Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metempsykose ... - Ordbøgerne: S - seminal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719
semoir-senatorial
10 000 856 saadanne enheder, besluttedes det, at man
alligevel skulde holde fast ved den første normalstav,
hvis længde sattes lig 443.296 gamle pariserlinjer (se
To i se). M, er derfor nu defineret som afstanden, ved
temperaturen af smeltende is, mellem endestregerne paa
den maalestav, der 1889 af den internationale
generalkonference for maal og vegt er anerkjendt som
international m,-prototyp, og som opbevares i det
internationale bureau for maal og vegt i Pavillon Breteuil i Sèvres
ved Paris (se M et er konvention). Af denne urprototyp
er kopier af platiniridium fremstillet og udleveret til de
stater, som er tilsluttet bureauet, for at tjene som
normal (prototyp) for justering (s. d.) af længdemaal i
vedkommende lande. (Jfr. Metersystemet.)
Meterkonvention, international overenskomst fattet
20 mai 1875 i Paris om udførelse af og periodisk
gjen-tagen sammenligning mellem prototyper for længde- og
vegtenheder, hvorved dog forudgaaende antagelse af
metersystemet ikke var gjort til betingelse. En række stater,
deriblandt Norge, forenede sig i den anledning om at
underholde et internationalt maal- og vegtbureau i Sèvres.
Dettes første direktør var nordmanden O. J. Broch.
Metersystemet el. det metriske system for
maal og vegt udmerker sig ved gjennemført tideling
(jfr. D e c i m a 1 s s t e m) og indførtes først i Frankrige
ved lov af 19 frimaire aar VIII (10 dec. 1799). Som
grundenhed for længde fastsattes meteren (s. d.), for
fladeindhold ar = 100 m.’-^, for volum stère ~ 1 m.’^, for
hul-maal liter — \/iooo m.^ Grundenheden for vegt, gram,
søgtes sat i uløselig forbindelse med meteren ved at
defineres som vegten i lufttomt rum af saameget vand
af største tæthed (ved 4 ° G.), som udfylder 1
kubikcentimeter. Denne definition er imidlertid, ligesom den
oprindelige definition af meteren (s. d.), af praktiske
grunde forladt, saaledes at 1 gram er ^/looo af vegten af
den i Breteuil opbevarede og anerkjendte
kilograms-prototyp af platina. 1000 cm.’"^ vand af 4° G. veier, ifølge
Ghappuis, 24 mg. mindre end dette kilogramlod. Af de
nævnte grundenheder dannes navne paa de høiere
enheder ved foran enhedens navn at sætte græske talord
(deka 10, hekto 100, kilo = 1000, myria = 10 000)
og paa de lavere enheder ved foran enhedens navn at
sætte latinske talord (deci for \ lo, centi for \/ioo og
milli for Viooo), f. eks. kilometer — 1000 meter, milligram
= ^/looo gram. Som forkortelser er det vedtaget at skrive
for meter m, ar a, stère s, liter 1 og gram g; og for
sammensætningerne f. eks. hektogram hg, deciliter dl,
hektar ha o. s. v. (altsaa ikke m., g., hg., ha. o. s. v.).
Kvadratmeter skrives forkortet m^, kvadratcentimeter
cm^ kubikmillimeter mm^ o. s. v. M. er indført i Norge
ved lov af 22 mai 1875. Fra 1 juli 1879 er det indført
ved alle beregninger af told og andre offentlige afgifter
og takster. Efter 1 juli 1882 maa alene metrisk maal
og vegt anvendes ved al offentlig maaling og veining.
Methil [mépil], Skotland, by i grevskabet Fife ved
Firth of Forth, med Buchhaven og Innerleven 11500
indb. Norsk vicekonsulat. Skibsbesøg (1907) 1800,
udførsel 3 mill, tons kul.
Methuen [mipûdn], Paul Sandford, lord (1845—),
eng. general; kjæmpede 1874 mod ashantierne, 1882 i
Ægypten og 1884—85 i Betsjuanaland. 1890 general-
Meterkonvention—Metodi^ster
720
major, 1899 divisionsgeneral i Boerkrigen; forsøget paa
at undsætte Kimberley mislykkedes efter blodige kampe
med Gronje ved Modder-River 28 nov. og Magersfontein
11 dec. s. a. Slaaet og fanget af De la Rey (s. d.) ved
Tweebosch 7 mars 1902. Siden 1907
øverstkommanderende general i Syd-Afrika.
Methusalem, i grundteksten Metuselah, en af Seths
efterkommere (1 Mos. 5, 21 f.), hvis alder regnedes til
969 aar. Jfr. Me tu sali (1. Mos. 4, 18).
Methyl, se Metyl.
Metis, personifikation af visdom og klogskab, efter
den græske teogoni Zeus’ hustru. Da det var spaaet, at
hun skulde føde en datter af Visdom og senere en søn,
der vilde blive sin faders overmand, slugte, heder det,
Zeus hende inden fødselen og gjemte datteren, Athene,
i sin pande, til fødselens time kom.
Metöde (græ.), fremgangsmaade. Man har fra gammel
tid skjelnet mellem to hinanden modsatte videnskabelige
m,, den analytiske, der søger at komme til forstaaelse
af det givne ved at opløse, sønderdele (analysere) det og
begribe hver enkeltheds rolle i helheden, og den
syntetiske, opbyggende, der opnaar sine resultater ved at
føie enkelthed til enkelthed. Man har ogsaa kaldt den
syntetiske m. den progressive, den analytiske, den
regressive. Det første verk om videnskabelig m. er Aristoteles’
«Logik». Stuart Mill har i sin «Logik» (1843) fremstillet
den moderne eksperimentelle videnskabs m., hvilken
der-paa er søgt videre udviklet af Herbert Spencer i hans
«S^mthetic philosophy», særlig «First principles» (1862).
Metodisk, metodelære, kaldes en fremstilling af den
for en given videnskab eller kunst specielle
fremgangsmaade, i pædagogiken f. eks. fremstillingen af
under-visningsmaaderne i de forskjellige fag.
Metodi^ster kaldes et af de største evangeliske
kirkesamfund i nutiden. Det begyndte som en af
Brødremenigheden (s. d.) paavirket vækkelsesretning indenfor
den engelske statskirke, der udgik fra brødrene John og
Charles Wesley (s. d ) og George Whitefield (s. d.), der
ved sin vækkelsespræken i England og Amerika bragte
det 18 aarh.s hensygnende religiøse liv til ny
opblomstring, især i folkets lavere lag. — Navnet m. benyttedes
oprindelig som et spottenavn for den af J. Wesley 1729
stiftede studenterkreds i Oxford, men er siden optaget
af bevægelsen som betegnelse for det planmæssige og
maalbevidste i m.s arbeide. Dette er 1. et
indremissions-arbeide. M. betragter hele kristenheden som sit sogn;
der virkes ved reiseprester og lægprædikanter, som ved
sine møder i kapeller eller i det fri (camp meetings)
søger at fremkalde øieblikkelige resultater (bodsbænk,
eftermøder). 2) Et sjælesørgerarbeide blandt de troende,
der samles i smaa samfund, bibelklasser, til gjensidig
paavirkning. — M.s lære afviger officielt ikke synderlig
fra den engelske kirkes. Dens symbolske bøger er J.
Wesleys 53 sermoner og hans noter til det nye
testamente. I den officielle metodistiske dogmatik er læren
om den pludselige omvendelse sterkt modificeret, J.
Wesleys fuldkommenhedslære fremstilles ikke skarpt,
prædestinationen fastholdes ikke af Wesleys tilhængere (men
vel af Whitefields). Dog betones frelsens subjektive side
paa den objektives bekostning, gjenfødelsen sættes ikke
i forbindelse med daaben, men kun med det aandelige
semoir (f) m, saasæk;
saa-maskine.
semonce ® f, formaning(stale);
straffe-, moral-, gardinpræken ;
overhaling, skrabe.
semoncer ® præke moral for
(en); give en en overhaling, skrabe.
sempiternal (e), sempiternel
(D evig, evindelig, endeløs.
semplternité®f,ev(indel)ighed.
sempstress @ syerske,
semsgarvning — ®
Sämisch-gärben n — (e) shamoy-dressing,
shamoying - (f) chamoisage m.
semske — (t) als samisches
Leder bereiten — (e) shamoy – (f)
chamoiser.
sems(k)læder — (Î) samisches
Leder, Sämischleder n — (e) buff,
shammy, shamois, wash leather —
(f) chamois m, peau (f) chamoisée
(passée en huile), ramaillé m.
semuljegryn - (g
Weizen-griess m – (g) semolina — ®
semoule f.
sen — (t) langsam; spät; (i den
senere tid) seit einiger Zeit — @
slow, tardy; (sildig) late; (i den
senere tidJ of late ; (hans senere liv)
his after life — (f) (sildig) tardif;
(fremrykket) avancé ; (langsom) lent;
(senere) postérieur (à), ultérieur,
(følgende) suivant; (i de senere aar)
dans ces dernières années.
senat — ® Senat m - ®
senate — ® sénat m.
senator — ® Senator m — (e)
senator — ® sénateur m.
senatorial sénatorial ®
senator- = sénatorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
