Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michaëlis ... - Ordbøgerne: S - séquestre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
741
Mîchaëlis-Michelatîgelo
742
séquestre—serene
Mîchaëlis, Adolph Theodor Friedrich (1835—), t.
arkæolog, 1872 professor i Strassburg, fra 1874 i
direktionen for det tyske arkæologiske institut. M. har
behandlet en række emner af klassisk arkæologi og kunst:
«Parthenon» (1871), «Ancient marbles in Great Britain»
(1882); medarbeider ved verket: «Die attischen
Grabreliefs»; «Die archäologischen Entdeckungen des XIX
Jahrhunderts» (1906). Fremdeies har han skrevet det
arkæologiske instituts historie (1879) og bearbeidet forskjellige
oldtidsskrifter. Han har besørget de senere udgaver af
Springers «Handbuch der Kunstgeschichte» I, og
omdannet den til en fortræffelig haandbog.
Michaelis [mikëlis], Johann David (1717—91), t.
teolog og orientalist, fra 1746 professor i Göttingen,
udgav «Orientalische und exegetische Bibliothek». Hans
bibeloversættelse med noter 1769—86 er det første forsøg
paa at popularisere den historisk-kritiske skriftbetragtning.
Michaëlis, Karin, f. Beck-Brøndum (1872—), d.
forfatterinde, Sophus M.s hustru. Debuterede 1898 med
«Høit spil», hvorefter fulgte en stor produktion af
kortere og længere fortællinger, af hvilke kan fremhæves:
«Barnet» (1902), «Lillemor» (s. a.), «Gyda» (1904), «De
smaa mennesker» (1906), «Tro som guid» (1909), «Den
farlige alder» (1910). Fru M.s specialitet er det
kvindelige følelsesliv i overgangsalderen.
Michaëlis, Sophus (1865—), d. forfatter; debuterede
1888 med en samling digte, udgav derpaa et par
realistiske romaner, men slog først igjennem med
digtsamlingen «Solblomster» (1893) og den fantastiske roman
«Æbelø» (1895). Han har senere udgivet digtsamlingerne
«Sirenen (1898), «Livets fest» (1900) og «Palmerne» (1904),
novellesamlingen «Dødsdansen», fortællingen «Giovanna»
(1903) samt skuespillene «Revolutionsbryllup» (1906;
opført paa Nationalteatret), « Lægen» (s. a.) og «St. Helena»
(1911). Det betydeligste i M.s produktion er hans lyrik;
hans sterkt fransk paavirkede vers udmerker sig ved
raffineret skjønhedsvirkning, men viser ham som en
mere bevidst arbeidende end umiddelbar kunstner. M.,
der er en dygtig kjender af bildende kunst, udgav 1906
en bog om billedhuggeren J. A. Jerichau og var i flere
aar redaktør af tidsskriftet «Kunst». Han har leveret
ypperlige oversættelser af Flaubert’s «Salambo» og «Den
hellige Antonius’ fristelser».
Michaelsen [-kei-], Joseph (1826—1908), d.
post-embedsmand, cand. polit. 1853, postmester i Slagelse
1876—79. M.s store fortjeneste er det som den første
(1859) at have slaaet til lyd for, at civiliserede stater gratis
burde befordre hverandres post gjennem landet, den tanke,
hvorpaa Verdenspostforeningen er bygget. M. fik efter
lang tids mangel paa anerkjendelse i sine sidste leveaar
indrømmelsen af at være den egentlige fader til idéen
om Verdenspostforeningen; han fik fortjenstmedaljen i
guid, og der blev præget en M.-medalje til uddeling blandt
unge poststuderende. 1890 og 1893 udkom hans memoirer
«Fra min samtid».
Michaelson, Knut Gottlieb (1841—), sv. forfatter.
M., der indtil 1903 stod som leder af et stort industrielt
anlæg, har ved siden heraf fundet tid til at udfolde en
omfangsrig virksomhed som dramatisk forfatter. Hans
arbeider, der er uden større litterær værdi, udmerker sig
ved en sikker, efter franske forbilleder udviklet, teknik
og god replikbehandling. Til de bedste af dem hører
«Skandalen i natt» (1891) og «Ett ungkarlshem» (^1892).
M. ledede en tid Dramatiska teatern i Stockholm.
Michailidis, Klean t hos (1849—), nygræsk forfatter,
f. paa Lesbos, lever nu (1911) som kjøbmand i Manchester.
Har bl. a. skrevet «Det byzantinske folks historie», I
(Athen 1901) og forskjellige folkelivsskildringer fra
Kykladerne. M. skriver under pseud. Argyris Eftaliotis.
Michailovskaja Staniza (Michaïlowsk), Rusland,
kosaklandsby i Dondistriktet, ved Chober (venstre
tilløb til Don), 18 000 indb. og store aarlige markeder.
Michaud [miså], Joseph François (1767—1839),
fr. historiker, var under revolutionen journalist i Paris,
nærmest royalist og derfor ilde seet af magthaverne, indtil
Bonapartes statskup 1799 gav ham arbeidsro. 1814
medlem af akademiet. Hans historiske hovedverk er
korstogenes historie i syv bind (1812—22) med dertil
hørende udgave af kildeskrifter (nu forældet). 1815 udgav
han <<De femten ugers historie», én for Napoleon
ugunstig skildring af de hundrede dage.
Michel [misæl], Clémence Louise (1833—1905),
uegte datter af en adelig fransk godseier. Blev uddannet
til lærerinde og grundlagde en skole i Paris. Sluttede
sig til kommunen 1871 og agiterede voldsomt mod
regjeringen, hvorfor hun dømtes til deportation. Kom
tilbage 1880. Dømt 1883 for opfordring til at plyndre
brødudsalgene til seks aars fængsel. Da
anarkistbevægelsen ca. 1890 tog fart, blev hun dens prestinde. En
tid var hun indespærret som sindssyg, kom saa til
London, hvorfra hun 1895 vendte tilbage til Frankrige.
Memoirer, skuespil og en roman («La misère», 1881).
Michel [misæl], Francisque (1809—87), fr. filolog
og professor; hørte til det ældre kuld af gammelfranskens
dyrkere; indlagde sig megen fortjeneste ved sine
nu-tildags rigtignok antikverede udgaver af middelalderlige
tekster. Skrev ogsaa kulturhistoriske verker, «Histoire
des races maudites de la France et de l’Espagne» (1847),
om silke, guld og sølv i middelalderen, om handel og
sjøfart i Bordeaux etc.
Michelangelo, Michel Angelo Buonarroti, kaldt
(1475—1564), ital. billedhugger, maler og arkitekt, født i
Gaprese, af gammel florentinsk familie. Kom først i
Ghirlandajos verksted, blev senere billedhuggeren
Ber-toldos elev og vandt Lorenzo de Medicis gunst. Fra
ungdomstiden i Florens (en tid ogsaa i Rom) findes flere
verker bevaret (bl. a. «Madonna paa trappen» i Museo
Buonarroti, Florens, «Kentaurkampen», smst., «Bacchus»
i Museo nazionale. Florens, «Pietà» i St. Peter, Rom,
«Madonna med barnet» i Liebfrauenkirche i Brügge, alle
marmorarbeider, de to første relieffer, de øvrige statuer).
Disse arbeider viser gjennemgaaende en kraftig realisme,
men den udpræget personlige, ofte i det kolossale
overdrevne form, der senere præger hans arbeider, har han
endnu ikke fundet. Afslutningen paa ungdomstiden
dannes af arbeider som den berømte «David» (1501—03,
marmorstatue, i akademiet. Florens) og hans eneste
staffelibillede «Den hellige familie» i Uffizierne, Florens, der
viser en begyndende stigning udover de naturlige forhold.
Hovedverket fra denne tid har dog været den ødelagte
karton «Gascinaslaget», med badende krigere (udført 1504
—05) i veddestrid med Leonardos Anghiarislag; kom-
givelse til tredjemand; adskillelse;
indesperring, afsondring, ensomhed.
séquestre ® m, beslag,
sekve-ster ; indesperring ; det beslaglagte.
sequin @ & (?) m, zecchino,
italiensk guldmynt, ca. kr. 8.50.
seraf - (t) Seraph m — @
seraph — ® séraphin m.
serafisk - (t) seraphisch - ©
seraphic — ® séraphique.
seraglio (e), Serail ® n,
sérail ® m, seralj, den tyrkiske
sultans palads; harem,
séran (D m, hekle,
sérançage ® m, hekling,
sérancer ® hekle,
séranceur (?) m, hekler,
serang (§ (indisk) baadsmand;
artilleriofficer, i indfødte armeer.
serape (^ plæd, sjal, i spansk
Nordamerika.
séraphin (?) m, seraf, ordre
(m) des S. Serafimerorden.
seraphine @ serafon, slags
stueorgel.
séraphique (?) serafisk, ordre
(m) S. (?) Fransiskanerorden.
serber — (t) Serbe m — @
Servian — (?) Serbe m.
Serbien - ® Serbien n - (e)
Servia - (?) la Serbie.
serbisk — ® serbisch — (g
Servian - (?) serbe; de (la) Serbie.
serein ® klar, rolig, fredelig,
lykkelig, mild; m, aftendug.
serenade — ® Serenade f,
Ständchen n - © serenade - (?)
sérénade f.
serene © klar (og stille); rolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
