Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelet ... - Ordbøgerne: S - sergot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
745
Michelet—Michelsen
745
Kra. og udvidede den til ogsaa at omfatte kraftfoder og
frø, særlig norskavlet græsfrø. Frøforretningen, som i
sit slags er den største i landet, har eget renseri og
forsøgsfelt. M. var den første i Norge, som handlede
med kraftfoder og kunstgjødsel af garanteret indhold;
saasnart frøkontrolstationer blev oprettet,
gjennem-førte han ogsaa handel med frø under kvalitetsgaranti
efter stationens analyser.
Michelet [misdlæj, Jules (1798—1874), fr. historiker,
søn af en fattig bogtrykker, der dog fandt udvei til at
sætte sønnen i en lærd skole. Under yderst fattige kaar
arbeidede denne sig frem, tidlig grebet af lidenskab for
historien. Han blev professor i historie ved Sorbonnen,
senere ved Collège de France og desuden arkivar ved
rigsarkivet, men mistede sine embeder, da han i 1851
ikke vilde godkjende Napoleons statskup. —
Julirevolutionen fyldte hans folkelige sjæl med glæde og haab, og
han besluttede da at skrive sit folks historie. Planen
blev udført i 16 bd. (1837—67), hvortil kom
revolutionens historie i 7 bd. (1847—53). Han har tilført den
franske historieskrivning en mængde nyt stof, og hans
skildringer er præget af en i høi grad personlig stil og
opfatning. Hans videnskabelige indsats er i og for sig
meget betydelig, men hans stof er overalt behersket af
en spekulativ lyrik af den aller personligste art, og hans
lidenskabelighed vokser med aarene. Hans folkelige
medfølelse bliver jevnlig til fanatisme og forgudelse
især i «Revolutionens historie», hvis anspændte stil
gjør den næsten ulæselig. Af hans mindre arbeider kan
nævnes: «Presten, kvinden og familien» (1844), «Heksen»
(1862), samt en række smukke lyrisk-videnskabelige
stemninger og iagttagelser: «Fuglen» (1856), «Havet»
(1857), «Bjerget» (1868). Samlede skrifter i 50 bd. (Paris
1898 ff.).
Michelet [misdiet], Marie Elisabeth (1866—), n.
forfatterinde, gift med professor S. T. M., har skrevet en
række meget læste barne- og ungdomsbøger: «Puk» (1901),
«Hos mormor» (1902), «I svalehuset» (1903), «Usynlige
magter» (1906).
Michelet [misdiet], Simon Temstrup (1863~),
n. teolog. Allerede som student vandt han kronprinsens
guldmedalje og tog 1887 teologisk eksamen med
ud-merkelse. Under sin paafølgende studiereise studerede
han alm. religionshistorie og gammeltestamentlig teologi.
I 1893 udgav han en kommentar til profeten Amos,
hvormed han i 1894 tog den teologiske doktorgrad.
1894—96 var han konstitueret tredjeprest ved
Trefoldigheds menighed i Kra., men da det ved prof. Gasparis død
inddragne professorat i det gamle testamente blev
gjen-oprettet, udnævntes han 1896 til professor. Paa
religions-kongressen i Stockholm i 1898 holdt han et med megen
interesse modtaget foredrag om Israels profeter, senere
udgivet paa tysk. M. er den første repræsentant for den
nyere kritiske opfatning af det gamle testamente ved
vort teologiske fakultet. Ved siden af «Arnos» og
afhandlinger i «Norsk teologisk tidsskrift» har han særskilt
udgivet «Det gamle testamentes syn paa synden» og
«Gamle helligdomme i nyt lys». M. har foruden sin
lærergjerning ved universitetet ogsaa virket blandt
studenterne i praktisk retning ved sin energiske deltagelse
i den kristelige studenterbevægelse.
sergot—serio-comic
michéiozzo [mikelå’ttso], Michelozzi (1391—1472),
florentinsk arkitekt og billedhugger. Hans skulpturverker
viser paavirkning fra Donatello; som arkitekt staar han
Brunelleschi nær. Hans hovedverk er Palazzo Ricardi,
der blev toneangivende for florentinsk paladsarkitektur i
det 15 aarh.
Michels, Robert Willy Eduard (1876—), t.-itaL
socialvidenskabelig forfatter; studerede 1896—1900 i Paris,
München, Leipzig, Halle. Doktorgrad 1900, hvorefter flere
aars studieophold i Italien. 1905 docent i Brüssel, siden
1907 docent i Turin. En mængde afhandlinger paa tysk,
italiensk og fransk om brændende socialpolitiske og
sociologiske spørsmaal. Forfegter en revolutionær
syndikalisme, for hvis teori han har betydning.
Michelsen, Hans (1789—1859), n. billedhugger. Han
vakte opmerksomhed ved sine træskjærerarbeider,
studerede en tid ved Stockholms akademi med understøttelse
af den norske statskasse, senere under Thorvaldsen i
Rom, virkede en tid i Stockholm, fik af Karl Johan
bestilling paa de tolv apostle, der blev foræret Trondhjems
domkirke; skitserne til disse tilhører Kunstmuseet i Kra.
Senere maatte han en tid slaa sig ned i sin hjembygd
Melhus; fra 1842 virkede han i Kra., hvor han fik flere
større bestillinger, bl. a. paa kolossalbusten af Holberg
for Universitetsbibliotekets læsesal, fire statuetter af gamle
norske konger for Oscarshal lystslot, Bygdø. Han er
den første norske billedhugger af nogen betydning;
vanskelige kaar hindrede hans kunst i at naa sin fulde
høide.
Michelsen, Johan Oscar (1845—), n. missionsprest,
født i Ski, reiste 22 aar gammel til Ny Seeland, hvor
han fik plads hos en handelsmand. Blev saa kolportør
for Otagoselskabet og reiste om med bibler og
andagts-bøger. Efter at have faaet missionskald og den
nødvendige forberedelse udsendtes han i den Ny Seelandske
presbyterianske kirkes tjeneste til Ny Hebriderne, hvor
han siden, især paa øerne Nguna og Tongoa, har virket.
M. har udgivet «Menneskeædere vundne for Herren» (1894).
Michelsen, Lars (1847—1907), n. skuespiller,
debuterede ved Bergens anden nationale scenes
aabnings-forestilling i 1876 som Sigurd hin sterke i «Hærmændene
paa Helgeland». Han viste straks store evner og blev
gjennem de aar, han var ved scenen, en af Bergens
teaters mest skattede skuespillere. Hans felt var
særlig det sterkt følte og lidenskabelige, men han havde
ogsaa greb paa det komiske. Han spillede bl. a.
Shakespeares Othello og Holbergs Arv, Skule jarl i «
Kongs-emnerne», Falk i «Kærlighedens komedie», Hjalmar
Ekdal i «Vildanden», Sigurd i «Sigurd Jorsalfar», Hagbart
i «Leonarda».
Michelsen, Peter Christian Hersleb Kjerschow,
n. statsmand, født i Bergen 15 mars 1857. Student 1875,
cand.jur.1879, hvorefter han indtil omkr.1885 praktiserede
som sagfører i sin fødeby. Samtidig drev han
skibsrederi og blev lidt efter lidt en af Norges betydeligste
redere. M. kom tidlig ind i Bergens kommunalpolitiske
liv og blev snart betroet ordførerstillingen. 1891 blev han
opnævnt som medlem af den departementale komité til
ordning af et eget norsk konsulatvæsen og indvalgtes
s. a. af venstre paa stortinget, hvor han straks blev
formand i konstitutionskomitéen. Snart blev han en af
sergot ® m, politimand,
serial @ som hører til en
række; (arbeide, verk) som
udkommer i nummere, hefter,
leveringer. s.ly heftevis; i
række-(følge).
seriate @ række-; ordnet i
rækkefølge.
seriatim (e) i regelmæssig
orden; i rækkefølge.
sericeous (g) silke-; silkeagtig,
-blød; (bot.) (udstyret) med silke
haar.
séri(ci)cale (f) silkeavls-,
industrie (f) s. silkeindustri.
séri(ci)culteur (f) m,
silkeavler.
séri(ci)culture (?) f,
sericulture (e) silkeavl, -produktion.
Serie ® f, série ® f, series
(e) række(følge), serie, afdeling,
klasse.
sérié (D i én række,
sérieux (f), serious @
alvorlig; oprigtig; (D m, alvor(lighed).
serin (f) m, (zool.) irisk; (fig )
fæ, tosk, fjog.
seriner (f) lære (en fugl) at
synge, fløite; (q) dressere, instru-
ere; (qc à q) indprente en noget,
proppe en med noget.
serinette (g f, fuglepositiv.
seringa(t) (f) m, (bot.) jasmin,
seringue (f) f, (med.) (haand)
sprøite; slags klystérsprøite.
seringuer (f) (be-, ind-, over-,
ud)sprøite.
serio-comic (e) halvt alvorlig
halvt komisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
