Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metoiker ... - Ordbøgerne: S - senatorship ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
M etoi ker—Metternich
722
gjennembrud. M.s sedelære har et sterkt lovmæssigt
præg (absolut søndagshvile, afholdsbevægelse, forbud mod
presters tobaksrøgning). J. Wesley vilde være et salt i
statskirken, men m.s respektløshed overfor denne og
deres konventikelvæsen gjorde i længden samarbeidet
umuligt; allerede 1795 tillod m.s konference at holde
altergang i missionshusene, og dermed var det kirkelige
fællesskab brudt. — M. udgjør ingen kirkelig enhed.
Foruden den biskoppelige metodistkirke, der staar den eng.
kirke nærmest, maa nævnes Primitive Wesleyan
metho-dists, Wesleyan m. association, Primitive m. connexion
o. s. v. I Amerika findes over 20 metodistsamfund.
I J. Wesleys levetid var der 80 000 m., nu er deres tal
ca. 29 mill. Den norske metodistkirkes grundlægger er
pastor O. P. Petersen, som i 1849 kom til Norge fra
Nordamerikas Forenede stater. Der er nu over 6000 m.
i Norge fordelt paa 47 menigheder (1910) med tilsammen
52 kirker til en antagen værdi af ca. 1 mill. kr. [Litt. :
G. Brun, «Metodismens oprindelse og væsen» (1895);
Fr. Nielsen, «J. Wesley og den engelske statskirke» (1891);
«Festskrift i anledning den biskoppelige metodistkirkes
50-aarige virksomhed i Norge» (Kra. 1906). De norske
m.s organer er: «Kristelig tidende», «Børne-vennen» og
«Ungbirken».]
Metodiker, i det gamle Athen en underordnet
befolkningsmasse, som bestod af frigivne, indvandrede o. a.
De betalte forskjellige særskatter, gjorde krigstjeneste
tilfods og maatte have en patron blandt borgerne til at
varetage sine interesser. Som særlig begunstigelse kunde
m. faa tilladelse til at erhverve fast eiendom.
Metonomasï (græ.), forandring af navn ved
oversættelse paa fremmede sprog, f. eks. Pontoppidan fra Broby.
Metonymi (græ., navneombytning), talefigur, som
fremkommer ved ombytning af saglig beslegtede begreber,
f. eks. kar for indhold («drik et glas»), form for stof o. s.v.
Metope kaldes i den doriske bygningsstil de
kvadratiske felter mellem triglyferne i frisen; det var vistnok
opr. aabne luft- og lyshuller, senere dækkedes
aabnin-gerne med stenplader smykket med relieffremstillinger.
Métra [metra], Olivier (1830—89), fr. komponist,
elev af Thomas, orkesterdirigent og leder af
maskeballerne i Pariseroperaen, Opéra comique og andetsteds, er
særlig bekjendt ved sine mange fortræffelige danse.
Forresten operetter og balletdivertissementer.
Metrisk (af græ. metron, maal, versemaal), verslære.
M. beskjæftiger sig med de enkelte verslinjers rytmiske
opbygning, med deres sammenstilling i verspar eller
strofer og deres sammenknytning ved rim (allitteration,
assonans, enderim). De forskjellige sprog eller
sproggrupper følger særlige regler. I den græske og latinske
oldtidslitteratur hvilede rytmen paa regelmæssig skiften
af korte og lange stavelser (kvantiterende sprog). De
romanske sprog er «stavelsestællende», d. v. s. verset har
fast stavelsestal, og kun sidste stavelse er betonet. Længere
verslinjer deles dog ved en trykstavelse inde i linjen
(cæsur). I gammelnordiske vers er stavrimet det bærende.
Med den katolske kirkepoesi kom enderimene. De
germanske sprog er «akcentuerende», rytmen beror her paa
afvekslende betonede og ubetonede stavelser. [Litt. : E. v. d.
Recke,«Principperne for den danske verselære» (2 bd. 1881)
og samme forf.s mere populære «Dansk verslære» (1885).]
senatorship—senebaand
Metrisk, 1. efter reglerne for metriken; 2. hvilende
paa metersystemet (s. d.).
Metri^tis (græ.), betændelse i livmoderen.
Metrologi, læren om maal og vegt.
Metronom, taktmaaler, er et instrument til nøiagtig
angivelse af takten, idet de sedvanlige betegnelser som
andante, allegro o. s. v. er mere ubestemte. Efter Mälzeis
system bestaar det af et pendel, der svinger om en akse,
enten frit eller ved hjælp af et urverk. Pendelstangen
bærer oventil et vegtstykke, som kan flyttes frem og
tilbage over det paa stangen indridsede gradsystem.
Tallet angiver antallet af pendelets svingninger i et
minut, naar vegten staar paa talstregen. Naar der
saa-ledes over et musikstykke staar f. eks. M. M.^’— 100,
betyder det, at en halv note skal have den varighed,
som pendelslaget angiver, naar vegten stilles paa
100-tallets gradstreg.
MotropoHs (græ.), moderstad for kolonier; hovedstad.
Metropolitt, erkebiskop, der har kirkelig jurisdiktion,
ikke alene over sit eget diøces, men ogsaa over flere til
en kirkeprovins forenede lydbispedømmer.
Metroxylon, se Sagopalmer.
Metrum (lat.), maal, især versemaal, se Metrik.
Metschnikoff, Elias (1845—), rus. bakteriolog,
grundlæggeren af læren om ædecellerne (fagocyterne,
d. e. celler, som optager de i organerne indtrængte
smittestoffe og fordøier dem). 1870—86 prof. i zoologi
i Odessa, derefter leder af det bakteriologiske
laboratorium smst., indtil han 1890 kom til Paris for at studere
under Pasteur. Han blev snart leder af en afdeling paa
Institut Pasteur i Paris og 1904 direktør for dette sammen
med Roux. M. begyndte at undersøge fagocytosen paa
et lidet krebsdyr (dafnie) og gjennemførte senere en
sammenlignende undersøgelse over forholdene gjennem
hele dyreriget. Hans lære har spillet en stor rolle ved
studiet af organismens modstandskraft (immunitet, s. d.)
mod infektionssygdomme, men i almindelighed tillægger
man ikke fagocyterne saa stor betydning, som M. selv
oprindelig gjorde. Senere viste han sammen med Roux,
at syfilis kunde overføres paa aber, hvad der bidrog til
klaring af flere spørsmaal vedrørende denne sygdom.
I den seneste tid har han beskjæftiget sig med lidt mere
filosofiske problemer vedrørende alderdommen, dens væsen
og forebyggelse af for tidlig ælden. Han har ment i
melkesyredannende bakterier, saaledes bl. a. i dem, der
forekommer i bulgarsk tykmelk (yogurt, s. d.), at finde
et middel til mulig at forlænge livet.
Metsu (Met zu), Gabriel (1630—67), holl. maler, t
i Leyden. M. paavirkedes af Gerrit Dou, senere af Frans
Hals og Terborch og, efter at være flyttet til Amsterdam
1654, af Rembrandt. Han er en af Hollands betydeligste
folkelivsskildrere og forener en elskværdig opfatning af
emnet med stor malerisk finhed og dygtighed. Arbeider
som «Grønttorvet i Amsterdam» (Louvre), «Musiktime»
(Haag), «Kvinde, der skjænker øl» (Braunschweig) o. a.
er mesterlige. Saavel Nationalmuseet i Stockholm som
Moltkes samling i Kjøbenhavn eier billeder af ham. M.
har ogsaa, hovedsagelig i sin ungdom, malet religiøse
billeder, dog oftest i rent genremæssig behandling,
Metternich, Clemens Lothar Wenzel, fyrste af
(1773—1859), østerr. statsmand, søn af en østerrigsk
senatorship @
senatorværdighed, -hverv.
sénatrlce (f) f, senators hustru,
raadsherreinde.
senau®m, (sjøudtr.) snauskib.
send @ (ud-, afisende; sende
bud (efter); (sjøudtr.) duve.
sendalg) tynd silke,tyndt lærred.
Sendbote (î) m, sendebud
Sendbrief ® m, sendebrev.
sende ~ (t) senden, schicken
— @ send, forward, transmit
-(f) envoyer, expédier, adresser, faire
parvenir (qc à q).
sendebrev ~ (t) Sendschreiben
n, -brief m - (e) missive — (f)
missive, lettre f.
sendebud — ® Sendbote, Bote
m — (g) messenger - (f) messager ;
envoyé m.
sendelse — (t) Senden n.
Sendung f, Versand m — (e) sending,
mission - ® envoi m; mission f.
senden ® sende,
sending — (t) Sendung f (von
Esswaren) — (e) thing (present) sent
— (f) envoi m.
sendrægtig — ® langsam,
saumselig — (e) slow, dilatory —
(D lent.
sendrægtighed — ®
Langsam-, Saumseligkeit f — (e)
slowness, dilatoriness - (f) lenteur f.
Sendung ® f, sendelse ; sending,
sene — ® Sehne f — (e) sinew,
tendon — ® tendon; nerf m.
séné ® m, sennesplante.
senebaand - (t) Sehnenband,
Ligament, Gelenkband n - @ liga
ment - - ® ligament (m) tendineux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
