Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metoiker ... - Ordbøgerne: S - senatorship ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sénéchal—sengeliggende
723
Mettmann—Metz
724
diplomat af gammel rhinsk adel, kom tidlig i keiserlig
tjeneste, blev 1801 gesandt i Dresden, 1803 i Berlin og
1806 i Paris. Den høit begavede diplomat forstod at
vinde agtelse for sig og sit land i Frankrige, og efterat
han var blevet udenrigsminister 1809, gik hans politik
ud paa foreløbig tilslutning til Napoleon i afventning af
bedre tider. Han fik snart eneledelsen af den udenrigske
politik og førte den med glimrende dygtighed i aarene
1812—15; traf altid det rette øieblik i sine afgjørelser
og praktiserede med held en tvetunget mæglerrolle. Han
førte forsædet paa Wienerkongressen og var efter den
Europas ledende diplomat. I indre og ydre politik var
han udpræget konservativ; det tilkom alene fyrsterne
at bestemme folkenes skjæbne, og enhver ændring i det
bestaaende var ham mistænkelig, fordi den truede
lige-vegten. Han betragtede især Tyskland og Italien som
sig underlagt og var den ledende ved kongresserne i
Aachen, Karlsbad, Troppau, Laibach og Verona. 1818
blev han hertug af Portella, 1821 statskansler. Efter
1835, da Frans I døde, traadte hans indflydelse noget
tilbage i indre politik, og ogsaa i den ydre vaklede han;
hans hu stod endnu mere
end før til fred, og det
var forsaavidt uberettiget,
at frihedsbevægelsen især
rettede sin brod mod
ham. Ved opstanden i
Wien 1848 maatte han
demissionere og flygte
til udlandet; kom hjem
1851, men deltog ikke
mere i politik. M. besad
en uhyre arbeidsomhed
forenet med blendende
egenskaber, men han var
uden dybere viden og
grundsætninger; hans
moral var tvilsom. En
utrolig selvtillid og
evnen til at bedrage gjorde
hans diplomati seirrigt.
Som statsmand var han
uden idéer, uden system.
Hadet mod ham var forsaavidt overdrevet, som navnet
M. mindre betegner et politisk system end en usigelig
egenkjærlighed. Af interesse er M.s «Mémoires,
documents et écrits divers» (Paris 1880—84, 8 bd.).
Mettmann, Preussen, by øst for Düsseldorf ved
jernbanen Düsseldorf—Hagen, 10 000 indb. I nærheden den
romantiske Neanderdal med de berømte hulefund af
menneskelige skeletrester (Neandertalracen).
Mettray [mætrcé], Frankrige, landsby i depart.
Indre-et-Loire, ved Ghoisille og Orléans-banen, med en
jordbrugs- og straffekoloni for barn, oprettet 1839 af Demetz
(s. d.). Den der anvendte metode med én-familiehuse,
anvendt paa forbedringsanstalter, benævnes
Mettraysystem et.
Metyl benævnes i kemien atomgruppen GH.^.
Metylalkohol, træspiritus, CH3 . OH, er en af kulstof,
vandstof og surstof bestaaende farveløs, letbevægelig vædske
af svag, eiendommelig lugt og brændende smag. M. koger
Fyrst Metternich.
ved 67^, stivner ved -h 94°, har ved 20° egenvegten
0.796 og kan blandes i ethvert forhold med vand, alkohol
og æter. I ublandet tilstand er den giftig, fortyndet
med vand berusende. M. fremstilles teknisk ved
tørdestillation (s. d.) af træ. M. anvendes til opløsning af
oljer, harpiksarter, til fernisser, politur o. L, endvidere
ved fremstillingen af organiske farvestoffe og formaldehyd.
Uren m. anvendes paa grund af sin ubehagelige lugt og
smag til denaturering af almindelig alkohol.
Metylamin, GH3.NH2, er en gas, der har stor lighed
med ammoniak. Den findes i mercurialis perennis og
annua, i tørdestillatet af ben og træ og i sildelage.
Kunstig faaes den ved at lade brom og natronlud indvirke
paa acetamid.
Metylanilïn, G^H.^. NH .GHg, er en ved 192° kogende
vædske, der ligner anilin og faaes af saltsurt anilin og
metylalkohol. Det saltsure m. gaar ved ophedning over
til saltsurt p-toluidin.
Metylen benævnes i kemien atomgruppen GHq.
Metylênblaat, C^qH^^N^SCI, er et meget værdifuldt
tjærefarvestof, der er opløseligt i vand og farver beiset
bomuld blaa.
Metylênjodîd, GH2J2, er den tyngste af alle kjendte
organiske vædsker (egenvegt 3.34). Den kan faaes ved
at behandle jodoform med jodvandstof og fosfor og
anvendes paa grund af sin høie egenvegt til adskillelse af
mineralblandinger.
Metylfiolet, et tjærefarvestof, er det saltsure salt af
en blanding af tetra-, penta- og heksametylpararosanilin;
det faaes ved at oksydere dimetylanilin. Rent
heksametylpararosanilin kaldes krystalfiolet og har en
blaaere tone; det faaes ved at lade fosgen indvirke paa
dimetylanilin. M. farver uld og silke fiolet.
Metylgrønt, parisergrønt, G2ßH33N3Gl2ZnGl2,
er et tjærefarvestof, der faaes ved at lade metylfiolet
(s. d.) optage metylklorid. M. er let opløseligt i vand og
farver silke grøn.
Metylkinolïn, GgHgN . GH3, er en forbindelse, hvis
molekyl kan tænkes dannet af kinolinets (s. d.) ved at
erstatte 1 atom vandstof med metyl (s d.). Alle syv
teoretisk udledede isomere m. er kjendt. De vigtigste
er a-m., kinaldin, kogepunkt 247°, og y-m., lepidin,
kogepunkt 257°, der begge forekommer i stenkulstjære.
De ligner i sine egenskaber kinolin og kan ogsaa
fremstilles syntetisk.
MetyJklorïd, jGHg . GI, er en af kulstof, vandstof og
klor bestaaende gasart, der ved -f- 22 ° fortættes til en
farveløs vædske. Kan faaes ved at lede saltsyre til
metylalkohol, tilsat kloîzink: GH3OH + HGl = GH3GI +
HgO. M. anvendes i stor udstrækning ved fremstilling
af mange tjærefarvestoffe, til ekstraktion af
blomsterparfumer og til frembringelse af kulde.
Metz, Tyskland, hovedstad i tysk Lothringen, ved
mundingen af Seille i Mosel, 180 m. o. h., 69 000 indb.
(16000 protestanter, 1700 jøder, 13000 soldater). M. er
en førsterangs fæstning og er et knudepunkt for
jernbanerne til Diedenhofen, Strassburg, Verdun, Nancy
(Paris), fire broer fører her over den farbare Mosel. M.
er en by med gammelt præg, vakre byporte, katedral
fra middelalderens sidste aarhundreder, krigs- o. a. skoler.
Læder- og jernindustri, tøi-, hatte- og blomsterfabrikation,
sénéchal (f) m, seneschal, drut
sete, kongelig befalingsmand, foged.
sénéchaussée (F f, seneschals
domstol, distrikt.
seneçon (f) m, (bot.) svineblom.
senefuld, -sterk — (t) sehnig
- (e) sinewy - (f) tendineux; ner-
seneknude — ® Senenvcrhä t
ung f - (e) & (g ganglion m.
senescence (i) tiltagende alder;
affældighed.
senescent (S op i aarene
(kommende); noget affældig.
seneschal @ seneschal, konge
lig hushovmester, ceremonimester.
sénestre ® venstre (i heral
diken).
sénevé (Dm, sennep;
sennepsfrø.
senevæv — (t) Sehnengewebe
n — (ê) tendinous tissue - ® tissu
(m) tendineux.
Senf ® m, sennep.
Senfkraut ® n, guldkarse,
seng — ® Bett n — (j^ bed
-(!) lit m.
sengehimmel - ®
Betthimmel m - (e) tester of a bed - ®
ciel fm) de lit.
sengekamerat — (t) Bettgenoss
m — (e) bed-fellow — (f)
compagnon m (compagne f) de lit.
sengekammer - (t) Bett-,
Schlafkammer f — © bed-chamber,
sleeping-rconj — (?) chambre (f)
à coucher.
sengeliggende - (t) bettlägerig,
(være s.) das Bett hüten - ©
confined to (his) bed, laid up ; (stadig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
