
selvmodsigende - (t) sich
selbst widerspiechend — (e) (self-)
contradictory — (f) contradictoire.
selvmord — ® Selbstmord m
— (e) self-murder, suicide - ®
suicide m.
selvmorder - (t) Selbstmörder
m, -mörderin f - @ suicide - ®
suicide m, f.
selvopholdelsesdrift - (t)
Selbsterhaltungstrieb m — @
instinct of self preservation -
©instinct (m) de conservation.
selvopofrelse - ®
Selbstaufopferung f - @ self sacrifice,
devotion — ® sacrifice de
soi-même; dévouement m.
selvopofrende — (t) sich selbst
aufopfernd — © self devoting,
self-sacrificing — ® dévoué; plein de
dévouement.
selvovervindelse
Selbstüberwindung f — (e)
self-vanquish-ment, resignation — ® empire
(efïort m) sur soi même.
selvprøvelse — (t) Selbst
Prüfung f — @ self-examination
— (f) examen (m) de conscience,
de soi-même.
selvraadig — ® eigenwillig,
sinnig — @ selv-willed, wilful
-(f) volontaire, entêté, opiniâtre,
obstiné.
selvraadighed — ®
Eigensinn, -Wille m — @ wilfulness —
® entêtement m, opiniâtreté,
obstination f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
