Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milazzo ... - Ordbøgerne: S - seventhly ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
765
Mîlazzo—MiHtærgrænsen
766
seventhly—seværdighed
Pisa og Siena m. m. og kjøbte 1395 hertugtitel af keiseren.
Men efter ham opløstes riget, og 1447 uddøde siegten
paa mandssiden. Forgjæves søgte borgerne nu at
gjenreise republiken, partifeiderne udbrød paany, og 1450
overlodes magten til Frans Sforza, som var gift med en
Visconti. Med Ludvig XII’s arvekrav paa M. kastedes
byen ind i stadige krige, indtil Frans I 1526 opgav hvert
krav paa den. Efter Sforza-slegtens uddøen 1535
overlod Karl V M. som len til sin søn Filip (II), hvorefter
den knyttedes til det spanske monarki. 1713 kom M.
under Østerrige, indtil den 1796 blev besat af
franskmændene. 1797 blev den hovedstad i den Gisalpinske
republik, 1805 i kongeriget Italien; men 1815
gjenop-rettedes det østerrigske herredømme. Reaktionen og det
stramme politiregimente fremkaldte 1848 en reisning,
østerrigerne maatte vige og Karl Albert af Sardinien
indkaldtes. Men efter Gustozza-slaget besatte Radetzky
atter byen. 1853 forsøgte Mazzini et oprør. 1859 forlod
østerrigerne M., og 8 juni s. a. holdt Napoleon III og
Victor Emanuel under jubel sit indtog. Efter Italiens
samling tog M. et sterkt opsving, men borgernes
republikanske tendenser fremkaldte hyppige uroligheder, der
i mai 1898 antog karakter af oprør og maatte dæmpes
ved militære magtmidler.
Milazzo (det antike Mylae), Sicilien, by i prov.
Messina ved roden af en liden halvø paa nordkysten og
jernbanen langs kysten; 9000 indb. Møller,
thunfiske-fangst, udførsel af sydfrugter, olje, vin. Ved M. seirede
romerne 260 f. Kr. over karthagerne, 36 f. Kr. Agrippa
over Sextus Pompeius og 20 juli 1860 Garibaldi over
den neapolitanske hær.
Mile, se Kul m ile.
Mlles (lat.), soldat; flert. milites; M. gloriösus,
den stortalende soldat, komedie af Plautus.
MilëtOS (M ilet), oldtidsby paa Lilleasiens kyst, i
landskabet Karien, ved den Latmiske bugt, lige overfor
elven Maiandros’ udløb. Det var en græsk koloni anlagt
efter traditionen navnlig af atheniensere. Den udviklede
sig hurtig til en meget betydelig handelsby, der selv
anlagde nye kolonier til støtte for sin handel, navnlig
ved Sortehavet. Ogsaa i aandslivet gav byen en
betydelig indsats. Filosoferne Thales, Anaximandros o. fl.
var fra M., ligesaa historieskriveren Hekataios.
Uafhængigheden tabtes, da Krøsus tvang den til at erkjende
hans herredømme; senere kom Byen under Kyrus, men
havde i det hele selvstyre. En opstand førte til
underkuelse 494 f. Kr., og skjønt den senere atter blev fri
stad, var dens bedste tid omme. Efter
forskjellige’omskiftelser erobredes byen 334 af Alexander d. store.
Værre var det, at byens forbindelse med havet ved
Maiandros’ dyndophobninger blev stedse mere truet og tilsidst
ophørte. Dens plads ligger nutildags 9 km. fra havet,
og den Latmiske bugt er en indsjø. — Fra 1899 er der
af de kgl. museer i Berlin foretaget betydelige
udgravninger i M., hvorved store dele, navnlig de vigtigste
bygninger, er fremdraget, saaledes teatret, Sydtorvet,
raad-huset, en asklepioshelligdom, forskjellige thermer m. m.,
de ældste muranlæg fra 7 aarh. f. Kr., Apollo Delfinios’
helligdom, beskytteren af bj^ens havn. [Litt.:
«Sitzungsberichte des Akademis der Wissenschaften» (1901 ff.);
Th. Wiegand, «Milet».]
Milford [mi’lfddj. 1. By i Wales, Pembrokeshire, ved
nordbredden af M.-haven, 120 km. v. f. Svansea; 5000
indb. De oprindelige dokanlæg m. m. flyttedes allerede
1814 over til Pembroke ved sydbredden Maskin- og
skibsbyggeri, fiskeri. — 2. By i de Forenede stater,
Massachusetts, 40 km. s.v. f. Boston; 11 376 indb. (1900).
Sko-og hattefabriker.
Milieu [mi’ljø] (fr.), midte, virkekreds, omgivelser;
de natur- og samfundsforhold, en person lever i, og som
er bestemmende for dannelsen af hans personlighed.
Militari’sme, militærherredømme, ensidig
gjennem-førelse af militære foranstaltninger uden hensyntagen til
andre interesser. Militaristisk, fanatisk militær.
Mili’ts, se Hær. Undertiden benyttes m. som
betegnelse dels for hærens andet opbud, f. eks. den italienske
mobil-m., dels for folkeopbud i det hele.
Militær-, hvad der vedrører hær og flaade.
Militærakademi, krigsakademi, generalstabsakademi,
svarer i_andre lande til vor Militære høiskole.
Militærattaché, officer, der er tildelt et lands
gesandtskab i et fremmed land for at studere dettes
arméforhold, følge deres udvikling og holde eget land
underrettet om militære foranstaltninger i vedkommende land.
Om en tilsvarende sjøofficer bruges betegnelsen
marineattaché. Norge har siden 1909 en m. fælles for Rusland
og Danmark. Rusland, Frankrige, England, Tyskland og
de Forenede stater har m. hos os; ingen af dem er dog
bosat her i landet.
Militaère høiskole er oprettet 1826. Skoleplanen
har i tidens løb undergaaet forskjellige forandringer.
Den gjældende plan er af (7 juni 1899) 14 mai 1901 med
en enkelt senere ændring. Skolens formaal er at
udbrede høiere militær videnskabelighed blandt arméens
og marinens officerer. Der meddeles fornøden
uddannelse for at kunne blive aspirant i generalstaben samt
for at avancere til kaptein i artilleri- og ingeniørvaaben.
Undervisningen foregaar i to sideordnede afdelinger:
generalstabsafdelingen og ingeniør- og artilleriafdelingen
med væsentlig forskjelligt program, der dog er saaledes
afpasset, at ogsaa elever af sidstnævnte afdeling kan
aspirere til generalstaben. Nyt høiskolekursus begynder andet
hvert aar 1 okt. og varer 4 aar med ferie juni—aug.,
praktiske øvelser i sep. Skolen er siden 1909 underlagt
chefen for hærens officersskoler og har en stabsofficer
som inspektionsofficer.
Militaergrænsen kaldtes indtil 1882 en lang, smal
strimmel land i Ungarn langs grænsen af (det daværende)
Tyrkiet, 33 422 km.^ omtr. 1 mill. indb. Øiemedet med
M. var oprindelig forsvar mod tyrkerne, efter den
tyrkiske magts forfald grænsens bevogtning for at hindre
pesten fra at trænge ind og for at hindre smugling.
I M. herskede alm. vernepligt. Grænsevagten dannede
en «kordon» (vagthuse, tsjartaker, med 4—12 mands
besætning). Af «grenzerne» (saa kaldtes
grænseregimenternes soldater) kunde mobiliseres en veløvet hær paa
100 000 mand. Oprindelsen til M. skrev sig fra kong
Mathias Gorvinus, men den fik en fastere ordning i det
16 aarh. Der bestod flere grænselande, den
sieben-bürgske M. (ophævet 1851), den ungarske (Banater-)M.
(ophævet 1872), den kroatisk-slavoniske M. (fra 1849 eget
kronland, ophørte 1 jan. 1882). Denne var delt i seks
seventhly @ for det syvende,
seventieth @ syttiende(del).
seventy @ sytti,
sever @ (fra-, ad)skille;
(afsondre; skjelne.
several (g) enkelt, særskilt; flere;
adskillige.
severally © særskilt,
respektive, hver for sig.
severance (g adskillelse;
splittelse; sondring.
severe (e), sévère (g streng;
alvorlig; (e) spec, heftig; haard;
(D spec, barsk.
sévérité (g f, severity (e)
strenghed; haardhed.
sévices (f) m pl, (jur.)
mishandling.
sévir (D fare haardt frem, skride
ind med strenghed; mishandle;
herje, rase.
sevje — (t) Saft m — © sap —
(f) sève f.
sevrage (î) m, afvænnelse (fra
brystet).
sevrer (f) afvænne (barn); tage
(dyr) fra moderen; berøve,
fratage.
sèvres (D m, sévresporcellæn.
sevreuse (f) f, kone som
afvænner børn.
seværdig — (t) sehenswürdig,
-wert — © worth seeing, worthy
of inspection — ® digne d’être vu;
remarquable; regardable.
seværdighed — ®
Sehenswürdigkeit f — © (pl) curiosities,
sights, lions — (?) curiosité; chose
(f) remarquable, chose à voir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
