Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelson ... - Ordbøgerne: S - serpentement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749
Mîchelson—Mîckiewicz
750
Uden særlig politisk foranledning søgte og fik M., hvis
helbred længe havde været mindre tilfredsstillende,
sin afsked 28 okt. 1907. Som officiel anerkjendelse
af hans enestaaende fortjenester af fædrelandet modtog
han som en særskilt udmerkelse St. Olavsordenens
storkors med kjede og borgerdaadsmedaljen i guld. Faa
dage efter hans afgang undertegnedes 2 nov.
integri-tetstraktaten (s. d.) med Tyskland, Frankrige,
Storbritannien og Rusland, et diplomatisk aktstykke, i hvis
istandbringelse M. havde væsentlig andel. Før sin afreise
fra Kra. hyldedes den folkekjære statsmand 3 nov. med
et folketog paa 50 000 mennesker, som tiljublede ham
sin taknemmelige anerkjendelse. Som et minde om hans
andel i frihedsverket 1905 aabnedes kort efter en
pengesubskription, som indbragte 214 045 kr., der dannede et
fond med Chr. M.s navn, og som efter hans bestemmelse
skal anvendes «til støtte for unge mænd og kvinder,
som maatte vise særlige forudsætninger for
samfundsgavnlig virksomhed». Efter sin tilbagetræden fra det
politiske liv har M. levet i Fjøsanger, navnlig optaget af
sit skibsrederi og af kunstneriske interesser. Med hans
tilslutning og under hans ledelse organiseredes i mars
1909 det frisindede venstre som eget politisk parti, men
han afslog at overtage stillingen som dets officielle fører;
imidlertid medvirkede han dog høsten s. a. til at skaffe
de forenede partier, høire og frisindede venstre, en omend
kneben seier ved stortingsvalgene for 1910—12. 11910 var
M. med om at organisere landets skibsrederstand og staar
for tiden (1911) som formand i Norsk skibsrederforbund.
Michelson, Albert Abraham (1852—), bekjendt
amer. fysiker, født i Strelno i Preussen, opdraget i San
Francisco, tjente først i marinen, studerede 1880—82 hos
Helmholtz og Quincke i
Tyskland og hos Cornu,
Mascart og Lippman i
Frankrige; fra 1892 leder
af den fysiske afdeling
ved Chicagos universitet.
M.s arbeider ligger i
optik. Hans maalinger af
lysets hastighed (1878—
82) ansees for de
nøi-agtigste, som overhovedet
er gjort. I Potsdam gjorde
han de første af de
berømte forsøg paa at
paa-vise jordens bevægelse i
forhold til æteren.
Forsøget var negativt; senere
gjentog han sammen med
E. M. Morley Fizeaus
forsøg, som viser, at mediets
bevægelse indvirker paa
lyshastigheden. Begge
disse forsøg er af afgjørende betydning for opfatningen
af æterens natur. Til forsøgene benyttedes det af ham
selv konstruerede interserometer. Med dette maalte han
ogsaa i Paris meterens længde med
kadmiumlysbølge-længden som enhed. 1907 Nobelprisen for fysik.
Michetti [mike’tti], Francesco Paolo (1851—), ital.
maler, gjorde betydelig lykke med sin raffineret udførte
Albert Michelson.
serpentement—serre-file
«Gorpus-Domini-procession» (1877) og vakte paa
verdensudstillingen i Paris 1878 stor opsigt med sin <Vaar>, en
frisk, figurrig komposition. Som folkelivsskildrer naar
han høit; mindre gode er hans portræter. M. har ogsaa
været virksom som raderer.
Michigan [mi’tsigdn], en af de Forenede stater,
grænser til Canada og er forøvrigt omgivet af Wisconsin, Indiana
og Ohio; 150 lè2 km.^ med 2 666 000 indb. (anslag 1909).
M. bestaar af to halvøer, en sydlig større mellem
Huron-og Eriesjøen i øst og M.-sjøen i vest, flad og dækket med
frugtbart istidsgrus, og en nordlig mindre mellem
M.-sjøen i syd og Øvresjøen i nord. Den nordlige halvø er
høiere; den er fyldt af aaser, Marquette-,
Menominee-og Gogebiefjeldene, som stiger til 600 m. og indeholder
uhyre mængder af jernmalm; paa Keweenawhalvøen,
som stikker ud i Øvresjøen, er der enestaaende leier af
rent kobber. Klimaet er raat og koldt, Mackinacstrædet
mellem Huron- og M.-sjøen er isdækket optil fem
maa-neder. Store skoge af furu findes endnu bevaret. M. er
en udpræget jordbrugsstat. I 1909 blev der avlet 70 mill,
bush. mais, 43 mill. bush. havre, videre hvede, rug o. s. v.
Husdyrholdet omfattede 750 000 heste, næsten 2 mill,
hornkvæg, over 2 mill, sauer, 1 150 000 svin o. m.
Produktionen af jernmalm var i 1908 omtr. 9 mill, tons,
d. e. mere end i nogen anden stat undtagen Minnesota,
af kobber over 100 000 tons til en værdi af 110 mill, kr.,
af kul omtrent 1 800 000 tons. Der er betydelig industri,
især sagbrug, høvlerier og metalvarefabriker.
Jernbanenettet havde 1908 en længde af 15 500 km., deraf 1500 km.
elektriske baner. Af befolkningen i 1900, omtr. 2 421 000,
var 542 000 født i udlandet, de fleste i Canada og
Tyskland, 7600 i Norge. Hovedstaden er Lansing, men den
vigtigste by er Detroit, som i 1910 havde 465 766 indb.
Statsuniversitetet i Ann Arbor har over 400 prof. og
5200 studerende. I kongressen er M. repræsenteret af
2 senatorer og 14 repræsentanter.
Michigan City [mi’tsigdn si’ti], by i de Forenede stater,
Indiana, ved sydenden af Michigansjøen, 60 km. øst for
Chicago; 20 000 indb. (1908). Jernbaneverksteder,
sagbrug, statsfængsel.
Michigansjøen [mi’tsigdn-], en af de Canadiske sjøer,
ligger helt i de Forenede stater, omgivet af Michigan,
Indiana, Illinois og Wisconsin. Den ligger 176 m. o. h.,
er 520 km. lang, optil 140 km. bred og har et
fladeindhold af 58 140 km.^; ved Mackinacstrædet hænger den
sammen med Huronsjøen. Der er en vældig trafik af
dampskibe paa M., særlig rettet til de to store byer
Chicago og Milwaukee. Sjøen er islagt et par maaneder,
og heftige storme er hyppige.
Michoacân, stat i det sydvestlige Mexico ud mod
Stillehavet, 58 694 km.^ med 935 808 indb. (1900), mest
indianere. M. er meget frugtbar, og der dyrkes meget
ris, kaffe, sukkerrør, bomuld, indigo, tobak, korn etc.
Fjeldene indeholder guld, kviksølv og jern, men især
sølv og kobber.
Mici^psa, konge i Numidien 149—118 f. Kr., søn af
Masinissa; sluttede sig til romerne.
Mickiewicz [mitskjævits], Adam (1798—1855), polsk
digter, født i guvern. Minsk. M. blev 1824 forvist som
politisk mistænkelig og levede siden 1829 i udlandet;
var 1840—44 prof. i slavisk litteratur i Paris, men blev
serpentement (f) m,
slangebugtning, snoning.
serpenter (?) bugte, slynge, sno
serpent-fence © slangegjærde,
gjærde som gaar i siksak.
Serpentin ® m, serpentine
© & ® f, serpentin, slangesten.
serpentin (f), serpentine ©
slangelignende, slangeagtig, slange-
(formet); bugtet, snoet; (f) ogs. m,
feltslange (kanon) ; tiane (paa
lunte-bøsse); (kem.) slangerør. S. verse
@ vers som begynder og ender med
samme ord.
serpent-stone (e) ammonit.
serpette ® f, havekniv.
serpillière ® f, paklærred;
(butiks)forklæde.
serpillon (f) m, liden havekniv.
serpolet (?) m, (bot.) vild timian.
serrate(d) sagtakket.
serration © sagtakkethed.
serre ® f, veksthus; pressing,
persing; (rovfugls, krebse)klo;
(sjø-udtr.) væger. S. chaude drivhus,
avoir la s. bonne være
haand-fast, holde godt fast; være gjerrig,
knipen.
serré ® stram(met); sammen-
trængt, tæt(sluttet); trang;
kortfattet, knap, koncis, homme(m) s.
knipen, forsigtig, indesluttet mand.
serre-bosse (?) m, (sjøudtr.)
røstline.
serre-étoupe (?) m, (sjøudtr.)
pakdaase.
serre-file (?) m, sluttende
befalingsmand; sidste mand; sidste
skib (i eskadre).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
