Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyerbeer ... - Ordbøgerne: S - september ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
739
septique- sequestration
men har ingenting skrevet («mezzofantisme»). Hans
god-gjørenhed var utrættelig.
Mezzolomba^rdo [méddzo-] (Welschmetz), Tirol,
landsby ved Noce (høire tilløb til Etsch) og den
elektriske jernbane Trient—Male; 230 m. o. h., 4500 indb.
(italienere). Ligeoverfor ligger Mezzotedesco
(Deutschmetz); 2300 indb. (ogsaa italienere) og ruinen Mezzocorona
(Kronmetz).
Mezzosopran [méddzo-], se Mezzo.
Mezzoti’nto (schabkunst, sortekunst) er en særlig art
af kobberstik (s. d.). Pladen bliver ved hjælp af et
staalinstrument gjort ensartet ru, slig at et aftryk giver en
dyb, blød og jevn tone. Ved hjælp af skrabejern og
polerstaal bliver nu de partier, der skal give
mellemtonerne, mere eller mindre glattet ud; de partier, der
skal have det høieste lys, bliver helt blankpoleret,
medens de dybeste skyggepartier forbliver urørt. For
at gjøre virkningen kraftigere kan man kombinere m.
med anvendelsen af kold naal. — M. er opfundet i 1642
af den hessiske officer Ludwig von Siegen og har i
England naaet sin største høide gjennem kunstnere som
Valentin Green, James MacArdell o. a.
Mezö [mæzø] (ung.), mark; alm. i sammensætninger.
Mezö Serény [mæzø-bærën], Ungarn, landsby i
komi-tatet Bekes, ved jernbanen Arad—Szolnok; 13 000 indb.
Mezöhegyes [mæzø-hædzæs], Ungarn, landsby i
komi-tatet Gsanâd, ved jernbanen Arad—Oroshaza; 7300 indb.
Mezö-Kövesd [mæzø-køvæsd], Ungarn, landsby i
komitatet Borsod, mellem Brian og Theiss og ved
jernbanen Miskolcz—Hatvan; 15 000 indb.
Mezoség [mæzøzæg] el. Siebenbürgerheden, skogløs,
men frugtbar egn mellem Maros og Klausenburg, 250—
300 m. o. h., 5600 km.^ beboet af rumæner. Her er
saltleier og saltkilder.
Mezö-Tur [mæzø tur], Ungarn, by i komitatet
Jâsz-Nagy-Kun-Szolnok, ved Berettyo og jernbanen Szolnok—
Arad; 88 m. o. h., 25 000 indb. (madjarer, mest reformerte),
som driver akerbrug, vinavl, heste- og hornkvægavl.
Mg, kemisk tegn for magnesium.
Mg., forkortelse for milligram.
Mi er i den romanske skala navnet paa noten E.
Mi., forkortelse for m i kro f ar ad (s. d.).
Miaotse (jordens børn), et folk, der lever i visse
kinesiske provinsers bjergegne som rester af en urbefolkning.
De er lidet kjendte og deres stilling usikker; sproglig
hører de nærmest sammen med shanfolkene i Bagindien.
Deres religion er buddhisme med sterk tilsætning af
ahne-og dæmondyrkelse. De har stedse staaet fiendtlig overfor
kineserne, og selv nu foruroliger de dem ofte ved røvertog.
Miargyri^t, monoklint krystalliserende mineral, som
kemisk bestaar af sølv, antimon og svovl (AggS . SbgSg).
M. har en mørk staalgraa farve med sterk glans.
Haard-heden 2—2V2. Forekommer paa ertsgange sammen med
andre sølvertser, f. eks. ved Freiberg i Sachsen, Pribram
i Böhmen, Felsöbanya i Ungarn m. v.
Miaroli’tiske hulrum er smaa kantede rum, som paa
sine steder findes mellem krystallerne hos dybbergarter,
graniter, syeniter o. a. Disse hulrum er ikke dannet af
vanddamp som blærerummene ved dagbergarter
(basalter o. a), men derved at massen under åfkjølingen og
krystallisationen har trukket sig sammen.
Mezzolomba’rdo—Michaëli
740
Mia^sma, eg. forurensning, sygdomssmitte, som
overføres uden berøring, modsat berøringssmitten (contagium),
se S mi tte.
Miaulis, Andreas (1770—1835), græ. frihedshelt;
var opr. matros, tjente en formue ved kornfragt under
Napoleonskrigene; 1821 fører for den græske flaade i
frihedskampen, vandt flere seire over tyrkerne, især 1825
i Modons havn. Traadte tilbage 1827 paa grund af
uenighed med Cochrane (s. d.) og Capo d’Istrias, deltog endog
i øen Hydras uafhængighedsforsøg 1831. Var en af de
tre kommissærer, der hentede kong Otto i München,
blev derefter paany flaadechef.
Mich., officiel forkortelse for Michigan.
Micha (eg. Michaja, d. e. hvo er som Jahve), profet i
Israel under Hiskija og nærmeste forgjængere. Et lidet
skrift, der bærer hans navn, om dommen, Sions fremtid
og Herrens klage over folkets utaknemmelighed er
opbevaret i det gamle testamente.
Michael (hebr. mandsnavn, «hvo er som Gud?»), en af
jødernes syv erkeengle. Festdag 29 sep. (Mikkelsmesse).
Michael, byzantinske keisere. 1. M. Ill, keiser 842
—67, søn af keiser Theofilos; kom som barn paa tronen
og blev aldrig istand til at regjere. Regjeringen førtes
af moderen Theodora, fra 856 af onkelen Bardas, sidst
af Basileios, der lod M. dræbe. — 2. M. VII Dukas,
keiser 1071—78, søn af keiser Konstantin X, regjerede
uduelig og blev sat i kloster. — 3. M. VIII
Palæo-logus, keiser 1259—82; styrede først i Nicæa, erobrede
ved Genuas hjælp Konstantinopel 1261 og bekrigede
heldig frankerne i Achaia og Epirus, vandt 1274 pavens
hjælp ved at anerkjende hans supremati. En dygtig
kriger, men hensynsløs despot.
Michael (Nicolai), d. religiøs digter; var i slutningen
af 15 aarh. sogneprest ved St. Albani kirke i Odense;
«Hr. M.s danske rimverker», hvis poesi ofte udmerker
sig ved en enkel skjønhed, tryktes først af Povel Ræff
1514—15, sidst af G. Molbech 1836. Brudstykker af
M.s digte gjenfindes i flere salmer, som endnu synges
(«Landstads salmebog» nr. 303 og 457).
Michael N i k o 1 a j e v i t s j (1832—), rus. storfyrste,
yngste søn af keiser Nikolai I. Var statholder i Kaukasien
og 1877—78 øverstbefalende over den kaukasiske armé.
Som saadan førte han krigen i Armenien med
udmer-kelse og blev til løn derfor generalfeltmarskalk. 1887—
1905 præsident for rigsraadet og siden 1906 ærespræsident.
Michael Obrenovic (1823—68), fyrste i Serbien 1839
—42 og 1860—68; søn af Milosch O., fordrevet 1842 af
Alexander Karageorgevitsj (s. d.), uddannede sig derefter
ved reiser i Europa og efterfulgte faderen ISßO.
Fremmede energisk Serbiens indre udvikling støttet af den
dygtige 1. Garasjanin (s. d.) og fik fjernet tyrkerne fra
Belgrads fæstning 1867. Myrdedes ved en
sammensvergelse af Karageorgevitsjerne.
Michaëli, Lovisa (1830—75), sv. sangerinde, virkede
dels ved operaen hjemme, dels i Danmark, Tyskland,
England, Holland og vandt overalt et betydeligt ry ved sin
omfangsrige, teknisk fuldkomne, sjælfulde soprans skjønne
klang, tiltrods for en begrænset dramatisk ydelsesevne og
lidet illuderende ydre. Særlig var hun en betydelig
oratoriesangerinde. Hun var en fordringsløs og alvorlig
kunstnerinde; har ogsaa flere gange sunget i Kristiania.
septique (D som medfører,
bevirker forraadnelse.
septuagénaire © m, septua«
genarian ©syttiaarig mand, kone.
septuagenary (e) bestaaende
af syUi ; syUiaarig.
Septuagesima ©,
Septua-gésime ® f, (dimanche de la S.)
søndag septuagesima, tredje
søndag før faste.
septuagesimal © som bestaar
af sytti (aar).
Septuagint Septuaginta.
septuor @ & (f) m, (mus.) septet,
septuple © & ® syvdobbelt;
© ogs. syvdoble = septupler
sepulchral ©, sépulcral (f)
grav-; begravelses-; gravlignende.
sepulchre ©, sépulcre (f) m,
grav(sted, -minde).
sepulture ©, sépulture ® f,
begravelse; (|) ogs. grav(sted).
sequacious @ som følger;
logisk tænkende.
sequel © (paa)følgende del,
afsnit, fortsættelse; følge, resultat,
séquelle ® f, slæng (følge),
sequence (e) rækkefølge ; orden ;
række; suite (afkort) = séquence
(f) f; slags kirkehymne.
sequester (ê), séquestrer ®
beslaglægge; overgive 1 tredjemands
bevaring; skaffe bort, lægge (stikke)
tilside; afsondre, fjerne, (ud)skille;
@ ogs. tredjemand; mægler,
opmand; (D ogs. indesperre, holde
indesperret.
sequestrate @ sekvestrere.
sequestration (e),
séquestration (f) f, beslag(læggelse), over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
