Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelet ... - Ordbøgerne: S - sergot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
745
serious—serpenteau
sit partis mest repræsentative og indflydelsesrige
politikere, præget af en uafhængig personlighed, hvis klare,
formfuldendte og slagfærdige indlæg i debatten altid
vakte opmerksomhed. Fra hans stortingsvirksomhed
i disse aar maa især nævnes hans forslag af 26 juli
1892 (enstemmig vedtaget af stortinget), hvorved den
langvarige ministerkrise samme aar blev foreløbig løst,
og hans optræden i debatten om Bergensbanen, hvor
han var en af de dygtigste talsmænd for det
«midtfjelds-linje »-alternativ, som blev det seirende. M.s
efter-haanden meget betydelige rederivirksomhed i forening
med mindre sterk helbred tvang ham imidlertid til
1894 at undslaa sig for gjenvalg og foreløbig at gaa ud
af politiken. I de nærmest følgende aar virkede han
bl. a. som formand i komitéen for den internationale
udstilling i Bergen 1898 og som formand i komitéen
for opførelsen af et nyt teater dersteds. I 1900
fraflyttede M. Bergen til Gamlehaugen i Fjøsanger, Fane,
Søndre Bergenhus amt. I 1903 var M. den mest
fremtrædende talsmand for en national samling om
gjen-nemførelsen af Norges krav i unionsforholdet til Sverige,
og ved valgene s. a. modtog han
stortings-mandatet for sit amt. Valgenes udfald
ledede til ministerkrise, og i det nye
ministerium, den Hagerup’ske
samlingsregjering af 22 okt. 1903, fik M. sæde
som medlem af statsraadsafdelingen i
Stockholm ; senere blev han finansminister.
Det store spørsmaal, som nu paany meldte
sig, var konsulatsagens løsning. Da
forhandlingerne herom dec. 1904 blev
afbrudt ved svenskernes opstilling af de
saakaldte «lydrigepunkter», var M. blandt
de første, som klart indsaa, at dermed
var unionens opløsning blevet eneste
ud-vei, og han udviklede sit program med
den fødte førers evne til at bøie alle
medvirkende kræfter sammen til enig
og maalbevidst handling. Den nye
politik, som her maatte følges, indlededes
med, at stortinget 21 feb. 1905 nedsatte
en «specialkomité» til udarbeidelse af et
«ndeligt lovforslag ang. oprettelse af eget
norsk konsulatvæsen, hvorefter M., sammen med statsraad
J. Schøning, 28 feb. indgav sin afskedsansøgning med den
begrundelse, at han «i spørsmaal af afgjørende betydning»
var uenig med regjeringens chef og dens flertal. Herved var
det samlede ministeriums skjæbne afgjort, og den følgende
dag indgav ogsaa dets øvrige medlemmer sine
afskedsansøgninger. Uden hensyn til tidligere partidivergenser
udpegedes nu M. fra alle hold som den, der havde
førerens ret og pligt til at træde i spidsen. Han overtog
den ansvarsfulde opgave, som var stillet ham, og dannede
sit program tro: at samle Norges folk til uimodstaaelig
enighed, sin regjering af mænd tilhørende alle borgerlige
partier. Hans ministerium blev udnævnt 11 mars, og
15 s. m. afgav M. i stortinget en erklæring om, at dens
opgave vilde være «i samarbeide med stortinget at
gjen-nemføre Norges grundlovsmæssige ret til eget norsk
konsulatvæsen og hævde Norges suverænitet som et frit
og selvstændigt folk». Slag i slag fulgte nu begivenheder,
745 Michelet—Michelsen 12
747
som skulde gjøre disse ord til fuld sandhed. Den 10 mai
havde specialkomitéen sit forslag færdigt. Dette blev,
efter anbefaling bl.a. af M., enstemmig vedtaget af
odelstinget 18 og af lagtinget 23 mai, men kongen negtede i
statsraad paa Stockholms slot 27 s. m. at give
indstillingen sin sanktion med den følge, at
statsraadsafdelingen paa stedet indgav den samlede regjerings
afskedsansøgninger. Disse blev af kongen negtet taget tilfølge
under paaberaabelse af, at nogen anden norsk regjering
paa dette tidspunkt og under de givne omstændigheder
ikke var at opdrive. Saaledes havde regjeringen ikke
længer noget valg. Sat ud af funktion maatte den
henskyde spørsmaalet om sin forfatningsmæssige stilling
under stortingets afgjørelse. Som svar paa M.s
meddelelse herom i stortingets møde 7 juni blev det
aftrædende ministerium af lovgivningsmagten overdraget
«indtil videre som den norske regjering at udøve den
kongen tillagte myndighed i overensstemmelse med Norges
riges grundlov og gjældende love». M. overtog paa egne
og kollegernes vegne denne myndighed. Det regjerende
dynasti var dermed afsat, og unionen erklæredes som
en følge heraf opløst fra Norges side. M.
stod som den, der ved sin klarsynte
klogskab og urokkelige handlekraft i
første række var det store verks ophavsmand
og fuldbyrder. Han hyldedes i dagene
efter 7 juni som det norske folks befrier
og nationale helt. Den vanskeligste
opgave stod imidlertid tilbage: at
gjennem-føre unionsopløsningen, uden at freden
paa halvøen blev forstyrret. M. satte
derfor som delegeret ved de snart efter
aabnede forhandlinger med Sverige i
Karlstad, 31 aug. til 23 sep., al sin
autoritet og diplomatiske kunst ind paa at
faa unionens opløsning godtaget fra
Sveriges side, uden at der fra nogen af
parterne blev appelleret til sverdets
afgjørelse, en mulighed hvori M. saa den
største ulykke for begge folk. Det lykkedes
ham at gjennemføre sin fredspolitik, al
modstand ogsaa paa denne side af Kjølen
tiltrods. Sin afgjørende indflydelse lagde
M. ogsaa i vegtskaalen, da kongevalget og de begivenheder,
som dermed stod i forbindelse, samme høst fandt sted.
Umiddelbart efter kroningen aabnede M. med et foredrag
i Trondhjem 26 juni 1906 valgkampen for de nye
stortingsvalg. Han anbefalede deri en politik, som saa det
som sin første opgave at trygge og befæste resultaterne
af 1905. Valgene gik forsaavidt den siddende regjering
imod, som der af dem ikke fremgik noget fast og
ensartet flertal, hvorpaa den kunde bygge en fortsættelse
af sin samlingspolitik. Men paa den anden side fandtes
der ikke ved det nye stortings sammentræden et
parlamentarisk flertal til at afløse. Den M.ske regjering var
derfor henvist til at blive siddende. Uden at M.s
personlige prestige i mindste maade havde mistet sin glans,
var regjeringens parlamentariske stilling i det nye
storting svækket. Dens modstandere samlede sig til flere,
ganske alvorlige angreb i løbet af stortingets
vaar-session 1907, særlig i anledning af Mjøsreguleringen (s. d.).
serious @ se sérieux,
seriousness @ alvordighed) ;
betænkelighed.
serment m, ed.
sermenté (f) edsvoren, edfæstet.
sermon @ & (î) m, præ(di)ken;
formaningstale, moralpræken,
sermonize (e) præke (for),
sermonizer (e) prækehest.
sermonizing (e) præk.
sermonnaire ®præke(n)-; m,
prækensamling, postil ;
prækenforfatter.
sermonner ® præke (moral)
for.
sermonneur (?) m,
moralprædikant.
seroon (g slags balle (pakke)
af læder el. skind,
sérosité (f) f, serosity (e)
serøs vædske, serum, blodets
vandagtige del.
serotinous © (bot.) sildig
(voksende, blomstrende).
serous © serøs, tynd, vandagtig,
serpe (|) f, havekniv.
serpent © & (f) m, slange;
(mus.) serpent (bashorn); (D ogs.
serpentist (bashornblæser) ; (fig.)
pengekat.
serpentaire (D f, serpentaria
© (bot.) slangerod; ® ogs. m,
(zool.) slangeørn.
serpentant (D slangebugtet,
serpente ® f, slags tyndt
papir == papier (m) s.
serpent-eater © sekretær(fugl).
serpenteau ® m, slangeunge;
sværmer (i fyrverkeri).
(Fot. af L. Forbech.)
Christian Michelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
